Konkurrenceråd vil indføre norsk pensionsmodel i Danmark

Landets øverste konkurrencemyndighed vil nu have politikerne til at indføre en ny, norsk pensionsmodel til at imødekomme problemet med klatpensioner. Om godt en måned er problemet fortid i Norge, mens det bare vokser sig større i Danmark. Modellen kan ændre hele konkurrencen og pensionslandskabet herhjemme, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Mens Danmark nu i snart ti år uden resultat har kæmpet med at få bugt med klatpensioner for op mod 500 mia. kr., er det lykkedes fuldstændigt at løse problemet i Norge på under fem år. Det får nu Konkurrencerådet til at kræve handling fra politikere og arbejdsmarkedets parter for at løse problemet, som bare ser ud til at vokse sig større år for år: At mange danskere har spredt deres pensionsopsparing på mange forskellige konti koster milliarder i ekstra omkostninger.

Den norske løsning er gennemført på opfordring fra arbejdsmarkedets parter, og selve løsningen er konstrueret af Finansministeriet i Norge med en rapport i 2019 og godkendt og sat i værk her i 2021. Når dette år er omme, eksisterer der ikke længere klatpensioner i Norge.

Dyre, små ordninger
Alle nordmænd får én pensionsordning – kaldet et certifikat – der automatisk samler op på deres pensioner, hver gang de skifter arbejde. Før i tiden fik de en ny pension, hver gang de skiftede arbejde – lige som det stadig sker i Danmark.

”Problemet med mange små ordninger med relativt store gebyrer er stadig uløst på det danske pensionsmarked. Det, mener Konkurrencerådet, er et problem, der koster mange penge for den enkelte. Rådet kunne godt tænke sig, at politikerne kigger på at anvende den norske model i Danmark. Vi kan jo se, at det kan lade sig gøre i Norge. Konkurrencerådet anbefaler, at fremtidige pensionsordninger som udgangspunkt flytter med den ansatte ved jobskifte. Der skal også gøres noget ved de beløb, der allerede er opsparet,” siger Jesper Toelberg Bjerre, der er en af forfatterne til Konkurrencerådets store rapport om pensionsmarkedet fra 2019.

I Danmark anslås det, at der er 2,3 mio. klatpensioner og hvilende pensioner for over 500 mia. kr. De trækker omkostninger, så de typisk bliver mindre og mindre værd. Klatpensionerne er derimod en guldkalv for pensionsbranchen, der henter omkostninger på disse ordninger.

Underdirektør Remy Edseth fra Finansdepartementet i Norge var forleden inviteret til at tale om den norske model på Konkurrencerådets årskonference. Han fortæller, at der faktisk var overraskende stor opbakning til ændringerne, da arbejdet først kom i gang.

”Vi begyndte at se på det i 2016 efter opdrag fra arbejdsmarkedets parter, og her fem år efter er vi så i gang med det nye system, hvor man får en enkelt pensionskonto, som automatisk følger med, når man skifter arbejde. Det betyder, at der i starten af det nye system flyttes rundt på 60 mia. norske kroner, og det har pensionsbranchen så brugt 2021 til. Vi har oplevet stor støtte til ændringerne både politisk, hos arbejdsmarkedets parter og fra pensionsbranchen,” siger Remy Edseth.

Ud over at der nu sker automatisk sammenlægning af nye og gamle pensioner, indeholder modellen også andre mere eller mindre revolutionerende ting, set med danske øjne.

Eksempelvis er det i Norge arbejdsgiveren, der betaler alle omkostningerne til administration og forvaltning af de ansattes pensioner, hvis de blot vælger at få forvaltet penge på autopilot – det vil sige de ikke selv vil træffer investeringsvalg.

Arbejdsgiveren skal forhandle
Den slags omkostninger har der været store problemer med i Danmark, hvor særligt høje investeringsomkostninger har fået kritik af netop Konkurrencerådet. Men lykkes det ikke arbejdsgiveren i Norge at få forhandlet nogle billige løsninger igennem hos pensionsselskabet, skal han altså selv betale regningen. I Danmark er det derimod kunderne, der betaler regningen, mens arbejdsgiveren træffer valgene.

I Finansdepartementet i Norge har målene været at give mere frihed til de ansatte, men også at skabe mere konkurrence i branchen.

”Vi håber, det vil skabe mere effektiv forvaltning af pensionerne, og at det vil få folk til bedre at forstå og få indflydelse på deres egne pensioner, og sidst også skabe mere konkurrence på pensionsmarkedet. Vi kan endnu ikke konkludere på effektiviteten og omkostningerne, eller på interessen hos kunderne. Vi synes dog, det går den rigtige vej, og vi vil se, om ændringerne i fremtiden også kan udbredes til andre dele af pensionsmarkedet,” siger Remy Edseth.