Bankerne får i første omgang held til at undgå hovedparten af kravene i EUs nye regler om sustainable finance. Reglerne omhandler nemlig ikke bankeres mest centrale aktivitet, nemlig udlån, der fortsat giver bankerne omdømme udfordringer.
To nye forordninger fra EU om sustainable finance omfatter derimod investeringsforeninger og andre finansielle produkter, der udbydes til kunderne, er omfattet.
Det vil konkret sige, at en investeringsforening fra Danske Bank eller Nordea, der markedsføres som grøn, ikke vil kunne indeholde aktier i energikoncerner, før de har afviklet alle sine aktiviteter inden for eksempelvis kulkraft.
Forskellige regler for bankernes investeringer og udlån åbner for fortsatte kontroversielle aktiviteter. Eksempelvis Danske Bank og Nordea kan vælge, om de vil bruge de samme principper i deres udlån, som gælder for investeringer, og på den måde undgå noget dårlig omtale.
For både banker og investorer vil det under alle omstændigheder blive svært at finde et selskab, der udelukkende har grønne aktiviteter. Derfor er der lagt op til, at man kigger mere på den enkelte aktivitet end på det enkelte selskab.
Så hvis eksempelvis det store finske energiselskab Fortum f.eks. opfører en vindmøllepark og finansierer den med særskilte obligationer, vil disse obligationer kunne købes af grønne fonde, uanset at der i en anden gren af Fortum kommer CO2 fra kul op af skorstenene.
Finanstilsynet udpeger greenwashing, altså snyd med hvad der i virkeligheden er grønt som en risikofaktor for den finansielle sektor.
Men under den nuværende lovgivning er det svært at undgå, fordi det langt hen ad vejen subjektivt, hvad der skal til, for at en investering er grøn.
Det bliver der imidlertid rådet bod på med to nye forordninger, hvoraf den første træder i kraft allerede i marts.
Øget risiko for greenwashing
”Overgangen til et mere bæredygtigt samfund og finansielt system udgør en øget risiko for greenwashing, hvor virksomheder eller produkter giver sig ud for at være mere bæredygtige, end de reelt er. Greenwashing kan vildlede forbrugere og investorer og skade tilliden til den finansielle sektor.”
Sådan lød det tirsdag i sidste uge i Finanstilsynets opdatering af sit risikobillede. Allerede søndag blev det meget konkret for Danske Bank og Nordea, som i Finans.dk blev kritiseret for at have givet lån på 168 mia. kr. til ”sorte” selskaber – herunder det finske forsyningsselskab Fortum. Selskabet bryster sig af at være en drivende kraft i den grønne omstilling. Men koncernens tyske datterselskab Uniper åbnede ikke desto mindre et spritnyt kulkraftværk i maj sidste år.
For storbankerne er det en speget sag, for Fortum argumenterer godt for, at det faktisk er grønt. Det er efter egne oplysninger Europas tredjestørste leverandør af grøn energi, og det nye kulkraftværk i Tyskland – der desuden blev påbegyndt før Fortum købte Uniper – er en del af en udfasningsplan for kulkraft i Tyskland.
Det nye værk udleder 40 pct. mindre CO2 end de gamle kulkraftværker, hvoraf et er lukket her i januar. De øvrige gamle værker skal lukkes senest i 2025, mens al kulkraft – inklusive det nye værk – skal udfases inden 2038.
Det er altså uomtvisteligt, at de to storbanker har givet lån til et selskab, der tjener penge på kulkraft. Men det er ligeså uomtvisteligt, at udlånet støtter et selskab, der meget markant medvirker til at nedbringe CO2-udledning fra kulkraft.
Bankernes egentlige problem er, at der mangler en standard for, hvad der er grønt, og hvad der er sort. Samme problem har investorer. De kan blive snydt af et selskab, der laver greenwashing – som på en usaglig baggrund fremstiller sig selv som grønne. Men de kan også blive ramt af det, man kunne kalde blackwashing: At deres opbakning til grønne tiltag misvisende bliver fremstillet som det modsatte.
Men der er hjælp på vej til investorerne. En EU-forordning om oplysninger om bæredygtige investeringer og tilhørende risici træder i kraft den 10. marts. Den bliver fra næste årsskifte fulgt op af endnu en forordning, som fastlægger en konkret taksonomi for, i hvilket omfang investeringer kan kvalificeres som grønne.
Dermed kommer der ganske håndfaste regler, som investorerne kan følge. Det vil naturligvis være en byrde for dem, men det vil samtidig være et redskab til at undgå at sætte penge i projekter, der reelt er greenwashing. Taksonomien forventes især at blive detaljeret på klimaområdet, så f.eks. et pensionsselskab kan sætte en procent på, hvor grøn dens portefølje er.
Indtil taksonomien foreligger om et lille år, vil investorerne i højere grad være på egen hånd, når de skal afgøre, om en konkret investering er mere eller mindre grøn. Økonomisk Ugebrev erfarer, at Finanstilsynet i sin kommunikation med markedet har ladet skinne igennem, at tilsynet i denne periode sker med en forståelse for, at det er et svært emne at forholde sig til.
Men fra den 10. marts skal investorerne have en politik for, hvordan de arbejder med bæredygtighed, og hvis man udbyder bæredygtige finansielle produkter, skal man mærke dem efter, om det er delvist eller fuldt bæredygtigt.
