Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

PFA sagde nej til guldrandet rekonstruktion af NAC

Carsten Vitoft

onsdag 06. december 2023 kl. 17:40

PFA sagde nej til guldrandet rekonstruktion af NAC

Pensionsselskabet tabte 3 mia. kr. på udlån til flyleasing-selskabet Nordic Aviation Capital (NAC). Nu viser det sig, at det var en kæmpebrøler af PFA’s investeringsafdeling at sige nej til at deltage i rekonstruktionen af selskabet. Blot ét år efter rekonstruktionen præsterer NAC igen milliardoverskud, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

PFA er igen flyvende på alternative investeringer, efter danmarkshistorien største fejlinvestering i flyselskabet NAC. PFA tjener milliarder på investeringen i Nykredit, lød det i denne uge i flere af landets erhvervsmedier. Men historien er lidt mere nuanceret: PFA ser nu ud til at gå glip af en stor milliardgevinst, fordi man valgte ikke at deltage i rekonstruktionen af NAC, som ifølge Økonomisk Ugebrevs opgørelse allerede nu er mange milliarder værd igen.

Det nyeste regnskab fra NAC viser, at flyselskabet igen tjener styrtende med penge. Men PFA valgte ikke at deltage i rekonstruktionen. I stedet tog man det fulde tab på 3 mia. kr. for to år siden. 

Flere eksperter sår tvivl om, hvorvidt PFA’s investeringseksperter er dygtige nok til at håndtere milliardstore alternative investeringer, hvor tidligere brølere også synes at omfatte bl.a. TDC.

Alle kan gå på kasino

”Flyleasing-sagen illustrerer meget godt, at PFA ikke er skarpest i markedet til at vurdere asset finance-risiko. I hvert fald ikke i flymarkedet. Så for mig giver det god mening, at man forlader det marked, selvom det nu har rettet sig op og går godt. Når man ikke forstår markedet 100 pct., skal man heller ikke satse flere penge på det. Alle kan deltage i et spil på kasino, hvor der er stor risiko. Men investeringer skulle gerne være en afvejning af kalkuleret risiko og forventet afkast,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.

”Jeg tror, mange i pensionssektoren er blevet overraskede over, hvor svært det er at styre risikoen på de store unoterede alternative investeringer, hvor man ikke bare kan komme ud og ind, når man vil. Denne sag er vel det bedste eksempel på, at hvis man vil ud før tid, og måske i panik, kan det koste rigtig mange penge og gå voldsomt ud over afkastet,” siger managing partner Karsten Hannibal fra uafhængige Optimal Invest, der har 17 investeringsfonde med 4 mia. kr. under forvaltning.  

Økonomisk Ugebrev har været i kontakt med NAC, som bekræfter, at det går strygende for tiden. Men selskabet vil ikke svare på spørgsmål om lånet fra PFA, og hvilke muligheder man under rekonstruktionen havde for at konvertere lån til ejerskab, som PFA altså takkede nej til. 

Man oplyser blot, at ejerskabet nu ligger hos en række internationale institutionelle investorer. Heller ikke PFA ønsker at uddybe sine overvejelser omkring NAC- investeringen. 

”Som situationen var i 2021, var investeringen tabt. Der er nu sket en rekonstruktion, som ville have krævet, at vi igen skulle have investeret nye penge ind i NAC. Det var der ikke appetit på efter forløbet i 2021. Vi er glade på NAC’s vegne. Det er positivt, at de efter rekonstruktionen er kommet på fode igen,” oplyser presseafdelingen i PFA.

Med de lykønskninger må man sige, at sportsånden ikke fejler noget. NAC-investeringen var en beslutning fra den tidligere topchef Allan Polack. Investeringsdirektør Kasper Lorentzen sagde nej til investeringen, da han var ansat i ATP, og det kan have spillet ind på lysten til fortsat at skulle forklare andres brølere i erhvervsmedierne.

En mia. kr. fløj forbi 

Men nu er PFA tæt på at være gået glip af endnu en milliard, hvis man ser på tallene. Ifølge årsrapporten fra NAC var den oprindelige gæld 45 mia. kr., og den sad PFA på godt 7 pct. af. Med et driftsoverskud på godt 3,3 mia. kr. i NAC – og multipler på andre lignende selskaber omkring 8 – så er værdien på NAC altså allerede nu godt 26 mia. kr.

Denne grove beregning ville indikere, at hvis PFA blot havde konverteret gælden, så kunne sådan en ejerandel være tæt på 1 mia. kr. værd i dag. Blot et år efter rekonstruktionen. 

”Når pensionssektoren uden forudgående erfaring kaster sig ud i disse finansieringstyper og låner penge ud med sikkerhed i aktiverne, så er der stor risiko for, at de ender med sorteper, når der er lavkonjunktur. Der er specialiserede banker, der har arbejdet på disse områder i mange generationer, og de får også store tab ind imellem. Jeg tror, at det er en god ide, hvis PFA strategisk har forladt dette finansieringsområde. Især andenprioritet i fly, som PFA har oplyst, at man har haft, giver ikke meget mening,” siger Gert Nielsen fra BEDSTpension. 

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Direktør for Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Region Hovedstaden
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet regnskabskonsulent med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region hovedstaden
Udløber snart
Erhvervsministeriet søger kontorchef til analyse på det erhvervsøkonomiske område
Region Hovedstaden
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank