Tipsmidler på afveje: ESG som ’fiduciary duties’ må være et krav i lovgivningen

Kommentar: Offentlige tipsmidler investeres i statsobligationer udstedt af styret i Qatar, som er stærkt kritiseret for brud på menneskerettigheder i forbindelses med opførelse af fodboldstadions op til VM i 2022. Det afslører mediet Fundats.dk, der netop har bragt en artikel, skrevet af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars redaktør, Joachim Kattrup. Sagen viser, at EU-kommissionens forslag om at lovgive ESG risici ind i reglerne om ’fiduciary duties’ er tvingende nødvendig, skriver Joachim Kattrup i denne kommentar

Det er selvsagt problematisk, at midler på finansloven via Danske Spil er med til at finansiere et regime, som Danske Spils ejere, Staten, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) samtidig ønsker at presse til reformer om arbejds- og menneskerettigheder. I Fondens bestyrelse sidder bl.a. repræsentanter for DIF, DGI samt folk tilknyttet andre dele af idrætslivet, men udpeget af Kulturministeren, Joy Mogensen.

Afsløringen af, at tipsmidler investeres i staten Qatar, bygger på aktindsigt i Lokale og Anlægsfondens beholdningsliste. Fondens formål er at støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Fonden varetager via finansloven næsten ti pct. af midlerne fra Danske Spils årlige overskud. Aktindsigten viser, at Lokale og Anlægsfonden investerer nogle af midlerne i investeringsfonde, der foruden statsobligationer i Qatar også indeholder tobaksvirksomheder, kul- og olieselskaber samt leverandører af militærvåben.

Lokale og Anlægsfonden køber rådgivning af Aros Fondsmæglerselskab, der for det årlige sparringsmøde om fondens investeringer modtager 70.000 kr. i honorar. Mødet er en gennemgang af aktieinvesteringsforeningernes ”underliggende eksponering på regioner, sektorer, og på størrelse, viser aktindsigten.” Det må således forstås, at fondens rådgiver har præsenteret sin kunde for finansielle risici relateret til Qatar, tobak og den fossile industri.

Men rådgiveren har næppe gjort opmærksom på ESG relaterede risici, der kan påvirke investeringerne negativt, idet reglerne for ’fiduciary duties’ endnu ikke omfatter rådgiverens pligt til at gennemgå ESG relaterede risici og spørge ind til kundens præferencer for samme.

Måske en flue på væggen kunne fortælle, at rådgiveren har kategoriseret tobaksselskaberne under eksponering mod ”stabilt forbrug”, fossile brændstoffer i ”energi” og våbenproducenter som ”industri. Det lyder jo ganske fornuftigt i investeringsøjemed. Og det er for nuværende også tilstrækkeligt dækkende under de nuværende regler om ’fiduciary duties’, som for eksempel i Mifid II reglerne.

Det er af etiske- og sundhedsmæssige årsager indlysende, at tobaksindustrien ikke er en attraktiv investering for Danmarks Idrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Det er lige så indlysende, at investeringer i statsobligationer i Qatar kan medføre kritiske spørgsmål, når nu det er velkendt, at mere end 6.000 migrantarbejdere er afgået ved døden under VM-forberedelserne, samt at migrantarbejdere lever under kummerlige forhold uden rettigheder.

Det er lige så indlysende, at havde lovgivningen påkrævet rådgiveren at spørge ind til Lokale og Anlægsfondens præferencer til ESG-faktorer, ville tobakssektoren og investeringer i Qatar formentlig ret hurtigt være kommet på agendaen – hvis ikke af finansielle årsager, så i det mindste af etiske og logiske bevæggrunde, når investeringskapitalen nu skabes fra sports- og idrætslivet.

Sagen viser, at EU-kommissionens forslag under ”Sustainable Finance” om, at bæredygtige risici adskilles fra finansielle risici og eksplicit oplyses til investorkunder, måske ikke er nogen helt tosset idé. EU-kommissionen vil nemlig sikre, at ESG-pligter under reglerne om ’fiduciary duties’ for investeringsselskaber er gennemsigtige og sammenlignelige på tværs af produkter og udbydere.

Det skal altså være obligatorisk for rådgivere at spørge ind til ESG præferencer og oplyse om ESG risici.

Problemet er bare, at store dele af den finansielle sektor ikke er særlig interesseret i at oplyse særskilt om ESG risici. Hverken European Fund and Asset Management Association (EFAMA), som Finans Danmark er medlem af, eller International Capital Market Association (ICMA), som bl.a. har Danmarks Nationalbank, Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit Bank og Sydbank på medlemslisten, ønsker, at ESG bliver gjort til en selvstændig obligatorisk rådgiverpligt.

De afviser nemlig kategorisk i deres respektive høringssvar til EU om forslaget (her og her) at udpege specifikke risici på forhånd, ligesom den såkaldte relevansvurdering egenrådigt skal bestemmes af investeringsudbyderen, mener altså finanslobbyen i EU.

Tilbage står, at kunden – i dette tilfælde Lokale og Anlægsfonden – må stille op og redegøre for investeringer, der strider direkte mod eget værdigrundlag. Desuden har de finansielle risici fra ESG-faktorer formentlig slet ikke indgået i rådgivningen, hvilket formelt set er det reelle finansielle problem. Det gælder ikke mindst i det utal af fossile selskaber, som artiklen i Fundats også beretter om. ”Stranded Asset” må stadig være en stigende risiko ved olie og kul investeringer.

Sagen viser under alle omstændigheder, at nye regler for rådgiveransvar er tvingende nødvendigt for overhovedet at gøre bæredygtighed til andet end blot en faktor, der hæmmer afkast. Eller, som Lokale og Anlægsfondens ”70.000 kroner rådgiver” selv formulerer sin ESG-strategi: ”Aros Capital Fondsmæglerselskab A/S’ mål er at fokusere på bæredygtighed, så længe det ikke går på kompromis med det af kunden ønskede afkast.”