Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Efter otte års slagsmål: AP Pension trækker nu sagen mod sine egne medlemmer i Højesteret

Carsten Vitoft

tirsdag 19. juli 2022 kl. 12:41

På et ekstraordinært bestyrelsesmøde har bestyrelsen i AP Pension netop besluttet at anke Landsrettens dom, efter AP Pension for nylig blev dømt til at betale flere hundrede millioner kroner i erstatning til deres egne medlemmer. Det betyder, at sagen nu skal køre mindst et år mere, og at nogle af medlemmerne i AP Pension aldrig vil se den erstatning, som Landsretten netop har tilkendt dem, grundet høj alder. Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Carsten Vitoft gennemgår ankestævningen.

Gennemsnitsalderen nærmer sig de 80 år for de 176 medlemmer i AP Pension, der nu på ottende år kører sag mod deres eget pensionsselskab AP Pension. De vandt ellers en knusende sejr over AP Pension i Landsretten den 5. juli.

Men for nogle af dem vil der nu skulle gå mere end samlet ti år, før de ser en eneste af de pensionskroner, de har kæmpet så ihærdigt for at få tilbage, efter de i flere omgange blev sat ned i pension af bestyrelsen i AP Pension. Andre vil aldrig se noget som helst af den erstatning, som Landsrettens netop har tilkendt dem, da gennemsnitsalderen nu taler for, at en del af dem vil gå bort, inden Højesteret for talt.

Det ærgrer tidligere skatteminister Frode Sørensen, der også har været en helt central primus motor på søgsmålet.

”Lad mig sige det direkte. Det er ærgerligt, at der nu skal gå en periode som betyder at nogle af de 176 sikkert forlader os. Men jeg er overbevist om,  at med advokat Kristian & Co. i samme topform som i landsretten, så giver højesteret os også ret,” er Frode Sørensens umiddelbare reaktion på, at AP Pension i går indsendte deres ankestævning.

Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af den skriftlige ankestævning, og den bærer præg af, at både bestyrelsen i AP Pension og pensionsselskabet advokater er blevet særdeles overraskede over, at de kunne tabe denne David mod Goliat retssag. Altså 176 pensionister mod et pensionsselskab med årlige præmiebetalinger på over hundrede milliarder kroner.

Men Landsretten som var meget klar: Ved omvalg fra et gammelt og traditionelt pensionsprodukt, hvor pensionsselskabet bærer alle risici på afkast og levetider, så skal det klart oplyses, at disse risici overgår til kunderne, når de bliver tilbudt et nyt og mere moderne produkt.

Men bestyrelsen i AP Pension nævnte ikke med et eneste ord, at risikoen for længere levetider nu blev deres egen, hvis de fulgte bestyrelsens råd og valgte om.

Amatører i Landsretten

Det betyder nu også, at de 176 medlemmerne trods Landsrettens afgørelsen nu skal fortsætte i uvished om, hvor meget de reelt har i pension i de kommende år, som er præcist den situation, de har siddet de seneste otte år, mens sagen først har kørt i Ankenævnet for Forsikring, dernæst Byretten og nu senest Landsretten.

Umiddelbart er det svært at forstå, hvorfor AP Pension nu tager sagen helt op i Højesteret: I den netop indleverede ankestævning under sagsfremstilling, anbringelser og beviser, kommer AP Pension ikke med nogle former for nye informationer eller ting, som er gået dem imod i Landsrettens afgørelse.

”For Højesteret påberåbes de samme anbringender og bevisligheder, som blev påberåbt for landsretten. Der henvises i det hele til appellantens påstands-dokumentsammenfattende processkrift for landsretten. Der er tale om en sag, der har stor betydning for appellanten og må anses for principiel,” skriver advokat Pernille Sølling til Højesteret på vegne af AP Pension. Og hun fortsætter:

”Efter appellantens opfattelse bærer landsrettens afgørelse præg af bagklogskab på baggrund af nutidens viden, ligesom landsretten ikke i fornødent omfang har taget hensyn til sagens forløb med omfattende drøftelser med Finanstilsynet mv.,” står der i ankestævningen.

Det må dermed opfattes således, at AP Pension og Pernille Sølling simpelthen mener, at Landsrettens tre dommere ikke forstår pensionsområdet eller sagens centrale punkter.

Oversat vil almindeligt dansk har de bedømt, at omvalg i AP Pension i 2011 skal ses med nutidens briller – og de mener altså ikke at Højesteret vil begå samme fejl baseret på præcist de samme argumenter, vidneafhøringer og bevisførelse.

Lidt mere kryptisk skriver de så også, at Landsretten har set bort fra Finanstilsynet rolle i sagen – uden at uddybe det. Men det handler formentlig om, at Pernille Sølling & Co. flere gange i Landsretten fremførte, at Finanstilsynet heller ikke greb ind efter omvalget.

De 176 medlemmer har mistet op mod en tredjedel af deres pension på omvalget, der altså blev anbefalet til dem af bestyrelsen i AP Pension. Tre af disse bestyrelsesmedlemmer sidder i bestyrelsen den dag i dag – og de har altså været med til at træffe beslutningen om af anke til Højesteret.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank