Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

PWC: Flere C25-selskaber øger transparens om skat

Joachim Kattrup

mandag 07. juni 2021 kl. 9:36

Der er øget transparens på skatteområdet blandt C25-selskaberne, en større sammenhæng mellem rapportering om skat og ESG/bæredygtighed samt en stigning i antallet af selskaber, der udarbejder en frivillig rapportering om skat i 2020 sammenlignet med 2019. Det viser en ny undersøgelse fra PwC af C25-selskabernes rapportering om skat.

Den nye undersøgelse fra PwC viser, at flere selskaber frivilligt offentliggør informationer om deres skatteforhold, såsom information om skattemæssig risikostyring (tax risk management), der er steget med 11 fra 6 selskaber i 2019 til 17 i 2020. Et andet område, der ligeledes er steget markant, er bestyrelsens godkendelse af selskabets skattepolitik. I 2020 har 10 flere selskaber en skattepolitik, der er godkendt af bestyrelsen (en stigning fra 9 i 2019 til 19 i 2020). Der er også sket en fremgang i oplysninger, der forklarer selskabernes tilgang til skat.

“Fremgangen skyldes særligt, at det bliver anbefalet i corporate governance-anbefalingerne, som disse virksomheder skal være compliant med, ligesom institutionelle investorer anbefaler, at virksomhederne har en skattepolitik og stiller forslag om øget skattemæssig transparens. Dertil kommer, at enkelte lande, fx England, stiller krav om, at virksomhederne offentliggør deres skattepolitik,” forklarer Charlotte Dohm, partner og skatteekspert i PwC. 

Bæredygtig skat vinder frem
Analysen viser desuden, at flere selskaber dedikerer en eller flere sektioner i deres års- eller ESG-/bæredygtighedsrapporter til at forklare deres skatteposition, herunder hvordan selskabets operationelle modeller påvirker deres skattebetalinger i lande, hvori de opererer. Flere selskaber oplyser også, hvordan den kommercielle udvikling påvirker selskabernes skatteposition.

“I takt med, at bæredygtighed er blevet en integreret del af virksomheders strategi, er skatter i højere grad blevet en del af virksomhedernes strategiske grundlag. Vi ser udviklingen i den skattemæssige transparens som selskabernes svar på interessenters øgede interesse i skatteforhold og sammenhængen mellem selskabernes skattebetalinger og deres sociale ansvar,” forklarer Susanna Bjerrum Poulsen, director i PwC med fokus på skattemæssig transparens. Hun uddyber:

“Selskaberne ser i denne kontekst ikke længere på skat som en ren finansiel omkostning, men et samfundsbidrag, der skal medvirke til at sikre den langsigtede bæredygtighed, ikke blot for selskabet selv, men også for det omkringliggende samfund.”

Flere skal i gang med land-for-land-rapportering
Når det gælder selskabernes land-for-land-rapportering (CbCr), er der dog blot ét selskab, der i dag følger et framework, der ligger tæt op af OECD’s framework, nemlig GRI: 207. Analysen viser, at 5 yderligere selskaber i C25 oplyser om dele af de datapunkter, som OECD-modellen indeholder, og at disse angiver data fordelt på væsentligste markeder eller på regionalt niveau.

“Et nyt EU-direktiv om offentliggørelse af CbCr-data forventes vedtaget i løbet af 2021, hvorfor selskaberne allerede nu med fordel kan forberede sig på denne rapportering, hvis de skal kunne opfylde de kommende lovkrav på området,” anbefaler Charlotte Dohm.

Det kommende direktiv om CbCr-data er blot ét initiativ blandt en række initiativer, som flere internationale organisationer såsom OECD, FN og EU har taget for at øge virksomheders skattemæssige transparens.

“Øget transparens anses for at modvirke uhensigtsmæssig skatteadfærd, og for at bidrage til øget indsigt, som kan være relevant for virksomhedernes interessegrupper, såsom investorer, medarbejdere m.fl.,“ slutter Susanna Bjerrum Poulsen.

Om undersøgelsen
PwC har gennemgået C25-selskabernes årsrapporter for regnskabsår, der slutter mellem januar 2020 og december 2020. Tallene for 2019 er for de selskaber, der var noteret på C25 ultimo 2019. Undersøgelsen bygger herudover på data såsom ESG-/bærdedygtighedsrapporter samt skattestrategier og -politikker, der er offentligt tilgængelige pr. 8. april 2021.

 

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Nyt job
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank