Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Ny prisstruktur i PFA er en kæmpe satsning

Carsten Vitoft

torsdag 16. november 2023 kl. 17:25

Pensionsrådgivere ser, at PFA Pension vil af med dårlige kunder

De varslede rabatter for nye kunder er kun den ene halvdel af sandheden, for der er også historiske prisstigninger på vej på kundernes forsikringsdel, fortæller koncerndirektør Anders Damgaard til Økonomisk Ugebrev. Han afslører, at den store omlægning af prisstrukturen allerede skaber masser af skvulp i pensionsmarkedet. Fagredaktør Carsten Vitoft fortæller om PFA’s nye prisstruktur.

PFA er på vej til at tredoble prisen på en syge- og ulykkesforsikring (SUL) allerede fra årsskiftet. For eksempelvis vellønnede danskere med en stor pensionsordning kan regningen stige fra ca. 10.000 kr., til tæt på 30.000 kr. fra januar. Med en almindelig pensionsopsparing kan prisen ”blot” være en fordobling, fra ca. 2500 kr. til over 5000 kr. årligt

Sådan ser billedet ud, efter at Danmarks største pensionsselskab, PFA, har sendt de nye prisoversigter ud til pensionsmæglerne. De skal nu i gang med at forklare de store prisstigninger til deres kunder, typisk virksomheder, som de rådgiver.

Tjener fortsat penge
”Jeg kan ikke tale priser af konkurrencehensyn. Men eksemplerne er ikke helt skæve. Vi giver så nogle rabatter andre steder, og målet er, at vi kommer i balance med underskuddene på SUL. Nu skal hver eneste pensionsordning være i balance på forsikringselementet. Og vi skal fortsat tjene penge på den samlede ordning. Med så store ændringer er det klart, at det skaber røre i markedet. Og vi ser allerede 50 pct. flere udbud på firmapensioner, end vi plejer,” siger koncerndirektør Anders Damgaard fra PFA.

Han fortæller også, at PFA’s nye priser ikke blot er rettet mod pensionsmæglerne, men mod alle PFA’s kunder. Undtaget dem med prisgarantier, som først vil komme med, når prisgarantierne udløber over de kommende år. Direkte betjente danske virksomheder skal altså til at vågne op, da de nye priser kommer i effekt om mindre end to måneder, og det er langt fra givet, at kunder og pensionsmæglere vil acceptere de nye priser. Ifølge kilder i branchen er der tale om, at PFA giver nye rabatter på 2 til 3 mia. kr. over de næste fem til seks år. Det viser, hvor store rabatter, der tidligere har været givet til kunderne, og hvilket niveau af omfordeling mellem kunder, der har været i branchen.

Så det bliver lidt af en kommunikationsopgave for Anders Damgaard & Co. i PFA at forklare mæglere og kunder, hvorfor der rykkes rundt på pengene. Og det er langt fra sikkert, regnestykket går op for PFA – særligt hvis de andre pensionsselskaber ikke følger med op i pris fra januar. Så vil PFA nemlig tabe kunder.

Det det er nok også årsagen til, at PFA nu kun har forpligtet sig på størrelsen af rabatterne, men ikke på størrelsen af prisstigninger på forsikringerne.

”Pensionsselskaberne har mødt krav om at bringe deres underskud på forsikringer frem i lyset. Så det er ikke så mærkeligt, hvis de nu begynder at hæve priserne i den del af deres forretning. Det har bare langt fra været nok til at bringe balance, som Finanstilsynet har krævet. Hvis de samtidig sænker priserne på eksempelvis formuepleje, passer regnestykket stadig ikke. Så må pengene hentes et andet sted, når der er underskud,” siger Karsten Engmann Jensen, stifter af Pengeministeriet.

Kundekapital i spil
Han henviser til, at netop PFA i år har måtte tage egenkapitalen i brug for at skabe den nødvendige balance. PFA’s egenkapital er lige under 5 mia. kr., så de nye rabatter kan ende med at sluge en god portion af egenkapitalen, hvis det mislykkes helt eller delvis med prisstigningerne.

På spørgsmålet om, hvorvidt PFA’s Kundekapital kan komme i spil, lyder svaret fra Karsten Engmann Jensen: ”Det er der i hvert fald åbnet mulighed for, da netop denne kapital er placeret sådan, at PFA kan råde over den til eventuel dækning af den slags underskud. Desuden har PFA i forvejen ikke så meget anden egenkapital at bruge af, så det er svært at se en anden udvej.”

Anders Damgaard ønsker ikke at svare direkte på, hvordan PFA eventuelt vil finansiere fortsatte underskud på forsikringerne i de kommende år.

”Det er vores forventning, at hver eneste pensionsordning skal være i balance, når vores nye priser slår igennem, og at vi tjener penge på hver eneste pensionsordning. Vi har i hvert fald forpligtet os til, at der samlet set vil være balance i 2025,” siger han

Hvordan eventuelle huller skal dækkes indtil da er uvist, men ifølge halvårsrapporten for 2023 ser det ud til, at Kundekapitalen stadig bruges til at lukke huller i år.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank