Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Årets store opkøb: Novo-gruppen dominerer danske opkøb

Morten Sørensen

tirsdag 12. september 2023 kl. 11:25

Støtte/Modstand: Novo kan stå foran stort kursfald

Novo-gruppen køber op i et stadigt mere hæsblæsende tempo. Novo Holdings – og de selskaber, som holdingselskabet kontrollerer – står for en forbløffende stor del af de opkøb, som store danske virksomheder har foretaget siden midten af 2022. På blot et år har Novo-gruppen således varslet og/eller gennemført virksomhedsovertagelser for 110 mia. kr., skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne kortlægning.

Novo-gruppen svulmer – og ikke blot på grund af den store organiske vækst i det vigtigste selskab i gruppen: Novo Nordisk. Det fremgår af en oversigt, som Økonomisk Ugebrev har opstillet over store danske virksomheders køb af andre virksomheder siden midten af 2022.

Novo-Gruppen står bag Novozymes’ reelle overtagelse af Chr. Hansen, og det er ikke kun det seneste års største virksomhedskøb, men også den største overtagelse i dansk erhvervshistorie overhovedet.

Oversigten viser også, at Novo-gruppen bruger den enorme pengestrøm fra Novo Nordisk til at overtage den ene virksomhed efter den anden – både i Danmark og i udlandet. Man kan nærmest få indtryk af, at CEO Kasim Kutay og bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen har kastet sig ud i et kapløb med CEO Lars Fruergaard Jørgensen og Helge Lund i datterselskabet Novo Nordisk om, hvem der kan købe mest op.

Novo-selskaber står tilsammen for fem ud af de seks største opkøb foretaget af danske virksomheder siden midten af 2022. Købet af Chr. Hansen (som Novo-gruppen i forvejen ejer 22 pct. af) sættes til over 80 mia. kr., og hertil kommer Novo Nordisks opkøb af amerikanske Forma Therapeutics og canadiske Inversago samt Novo Holdings opkøb af danske Ellab og amerikanske KabaFusion.

Hvis man tager de købspriser, som fag- og erhvervspresse har skønnet for Ellab og KabaFusion, i betragtning, så er Novo-gruppen med opkøbet af Inversago her i august nået op på at have betalt 110 mia. kr. for opkøb – blot i de seneste 12 måneder.

For det beløb kan man for tiden købe over halvdelen af aktiekapitalen i A.P. Møller-Mærsk. I nogle tilfælde er den købssum, som Novo-selskaber har aftalt, betinget af, at den købte virksomhed lever op til bestemte forventninger, og i Novozymes’ tilfælde betales der med aktier. De store opkøb fortæller endda ikke hele historien:

Novo Holdings og Novo Nordisk har i det seneste år foretaget en stribe – relativt – mindre opkøb. I sommeren 2023 har Novo Nordisk for eksempel budt 1,1 mia. kr. for franske Biocorp.

Oversigten over de største opkøb illustrerer, hvordan den helt store kapital- og ekspansionskraft i dansk erhvervsliv i forbløffende grad nu er koncentreret i Novo-gruppen – men til dels også i den lille håndfuld af andre selskaber, der kan opvise store pengestrømme, højt afkast af investeringerne og en høj markedsværdi.

Et af dem er Coloplast, der med opkøbet af islandske Kerecis dels supplerer sit udbud med sårplejeprodukter, og dels fortsætter den opkøbslinje, som CEO Kristian Villumsen for alvor indledte med overtagelsen af svenske Atos i 2021/22.

En tredje af de meget kapitalstærke grupper er Kirkbi, der med udgangspunkt i den store pengestrøm fra Lego har overtaget amerikanske Brainpop.

Også A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg og især Ørsted markerer sig på listen.

Men det er naturligvis nok så interessant, at spillere som energi- og teleselskabet Norlys, byggegrossisten Stark og offshore vindkraft-entreprenøren Cadeler markerer sig med betydelig ekspansion og etablerer sig på nye markeder.

Morten A. Sørensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Erhvervsinvest i modvind

tirsdag 30. maj 2023

Fuld fart på Erhvervsinvest

tirsdag 28. marts 2023

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank