Forslag: Pensionssektorens alternativer vurderes af uafhængige

Værdierne af danskernes pensioner risikerer at komme helt ud af trit med virkeligheden, hvis pensionsbranchen fortsat selv suverænt bestemmer afkastet på deres alternativer. Finanstilsynet griber nu ind, efter at Økonomisk Ugebrevs artikelserie har påvist tvivlsomme eller tilfældige værdiansættelser af pensionssektorens alternativer. Eneste løsning er uafhængige vurderinger, som kendes fra ejendomsmarkedet, lyder det fra pensionseksperter.

Det går ikke, at pensionsbranchen selv skal sætte værdi på de hundreder af mia. kr., de har placeret i alternative investeringer de seneste mange år. Som Økonomisk Ugebrev har påvist i en artikelserie, er værdiansættelserne i bedste fald tilfældige, i værste fald vildledende. Eksperter foreslår nu, at problemet håndteres ved at pålægge pensionsselskaberne at anvende uafhængige vurderingseksperter til at foretage de årlige værdiansættelser af de ikke-noterede aktiver.

”Der eksisterer i dag nogle interessekonflikter i pensionsbranchen, når det kommer til alternative investeringer, som ikke er sunde på lang sigt. Derfor tror jeg, det er en god ide, at værdierne af disse aktiver også løbende skal testes af andre kræfter. Det mener jeg allerede, man gør i nogle af vores nabolande. Jeg ved, at Finanstilsynet er opmærksomme på de her problemer, og jeg har svært ved at se andre løsninger, end at de alternative investeringer også bliver udsat for uafhængige vurderinger, som der allerede er tradition for på ejendomsmarkedet,” siger aktuar Søren Andersen fra FPension.

OP- OG NEDSKRIVNINGER
En række pensionsbosser råber allerede vagt i gevær, som det fremgik af den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev. Et rundspørge viste, at alene i første kvartal bogførte nogle pensionsselskaber gevinster på ejendomsinvesteringer, mens andre foretog store nedskrivninger.

Senest har Finanstilsynet reageret på den stigende tvivl om værdiansættelserne, som både kan forvride konkurrencen og betyde skjulte tab til unge pensionsopsparere. Finanstilsynet søsætter nu en større undersøgelse af praksis i branchen .

”Der er brug for, at vi som pensionskunder løbende kan vide, hvad disse alternative investeringer reelt er værd. Men i dag er der desværre en bias i denne værdisætning, hvor pensionsselskabet både optræder som selskab og valuar. I en tid, hvor god governance er et nøgleord for pensionsselskaber, er det påfaldende, at selskaberne ikke selv går forrest med at skabe gennemsigtighed på området. En god løsning, kunne være, at man løbende får eksterne uafhængige vurderinger af de enkelte alternative investeringers værdi,” siger partner Morten Kongshaug fra Copenhagen Allocation Partner, der også er tidligere chefstrateg i Industriens Pension.

Eksperterne mener, at der næppe er nogen vej uden om, at de enkelte pensionsselskaber fremover må kigges over skulderen af uafhængige kræfter. Om det er vindmølleparker ved Anholdt, eller om det er engelske motorveje, skal de fremover have en uvildig vurdering, som det i lang tid har været kendt på ejendomsmarkedet.

HVEM TØR GÅ LÆNGST?
”Det er nok den eneste løsning, men den er stadig ikke ligetil. Det er jo piece of cake at få sådanne vurderinger, når det kommer til en ejendom på strøget, men hvad hvis der nu er tale om et vandrensningsanlæg i Afrika? Men jeg er ikke i tvivl om, at eksterne vurderinger er en god ide. I dag er der jo et interessefælleskab mellem køber og sælger af disse alternative investeringer, og det er ikke til gavn for pensionskunden,” siger Morten Kongshaug.

Det er nemlig enten pensionsselskabet selv, eller deres eksterne formueforvaltere, der sætter værdi på de alternative investeringer. Interessefællesskabet opstår i og med, at de begge ønsker, at alternativerne bare stiger og stiger i værdi. Så ligner de begge en succes – og i nogle tilfælde kan de endog øge deres egen indtjening, når værdierne stiger, hvis de får performanceløn.

Men systemet burde være således, at pensionsselskabet skal have interessefællesskab med kunden – ikke med den eksterne formueforvalter. I dag er der ikke meget incitament for pensionsselskabet til at tjekke formueforvalteren. Jo mere positiv han er, jo bedre ser pensionsselskabet også ud i afkastsammenligninger, og jo større en succes ligner ledelsen af pensionsselskabet. Og det er kunderne, der betaler regningen på længere sigt.

Danskerne risikerer simpelthen at komme ind og ud af pensionsselskaberne til helt forkerte priser. Det betyder omfordeling af pensionskroner, og det er bl.a. det, der skaber bekymring.