Lånefonde skubber banker ud af kapitalfonde

I de seneste ti år er lånefonde blevet en stadigt vigtigere finansieringskilde for kapitalfonde. De følger ofte en ekspansions-strategi for deres porteføljeselskaber og her er lånefondene mere smidige end bankerne, skriver Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Carsten Steno.

Professionelle lånefonde, som eksempelvis forvaltes af danske Capital Four og Polaris Flexible Capital, spiller en stadigt større rolle i finansieringen ved kapitalfondes opkøb af virksomheder.

Mens bankerne er blevet mere konservative og ofte af reguleringshensyn nøjes med at finansiere porteføljevirksomheders driftskreditter, træder lånefonde til med langsigtet finansiering. Den type finansiering er godt nok dyrere end bankfinansiering. Typisk ligger renten på et syvårigt lån til en kapitalfond 3 procentpoint over bankfinansiering. Til gengæld har lånefondene ikke helt så stramme betingelser som bankerne. Og de er mere fleksible, når kapitalfondsejede virksomhederne foretager opkøb som led i en ekspansions-strategi.

Vil øge lånemuligheder
”Mange kapitalfonde følger i dag en buy and build-strategi, hvor porteføljevirksomheder opkøber virksomheder for at konsolidere en branche. I stedet for at amortisere deres gæld er kapitalfondene interesserede i at få en långiver, der kan øge udlånsvolumen i takt med, at porteføljevirksomheder foretager opkøb. Her kommer vi ind i billedet,” siger Sandro Näf, stifter og CEO i Capital Four. Capital Four er specialist-forvalter med fokus på kreditinvesteringer. Selskabet har godt 120 mia. DKK under forvaltning, heraf godt 25 mia. DKK i fem dedikerede fonde til udlån til kapitalfonds-ejede virksomheder i Norden.

I fjor oprettede kapitalfonden Polaris ligeledes en lånefond, Polaris Flexible Kapital, med en first closing på godt 1 mia. DKK med henblik på at udnytte det voksende marked for direkte lån. Revisions- og konsulenthuset Deloitte har opgjort, at der siden 2015 er lavet omkring 60 store direkte låneforretninger i Danmark, hvor der som minimum er udlånt ca. 300 mio. DKK pr. lån, ofte meget mere. Flere pensionskasser har i de senere år praktiseret direkte långivning til virksomheder. Nogle pensionskasser har dog oplevet betydelige tab på netop denne type forretninger, f.eks. PFA Pensions milliardudlån til Nordic Aviation. Derfor foretrækker pensionskasser ofte en special-forvalter, der kan forestå en dybtgående analyse- og investeringsproces. Her er det ikke mindst vigtigt, hvor i kapitalstrukturen man investerer, da det har stor betydning, hvis et lån bliver nødlidende.

Ifølge Sandro Näf er en betydelig del af de udlån, Capital Four yder, såkaldt senior debt. Altså lån, hvor Capital Four står for størstedelen af finansieringen af et virksomhedskøb, og hvor gælden sikkerhedsmæssigt ligger lige efter egenkapitalen. Den højere rente, som de kapitalfondsejede virksomheder betaler, modsvares af større fleksibilitet. Og selv om en kapitalfond skal betale mere i rente, er lånefonds-finansiering stadig billigere end den egenkapital, som kapitalfondene henter hos investorerne, og som forventes forrentet med mindst 15 %.

Selvom lånefonde er fleksible, sætter hensynet til de afkast, som lånefondene stiller deres pensionskasse-investorer i udsigt, grænser for fleksibiliteten. Ved udlån til større virksomheder kan man konservativt regne med en tabsrate på ca. 2 % og op til 3-4 %. ved lån til mindre virksomheder. ”Vores opgave er til stadighed at finde de virksomheder at låne penge ud til, som har en lavere tabsrate end markedet. Pt undgår vi derfor stærkt cykliske virksomheder indenfor f.eks. produktion,” forklarer Sandro Näf

Rentestigninger ingen trussel
Sandro Näf peger på, at lånefonde spiller en væsentlig rolle i kreditformidlingen i samfundet.

”Vi er med til at give virksomhederne flere muligheder. Vi ser os som en facilitator i forhold til at vokse med kapitalfondene, der i de senere år har haft stadigt større held med at udvikle nye og større virksomheder.”

De hurtige rentestigninger har også skabt ændrede forudsætninger i lånefonds-verdenen. Men Sandro Näf ser ikke dette som en trussel mod lånefondens forretningsmuligheder.

”Hvis du tidligere som kapitalfond kunne købe en virksomhed for 12 gange ebitda, kan du måske i dag købe den for 8. Den lavere pris gør, at der er penge nok til at finansiere de højere renteudgifter, som følger med finansieringen af et virksomhedskøb,” forklarer han.

Carsten Steno