Landets næststørste pensionsselskab huser nogle af Danmark rigeste pensionskunder, der ud over deres pensioner også har ekstra reserver liggende for over tre mia. kr. Problemet er bare, at kunderne ikke kan få adgang til disse penge, som Danica gemmer i en fælles reserve, der sætter historisk rekord i størrelse. Konkurrenterne i PFA og Velliv har udbetalt alle disse reserver for lang tid siden. Danica har ikke svaret på spørgsmål om, hvornår kunderne får adgang til deres egne reserver, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
For denne gruppe af kunder gælder det om at holde sig til salaten, kartoflerne og fisken og så ellers huske at besøge det lokale fitnesscenter jævnligt i de kommende mange år for at leve længere. Altså hvis man vil gøre sig håb om at få del i Danmarks suverænt største pensionsreserve, som det Danske Bank-ejede pensionsselskab indtil videre holder for sig selv.
Det viser Danicas nyeste årsrapport, hvor pensionsreserverne for de ældste kunder slår ny Danmarksrekord. Ud over solide opsparinger på godt syv mia. kr., der er blevet forrentet med den højeste sats siden 1994, er de bagvedliggende reserver nu tre mia. kr. – eller hvad der svarer 50 pct. af hele pensionsordningen.
Denne reserve er historisk høj, siger Gert Nielsen, der er partner i den uafhængige pensionsrådgiver BEDSTpension.
”Finanstilsynet har fokus på de meget høje bonusgrader, så jeg tænker, at de har tvunget kontorenten op,” siger han til Ugebrevet.
Kontorenten er, hvad Danica hvert år tilskriver kundernes pensionskonti, men de tilbageholder også penge til reserver for at stå imod i dårligere tider. Det er den reserve, der nu slår Danmarksrekord på 49,4 pct. – helt præcis.
Normalt anses en reserve på 10 til 15 pct. for at være rigeligt – og alt derover udbetales i kontorente. Ellers er risikoen, at kunderne dør fra deres egne pensionspenge, eller ratepensionen slipper op, og man også derfor mister sine reserver.
Det er præcist det, der er årsagen til, at Danicas reserver stiger så voldsomt lige nu. Kunderne dør eller bliver smidt ud af ordningen – og så er der færre tilbage i ordningen til at dele den kæmpestore reserve.
”Danica gør det her til et spil om, hvem af kunderne der lever længst. Dem, der dør tidligst, de dør fra en stor portion af deres pensionsreserve. Omvendt vil de der lever længst, få en god bid af andres reserver. Fordelen ved at holde på folks pensioner er, at Danica kan tage omkostninger i længere tid af en større pensionsopsparing,” siger uafhængig rådgiver og stifter af Confida, Marianne Thørs.
Retfærdighed skal til
Der er tale om det gamle garanterede pensionsprodukt, hvor der hvert år er lovet et fast afkast til kunderne. I dette tilfælde på 4,5 pct., men reserverne bugner også i Danica i alle de nyere ordninger med lavere garantier. Det fremgår af oplysninger på side 135 i Danicas nye årsrapport.
Baggrunden er, at der ikke har været konkurrence på de garanterede pensioner siden finanskrisen. Kunderne kan ikke rigtigt komme ud af disse gamle pensioner uden at miste deres andel af reserven, som i dette tilfælde altså er 50 pct. oven i pensionen.
Så de sidder helt fast i Danica og må håbe på, at Danica får mere fart på med at udbetale reserven, inden de dør, eller pensionen løber ud.
Der er Finanstilsynets opgave at sikre, at dette nulsumsspil er fair for alle kunderne. Her lægger man ikke skjul på, at det er en svær balance mellem, at kunderne får, hvad de selv har bidraget med – i forhold til, at kunderne også ryger ud af ordningen undervejs.
”Der må ikke ske en omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forsikringerne i en gruppe, herunder mellem generationer, udover hvad der følger af de risikodækninger, der indgår i forsikringerne,” lyder det fra Finanstilsynets underdirektør Per Plougmand Bærtelsen Jo ældre, kunderne er, jo mere kan de miste, mens Danica på den anden side også har meget at miste ved at udbetale reserverne hurtigere. Kundernes årlige pensionsudbetalinger beregnes på basis af størrelsen af deres pensionskonti – ikke størrelsen af reserverne. Sagt med andre ord kan Danica tage omkostninger af pensionerne i længere tid, hvis man bremser udbetalingen af de store reserver til kunderne.
Der er også lige den fordel, at Danicas driftsherretillæg – ejernes betaling – er en hel del sikrere med disse reserver – selv når finansmarkederne falder som nu. Er afkastet ikke højt nok, må man ikke tage driftsherretillæg.
Investeringsrådgiver Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet siger, at det her går ud over hele pensionsbranchen, og han undrer sig over, at private pensionskunder er tvunget til at være en del af det spil.
”Det kan ramme den samlede sektor, hvor pensionskunder opfordres til at vælge livsvarige udbetalinger grundet længere levealder. Historier om, at man som kunde risikerer at gå glip af penge, der retmæssigt er ens egne, er netop en af årsagerne til, at mange i forvejen forholder sig skeptisk over for den slags produkter. Det her kan blive gode argumenter for dem, der er skeptiske,” lyder det.
Danica har ikke svaret på Økonomisk Ugebrevets spørgsmål om sagen, efter at have fået den fulde artikel til gennemsyn.
Carsten Vitoft