Pensionssektorens dårlige samvittighed: AP-sag kun toppen af isbjerget

AP Pension må i disse dage forsvare sig i retten, efter at selskabet har sænket pensionsudbetalingerne for tusindvis af danskere i kølvandet på en problematisk pensionsfusion. Men Økonomisk Ugebrev kan nu afsløre, at der bag nedrullede gardiner er en stribe andre sager i gang. Pensionsselskaberne går stille med dørene, fordi sagerne risikerer at give dem ringe omdømme med mulige brud på tilliden omkring opsparing til alderdommen til følge.  

Afgørelsen af den igangværende retssag, hvor 176 utilfredse medlemmer har stævnet AP Pension, kommer inden for få måneder. Men der er flere andre lignende sager i gang, hvor utilfredse pensionsopsparere er gået til domstolene.  

Økonomisk Ugebrev fremlægger her dokumentation for en lang række andre sager, hvor danskere ud af det blå er blevet sat voldsomt ned i pension af deres pensionsselskab. Endda i mange tilfælde efter, de er gået på pension, og dermed har meget svært ved at rette op på privatøkonomien. Også medarbejdere i Berlingske Media, DFDS og Hempel har været udsat for store nedsættelser af deres pensioner over de seneste mange år. 

Den forsvundne fagbevægelse
Sagerne kommer dog sjældent frem i offentlighedens lys, og det vækker kritik.

”Det er klart, at det er blevet sværere at leve op til de løfter, pensionsbranchen har givet kunderne, efter renten er faldet. Men jeg undrer mig over, hvor eksempelvis fagforeningerne er henne, når deres medlemmer, måske uberettiget, bliver sat ned i pension. Man får jo i stedet fornemmelsen af, at fagforeningerne er et fedt med deres pensionskasser – i stedet for med deres egne medlemmer. Jeg undrer mig også over, om Finanstilsynet har været deres opgave voksen i mange af disse sager,” siger Klaus Grünbaum, tidligere chefaktuar i Finanstilsynet. 

Sagen med AP Pension er netop startet i Østre Landsret, hvor der lige nu køres otte prøvesager, som altså vil få stor betydning for de i alt 176 sager, som dette sagskompleks omfatter. Det drejer sig om medlemmer i AP Pension, der for flere år siden blev sat 30 pct. ned i pension. Vinder de 176, kan det koste AP Pension et solidt trecifret millionbeløb. 

Problemet er, at der over de seneste ti år har sneget sig et nyt begreb ind i den danske pensionsjungle. Det hedder ugaranterede pensioner. Det adskiller sig fra det traditionelle pensionsprodukt, hvor risiko sådan set kun var pensionsselskabernes hovedpine. Ikke kundens. 

Det nye begreb kendes også fra det mere moderne pensionsprodukt markedsrente, hvor pensionens størrelse, samt investeringsafkastet, nu er blevet kundens hovedpine. Men hvor de fleste kunder udmærket forstår, at de selv bærer risikoen i et markedsrenteprodukt, er det mere tvivlsomt, om de undervejs i denne udvikling også har forstået, at der også kan være ugaranteret pension i et traditionelt pensionsprodukt med en garanti.

”Jeg har altid talt imod ugaranterede pensioner, når folk er gået på pension. Jeg ser den slags pensioner som en bombe under pensionssystemet. Der er jo en kæmpe forskel på, om du bliver sat ned i pension, når du er 40 eller 75 år. I første tilfælde kan du gøre noget og indhente tabet. Det kan du ikke, hvis du allerede er gået på pension,” siger Klaus Grünbaum. 

Overdækning blev fjernet
Pensionsopsparer Svend Åge Eg er blevet ramt af problemstillingen. Hans pensionskasse, PVJ, blev overtaget af PFA tilbage i 2010. Der var hans pensionsopsparing for størstedelen garanteret, men da PFA kom ind i billedet, øgede man det ugaranterede tillæg markant. Vel at mærke i en garanteret pension.  

Fordelen var – set med PFA’s øjne – at man kunne love kunderne mere i pension, end de havde fået tidligere, da pensionskassen var formuende og selvstændig. En slags gulerod, så medlemmer sagde ja til virksomhedsoverdragelsen til PFA.

”Den gang havde vi en overdækning på over 2 mia. kr. Ved at love os det ugaranterede tillæg oven i, ville overdækningen således blive fordelt imellem de resterende medlemmer, hvis gennemsnitsalder var over 80 år. Men PFA fjernede hurtigt det ugaranterede tillæg på 25 pct., og jeg vil anslå, at PFA dermed kunne indkassere 1,5 mia. kr. af denne overdækning,” siger Svend Aage Eeg.

PFA har haft denne artikel til gennemsyn, og de er ikke enige i hans udlægning af forløbet. Deres forklaring er, at rentefaldet er årsagen til, at man var nødt til at fjerne tillægget til medlemmerne af PVJ. Samme forklaring lyder, når det kommer til malerikoncernen Hempel, hvis pensionskasse PFA også overtog i 2010. Her fjernede PFA pensionstillægget forrige år, hvilket betød en nedsættelse af pensionen på ca. 20 pct. for nogle af Hempels tidligere ansatte. 

PFA har også overtaget Bankpension i 2016, Pensionskassen for apotekere og farmaceuter – PAF i 2015 og Pension for Funktionærer i 2014. PFA ønsker dog ikke at oplyse, om folk her er blevet sat ned i pension efterfølgende – lige som man heller ikke vil oplyse det om Hempel eller PVJ, hvor medarbejderne selv har kontaktet Ugebrevet. 

”Vi udtaler os ikke om enkelte kundeforhold, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der har været forskellige vilkår for overdragelserne mv. I enkelte tilfælde har ydelserne været opdelt i en garanteret del og en ugaranteret del, hvor de ugaranterede dele efterfølgende er bortfaldet, fordi de har hvilet på nogle renteforudsætninger, der ikke længere er opfyldt som følge af de generelle rentefald over de sidste mange år,” lyder det i en mail fra PFA’s presseafdeling. 

Tilsvarende lyder svaret også fra de andre store pensionsselskaber, hvor man altså ikke vil oplyse, om man har nedsat pensionerne, eller om der er verserende retssager. Danica vil ikke en gang vil oplyse, hvilke firmapensionskasser man har overtaget gennem tiderne. 

Men der er tale om mange overtagelser, hvis man ser på branchen som helhed. For 20 år siden var der 52 firmapensionskasser i Danmark. I dag er tallet nede omkring 18, så mindst 34 er blevet opslugt af pensionsbranchen i mellemtiden. 

Mange sager
Klaus Grünbaum understreger, at hvis medlemmerne har haft frit valg og er blevet korrekt informeret, er der ikke meget at komme efter rent juridisk. For pensionsselskaberne er i deres gode ret til at fjerne ugaranterede pensioner, hvis der er givet en begrundelse. Men visse informationskrav skal overholdes, og det er Finanstilsynets opgave at holde øje med den slags. Det har de gjort flere gange før, fremgår det af tilsynets hjemmeside.

I 2013 skete det for medarbejderne i DFDS, hvor pensioner blev nedsat med 15 pct. ”Såfremt blot ét medlem gør indsigelse mod nedsættelsen, vil det efter Finanstilsynets opfattelse ud fra almindelige lighedsgrundsætninger have den konsekvens, at nedsættelsen bortfalder for alle medlemmer. En indsigelse kan derfor medføre, at DFDS Pensionskasse vil komme under administration,” lød det i Finanstilsynet afgørelse.

På den måde har medlemmerne af pensionskassen sjældent et reelt valg, da det for det meste bliver et valg mellem pest eller kolera.

Af Finanstilsynets hjemmeside fremgår det også, at medarbejderne i Berlingske tidligere er blevet sat 17 pct. ned i pension, mens Hempel en gang tidligere også har været sat 7 pct. ned i pension, og altså har været igennem denne manøvre to gange – vel at mærke godkendt af Finanstilsynet.

Bortfald varslet
Nicole Schoer er medlem af Hempels firmapension, og da hun blev sat ned i pension af PFA, skrev hun til Ugebrevet. 

”Pensionskassen blev overdraget til PFA i oktober 2010. Nu har samtlige medlemmer modtaget et brev med posten sidste uge, hvor PFA har varslet med at fjerne en ugaranteret del af pensionerne. Det er til trods for, at vi på overdragelsestidspunktet fik tydeligt at vide, at den ugaranterede del ikke var en enten/eller-udbetaling. Vi blev stillet i udsigt, at de ugaranterede dele ville forblive på det niveau, som fremgik af modtagne tilbud og vilkår,” lød det fra Nicole Schoer, der fortsætter sin mail:

”Med andre ord kunne medlemmerne være helt trygge ved at godkende overdragelse til PFA Pension. Men med den varslede nedsættelse ville de ugaranterede dele bortfalde helt per 1. januar 2021. Vi er rigtig mange, som bliver berørt, og en af mine tidligere kolleger kommer endda til at miste hele 5800 kr. om måneden før skat. Det er helt uacceptabelt. Vi føler, at vi tilbage i 2010 er blevet vildledt,” 

Den version vækker genklang hos Svend Åge Eeg, der også oplevede smil og løfter inden overdragelsen af hans pensionskasse PVJ, men at det ændrede sig hastigt, da man var blevet opslugt af PFA.

”Lige så snart, vi var inde i folden, så stoppede kommunikationen, og viljen til løsninger hørte fuldstændig op hos PFA. Jeg kunne have samlet en masse andre medlemmer og kørt en retssag, men ikke en gang en liste over de andre medlemmer kunne jeg få ud af PFA. Med tiden faldt folk fra på grund af alder eller sygdom, og så stod jeg alene tilbage som en enlig kriger over for PFA,” siger Svend Åge Eeg til Økonomisk Ugebrev.

Det forklarer måske, hvorfor retssagen, der nu kører mellem AP Pension og de 176 medlemmer, også har været så længe undervejs. Omvalget til nye pensioner, der er centralt for sagen, skete helt tilbage i 2011. Så man har altså måttet vente 11 år for nu at få sin sag i retten, fortæller tidligere skatteminister Frode Sørensen, der har hjulpet de 176 medlemmer op til retssagen. 

”Pensionsselskaberne har jo tiden på deres side i den her slags sager, og vi har da også oplevet medlemmer falde fra undervejs i de 11 år, sagen nu har taget. Gennemsnitsalderen er jo tæt på 80 år. Så det er klart, vi nu er meget spændte på sagens udfald,” siger Frode Sørensen. 

Carsten Vitoft

Kort om den historiske retssag
Ugebrevet har fulgt sagen omkring AP Pension løbende siden 2013. Her startede vi med at skrive kritiske artikler om det omvalg fra gamle pensioner med en garanti til nye markedsrenteprodukter, som blev gennemført i 2011. 

Næsten 10.000 medlemmer valgte om, og kort tid herefter blev pensionskassen (den gang Finanssektorens Pensionskasse) overtaget af AP Pension, der var nødt til at nedskrive pensionerne. Det skete til trods for, at medlemmerne aldrig blev informeret om risikoen for dette, da de valgte nyt pensionsprodukt. 

De medlemmer, der havde sagt ja til markedsrente, kom til at betale regningen for de længere levetider. Dem, der sagde nej og beholdt deres gamle pension, gik helt fri af denne regning.