Her er Danske Banks og Mærsks hemmelige vækstplan for Danica

Det kom som en kæmpe overraskelse, da Dansk Industri forleden oplyste, at erhvervsorganisationen nu skifter den historiske pensionspartner PFA Pension ud med ærkerivalerne i Danica. Det Danske Bank-ejede Danica lancerede næsten samtidig en ny og vanvittig ambitiøs vækstplan. Økonomisk Ugebrev kan her afsløre, at de to hændelser med stor sikkerhed hænger sammen. Alt tyder nemlig på, at ledelserne for Danske Banks storaktionær, A.P. Møller Holding, Danske Bank, Dansk Industri og Danica i al hemmelighed har støbt kuglerne til et diskret strategisk samarbejde, som skal booste væksten i Danica de kommende mange år, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Målsætningen i Danicas netop fremlagte vækstplan svarer til et øget præmievolumen, som hvis det Danske Bank-ejede pensionsselskab købte landets tredjestørste pensionsselskab AP Pension. Så meget forventer Danicas ledelse nu, at pensionsselskabet vil vokse de næste tre år.

Det vil i sig selv kræve en enorm kræftanstrengelse, som umiddelbart kræver nogle helt nye og anderledes geværgreb.

Det gælder ikke mindst, fordi det generelle pensionsmarked i disse år stort set ikke vokser, så Danicas ambitiøse vækstplan ville kræve, at pensionsselskabet tager store markedsandele fra konkurrenterne. Så umiddelbart skulle man tro, at der er lagt op til en blodig priskrig, der allerede i årevis har hersket på pensionsmarkedet.

Ikke mindst for Danica, som over en årrække langt fra har leveret de bedste pensioner, målt på afkast og omkostninger, til firmakunderne. PFA har ikke kun leveret højere investeringsafkast end Danica, men er rent faktisk også billigere for kunderne.

Især set i dette lys virker Danicas vækstambitioner umiddelbart uforståelige. Det hele bliver ikke mindre uforståeligt af, at Dansk Industri samtidig meddelte, at de skifter leverandør for medarbejdernes firmapensioner fra PFA til netop Danica.

Den fælles historik mellem DI og PFA går tilbage til 1917, hvor Dansk Industri var med til at stifte PFA, og DI er i dag stadig en af største ejere af PFA.

Alligevel gik DI i fuld offentlighed ud med nyheden, som må opfattes som et kæmpestort nederlag for PFA, og skiftet vil også have en stor symboleffekt for alle fremtidige udbud af firmapensioner, ikke mindst blandt DI’s medlemmer, som vil skule til det overraskende skifte af pensionsleverandør.

En imponerende plan

Formelt handler det hele selvfølgelig om at skaffe bedre pensioner til medarbejderne i Dansk Industri, forstås. Men det er svært at forstå al den stund, at PFA har leveret bedre investeringsafkast på både tre, fem og syv års sigt, viser uafhængige analyser. Og det er endda efter omkostninger.

Dansk Industris firmapensionsordning har altså i årtier ligget trygt i PFA, og normalen er, at man sagtens kan konkurrenceudsætte sådan en ordning ved at lade en mægler i al diskretion tjekke, om den er markedskonform. Med mindre at offentlighed og signalværdi er en vigtig del af hele historien.

Eksempelvis kan nævnes, at ATP også netop har været i ”tilbudsindhentning” i al diskretion – i stedet for et offentligt udbud med deres PFA-ordning, hvor PFA gav det bedste tilbud, og ATP valgte at blive i PFA. Så Dansk Industri valgte ikke bare at ydmyge PFA, men de valgte at gøre det i al offentlighed – til trods for at deres delejede PFA umiddelbart er et bedre drevet pensionsselskab.

Sagen er faktisk, at Danica længe har været i store vanskeligheder som eneste tilbageværende kommercielle pensionsselskab, der skal tjene penge og profit på folks pensioner. Velkendt er det, at købet af SEB Pension blev en ren katastrofe.

Det er ikke overraskende, at Danske Bank og hovedaktionæren Mærsk længe har været utilfredse med udviklingen i Danica. Efter det oplyste har de i al stilhed over en årrække lagt en snedig plan, som altså blev sat i søen i forrige uge.

Det virker som en imponerende plan for at genstarte væksten i Danica, som nu er excellent udført med stor tålmodighed. Vi starter med at skrue tiden tilbage til 2018.

Her kæmper også en anden stor aktør med frafald af kunder, nemlig Dansk Industri, der mister flere store medlemmer. Mærsk og Danske Bank øjnede her en chance, og tilbød daværende DI-direktør Carsten Dybvad posten som bestyrelsesformand i Danske Bank, der altså hænger sammen med Mærsk som ”far” og Danica som ”datter”.

Kontakter skabtes på tværs af dette netværk, som bl.a. skal genoprette Danica.

Ikke ulovligt

Devisen synes at have været ”Måske kan vi hjælpe hinanden”. Først meldte Mærsk sig ind som medlem i Dansk Industri. Og senere kom modydelsen: Dansk Industri flyttede til Danica. Carsten Dybvad har udspillet sin rolle, så han bliver samtidig historie.

Til trods for, at PFA umiddelbart gør det bedre end Danica, er det næppe tvivl om, at medarbejderne i Dansk Industri reelt har fået et bedre tilbud i Danica. Mærsk kender alt til den slags underskudsgivende firmapensioner, da de selv har været kunder i Danica. Det kaldes krydssubsidiering, og det er noget, konkurrencerådet advarer imod, men som er foregået i årevis på pensionsmarkedet med de største og mest prestigefyldte kunder.

De to tidligere PFA-direktører Allan Polack og Mads Kaagaard har været med i maskinrummet ved planens skabelse. Ingen af dem var særligt succesfulde i PFA, men Danske Bank og Mærsk hev dem alligevel ind i Danske Banks bestyrelse og som øverste direktør i Danica. Man aner nu hvorfor.

Vigtigt er det at bemærke, at der ikke er sket det mindste ulovlige omkring firmapensioner. For Danica har formelt givet et tilbud til Dansk Industri, som de ikke kunne afslå på hverken det økonomiske eller prestigemæssige plan. Nu skal adm. direktør Mads Kaagaard for alvor ud at sælge firmapensioner i de kommende år med både penge og prestige i ryggen.

Lykkes det ikke at komme i mål med den nye og vildt ambitiøse vækstplan, bliver Danica antageligt sat til salg om tre år. Og måske alligevel.

Carsten Vitoft