Efter mere end ti års tovtrækkeri mellem AP Pension og selskabets egne medlemmer blev der torsdag sat endeligt punktum for sagen i Højesteret med en knusende sejr til AP Pension på alle punkter. Men det er ikke bare medlemmerne, der nu står tilbage som taberne i denne sag. Dommen er også et stort nederlag for pensionsbranchen som helhed, da den vil ramme tilliden til det danske pensionssystem negativt, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar
Med torsdagens afgørelse i Højesteret bliver det fremover bestemt ikke nemmere for pensionsbranchen at få danskerne til at skifte deres gamle garanterede pensionsprodukt ud med et nyt og moderne produkt baseret på markedsrente. Eller for den sags skyld at få danskerne til at træffe andre centrale beslutninger om deres pensioner.
For selv om det er lykkedes parterne at komplicere og trække sagen ud i mere end ti år, så er konklusionen knusende simpel, hvis man læser den endelige dom, Højesteret lagde frem torsdag middag. Konklusionen må være, at ved omvalgstilbud til kunderne betyder det ikke voldsomt meget, hvad der står i materialet fra dit pensionsselskab, hvis Finanstilsynet har set på det og ikke grebet ind. Så vil pensionsselskaberne være i deres gode ret til at sænke størrelsen af pensionsudbetalingerne.
I betragtning af det lange forløb er begrundelsen i dommen forbløffende kort, og dommerne skriver:
”Finanstilsynet foretog i foråret 2011 en egentlig vurdering af, om FSP Pensions omvalgsmateriale var i overensstemmelse med god skik. I den forbindelse pålagde Finanstilsynet selskabet at sende yderligere information til medlemmerne om fordele og ulemper ved henholdsvis gennemsnitsrentepension og markedsrentepension. Efter udarbejdelsen af det supplerende materiale godkendte Finanstilsynet omvalgsmaterialet. Finanstilsynet påtalte ikke, at omvalgsmaterialet ikke indeholdt udtrykkelige oplysninger om, at medlemmerne ved omvalget overtog risikoen for ændringer i de generelle levetidsforudsætninger og betydningen heraf for de fremtidige pensionsydelser. I Finanstilsynets afgørelse af 2. april 2014 om medlemmernes kompensation for omvalget i 2011 påtalte tilsynet heller ikke dette,” står der.
Selv om omvalget til nyt pensionsprodukt var så klodset, at både omvalgsmaterialet og selve omvalget måtte foretages i to omgange, fritages pensionskassen også fuldstændig for rådgivningsansvar, lyder det videre i dommen.
”På denne baggrund finder Højesteret, at omvalgsmaterialet ikke giver grundlag for at tilsidesætte omvalget i 2011 som helt eller delvist ugyldigt. Der er heller ikke i øvrigt et grundlag for at tilsidesætte omvalget eller for at fastslå, at FSP Pension ved omvalget har pådraget sig et rådgivningsansvar,” lyder den endelige afslutning på tvisten.
Tilliden på spil
Tvisten gik i sin essens på, at det tidligere FsP, nu AP Pension, ikke skrev noget som helst om, at hvis deres medlemmer opgav deres traditionelle pension med en garanti, ville de samtidig også selv overtage risikoen for, at de lever længere – og at deres pension derfor skulle strækkes over flere år med faldende udbetaling til følge.
Det må antages at have en påvirkning i fremtiden, når pensionsselskaber laver omvalg eller vil have kunderne til at vigtige beslutninger om deres pension. For selv om AP Pension har erkendt, at der intet stod om risikoen for at leve længere, så fritages de helt for materialets indhold, når Finanstilsynet ikke greb ind.
Det forekommer som det vigtigste bidrag fra Højesteret til sagen, at manglende påbud og påtaler nu skal opfattes som en reel godkendelse af indholdet.
Finanstilsynet har ellers flere gange – også i denne sag – gjort opmærksom på, at Finanstilsynet aldrig godkender noget, men det altså er pensionsbranchens ledelser, der har ansvaret for indholdet i den slags materiale. Og det er meget sandsynligt, at denne afgørelse vil få Finanstilsynet til at gøre tingene meget anderledes fremover.
Højesteret har tillagt Finanstilsynet et ansvar og en rolle, som tilsynet ikke selv mener, at de har. Med dommen skal Finanstilsynet nu både passe på de enkelte pensionsselskabers solvens og sikre at kunderne behandles ordentligt og rigtigt. Historisk praksis har vist, at tilsynet først og fremmest er et solvenstilsyn og dernæst et forbrugertilsyn. Også det kan nu svække tilliden til det danske pensionssystem.
Carsten Vitoft
