Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Nationalbanken i stærk kritik af pensionssektorens alternativer

Carsten Vitoft

onsdag 28. september 2022 kl. 15:00

Nationalbanken: Alle store banker kan overleve mindst tre måneder ved bankrun og fastfrosset fundingmarked

Værdiopgørelserne af pensionsordninger er for tiden helt skæve, og det betyder, at nogle får for meget i pension, mens andre for lidt, skriver Nationalbanken i en opsigtsvækkende analyse af problemstillingen, som Økonomisk Ugebrev også har fokuseret på i en artikelserie de seneste år. Problemet er, at pensionsbranchen opfatter yderst risikable alternative investeringer som om, de var sikre obligationer, mener Nationalbanken. 

I første halvår 2022 er børsnoterede aktier faldet over 19 pct., mens pensionsbranchens unoterede aktier samtidig er steget i værdi, skriver Nationalbanken i en ny analyse.

Nationalbanken peger på, at hver eneste gang, aktiemarkederne falder drastisk, er pensionsbranchen begyndt at behandle de risikable alternative investeringer, som om det var sikre obligationer. 

Vigtigt ved skift af selskab

De nye tal er indsamlet fra pensionsbranchen, og måske derfor virker Nationalbanken forsigtig med sine udmeldinger: ”Mens noterede aktier har en observerbar markedspris, vurderer selskaberne selv værdien af unoterede aktier i overensstemmelse med internationale standarder. Vurderingen foretages ved brug af modeller og antagelser om f.eks. risiko. Det er vigtigt, at værdien af de unoterede aktier opgøres retvisende, f.eks. i forbindelse med, at kunder trækker deres pensionsinvesteringer ud for at skifte selskab eller risikoprofil.”

Eksperter er ikke i tvivl om, hvordan Nationalbankens vurdering skal læses: Skævhederne i værdiansættelsen påvirker mange pensioner på den måde, at nogle får for lidt, mens andre får for meget.

”Jeg opfatter Nationalbankens udmelding som en kritik af pensionssektorens syn på alternative investeringer. Man fristes jo nærmest til at sige til danskerne, at det er lige nu, de skal flytte alt, hvad de har af fripolicer til egen forvaltning. Du får nemlig en kæmpe rabat lige nu på værdiansættelsen. En rabat, som pensionsselskaberne skal fire af, når der atter er gode afkast i markedet,” siger uafhængig investeringsrådgiver Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet

Umiddelbart anskueliggør Nationalbanken et kæmpe problem for dem, der sparer op til pension. ”Så må man jo formode, at dem, der trækker pensionsopsparing ud af unoterede aktier ultimo halvåret, får en gevinst i forhold til markedsværdien, mens dem, der sætter flere penge af pensionsopsparingen ind på de unoterede aktier, modsat får et tab,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension. 

Eksperterne vurderer, at Nationalbankens melding skal opfattes som en skarp kritik af pensionssektoren: ”Når Nationalbanken skriver, at det er vigtigt, at værdien af de unoterede aktier opgøres retvisende, så er det for at undgå, at nogle kunder får gevinster, mens andre kunder bliver snydt. Hvis vi ser på kursudviklingen fra starten af 2018 og til ultimo første kvartal 2022, har man fået sådan nogenlunde det samme afkast på unoterede og børsnoterede aktier. Men senest er der sket voldsomme udsving på børsnoterede aktier, mens afkastet har været meget mere stabilt på unoterede aktier. Når børsnoterede aktier tager et kursdyk på 10 pct. i andet kvartal 2022, mens de unoterede stiger i værdi, virker prissætningen helt urealistisk,” siger Gert Nielsen.

Ønsketænkning fra branchen

Problemet er, at pensionsbranchen de senere år – med negative renter – har mistet den stabile og sikre obligation som det, der reducerer risikoen i folks pensioner, mens børsnoterede aktier øger risikoen, og dermed det forventede afkast. 

Det er bl.a. dette forhold, Nationalbanken nu kritiserer. Alternative investeringer ligner mere en aktie end en obligation, men alligevel er pensionsbranchen begyndt at bruge dem som de meget savnede sikre obligationer. Det giver skæve værdier, omfordeling og en helt forkert opgørelse af risikoen på pensionerne. 

Nationalbanken konstaterer tørt i sin analyse, at alternativer nu udgør halvdelen af alle aktiverne i pensionsbranchen. Nationalbankens statistik viser også, at de unoterede aktier svinger meget lidt i værdi og stort set giver et positivt afkast mellem 0 og 5 pct. årligt, som om det var en obligation. De noterede aktier viser ofte kursudsving på flere gange de unoterede som forventet for et aktiv med høj risiko.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Nyt job
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Nyt job
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Business Analyst
Region Sjælland
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Nyt job
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Nyt job
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank