Pensionsbranchen: Uklar værdi af milliardinvesteringer

Arbejdet med at skabe fælles rammer for værdiansættelse af pensionsbranchens milliardstore alternative investeringer er gået helt i stå. Derfor står flere investeringseksperter nu frem med en løsningsmodel, der én gang for alle kan reetablere tilliden til pensionsbranchens afkast og investeringer.

Nu er der gået seks måneder, siden det stod klart, at pensionsbranchen har et stort problem med sine afkast og værdiansættelse af alternative investeringer. Men branchen er ikke et skridt tættere på en løsning, og det ser ud til, at branchen har givet op i forsøget på selv at finde en frivillig, intern løsning. Intet nyt møde er aftalt i brancheforeningen Forsikring & Pension, og det bliver der heller ikke, før selskaberne har aflagt årsrapporter for 2020 næste forår, erfarer Økonomisk Ugebrev.

Forpligtelse til åbenhed
Det får nu investeringseksperter til at foreslå en løsning, hvor branchen forpligter sig til mere åbenhed på området.

Nikolaj Holdt Mikkelsen, der står bag uafhængige analyser af pensionsbranchens afkast, siger: ”Finanstilsynet undersøger som bekendt området netop nu. Men uanset resultatet synes jeg, at der er behov for mere åbenhed omkring afkastet på de alternative investeringer. Det er helt oplagt at tage udgangspunkt i branchens eget arbejde med afkast de senere år.

Her tænker jeg på det arbejde, der sker i Rådet for Afkastforventninger, som fastsætter forventninger til afkast for ti aktivklasser. Hvorfor så ikke også blive enige i branchen om at oplyse de historiske tal i selvsamme aktivklasser? Det vil være en naturlig forlængelse af et arbejde, der allerede sker i branchen, og samtidig være et kvantespring i informationsniveauet.”

Rådet for Afkastforventninger oplyser allerede hvert halve år om forventningerne til afkastet på ti forskellige aktiver – herunder alternative investeringer. Det er professor Jesper Rangvid fra CBS, der står i spidsen for arbejdet.

”Det er en interessant tanke, men ikke en som jeg har en holdning til”, lyder det fra Jesper Rangvid. Idéen er, at konkurrenter, medier og pensionsmæglere nok skal holde selskaberne i ørerne, hvis de præsenterer helt andre afkastværdier end de andre aktører i markedet. Og når det sker i forlængelse af arbejdet med pensionsprognoserne, vil selv modstanderne mod fælles regler – PFA og PensionDanmark – få svært ved at være imod idéen.

Men der er meget på spil. Hvis to pensionsselskaber registrerer vidt forskellige afkast på det samme aktiv, kan det let skabe mistillid i markedet. ”Det er meget vigtigt, at der skabes troværdighed omkring afkast og værdier. Jeg tror, branchen vil være mere tilbøjelig til at støtte op omkring en fortsættelse af sit eget arbejde frem for regulering, som nok kommer, hvis man ikke selv kan løse det.

Dertil bør man så skabe nogle fælles anbefalinger til branchen for at sætte værdi på alternativerne, og det kan så skabe tilliden til afkastene, ligesom vi i sin tid gjorde med nøgletalsanbefalingerne i børsnoterede virksomheder”, siger manager i rådgivningsfirmaet Capital Market Partners og ekstern lektor ved CBS, Henning Skov Jensen.

Pensionsbranchen følger ikke markedet
I slutningen af 2018 faldt europæiske banker med næsten 30 procent på børsen, men værdierne i pensionsbranchen fulgte på ingen måde efter. AkademikerPension nedskrev kun med 7 procent på deres ejerandelandel af Nykredit. I samme periode opskrev PFA værdien af sit ejerskab af Nykredit.

Hvis PFA fremover skal offentliggøre sit afkast på forskellige typer af alternativer hver eneste måned, vil man næppe turde strejfe så langt fra afkastene på de finansielle markeder. Det kaldes markedsdisciplin, for så ville markedets aktører, som rådgivere, konkurrenter og kunder, sikre, at ingen selskaber fifler med værdierne for at øge deres afkast.

Markedsdisciplin er i øvrigt et begreb, Finanstilsynet elsker, og derfor kan tilsynets kommende anbefalinger også godt indeholde offentliggørelse af løbende afkast, når de kommer inden udgangen af året. Hvis arbejdet munder ud i offentliggørelse af afkast på forskellige aktivklasser, som også bygger på branchens egne initiativer, vil det være lettere at skabe enighed i branchen.

Eksperter er skeptiske, da pensionssektoren næsten altid følger den samme gameplan. Først benægtes problemerne. Når myndighederne så kommer på banen, erkender man, at der måske skal et fælles kodeks til. Finanstilsynet vil typisk støtte op om en frivillig aftale. Eksperterne har nu lagt en løsningsmodel på bordet for både branchen og tilsynet.

Carsten Vitoft