Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Tema om Pensionssektoren 2025 – Mystisk nedlukning af pensions-prisportal efter koks med ÅOP

Carsten Vitoft

tirsdag 17. juni 2025 kl. 11:25

F&P

Efter Økonomisk Ugebrev har påpeget, at omkostningerne ikke er faldet for PFA og Danica trods store spareøvelser og varsling af lavere omkostninger, er sektorens prisportal lukket ned. PFA erkender, at kundernes omkostningerne ikke falder, mens Danica skyder skylden på brancheforeningen Forsikring & Pensions prisportal. Det er fortsat uklart, hvor besparelserne er blevet af, skriver fagredaktør Carsten Vitoft

Information om afkast og omkostninger er alfa og omega, når danskernes skal forsøge at navigere for at finde pensionsprodukter. Men der kan nu sås tvivl om oplysningernes rigtighed.

I hvert fald lukkede brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) helt ned for deres egen prisportal Fakta om Pension midt i den forgangne uge. Det skete efter, at Økonomisk Ugebrev havde stillet spørgsmål om udviklingen i de store selskabers omkostningsprocenter.

Brancheforeningen erkender nu, at prisportalen har givet forkerte oplysninger til danskerne. Det sker efter pres fra de største medlemmer Danica og PFA. Hverken Danica eller PFA har været i stand til at redegøre for over for Økonomisk Ugebrev, hvorfor kundernes omkostninger ikke er faldet.

Både PFA og Danica har ellers udmeldt offentligt, at de er i gang med storstilede trecifrede millionbesparelser og deraf følgende billigere pensioner til kunderne.

Men kundernes omkostninger er ikke faldet ifølge prisportalen. Spørgsmålet fra Økonomisk Ugebrev betød, der onsdag blev lukket helt ned for prisportalen.

I skrivende stund er portalen ikke genåbnet.

”Vi har konstateret en fejl på siden og har lukket for adgangen, mens vi ser på det,” lyder det korte svar fra F&P’s presseafdeling.

”Det er dybt kritisk, at de viser forkerte tal på branchens egen prisportal, og det rejser spørgsmålet om, hvor mange andre tal, der har været oplyst forkert til offentligheden. Ud over at rette disse fejl, bliver branchen nu nødt til at komme med en forklaring på, hvad der er gået galt, og hvad der har været oplyst forkert. Ellers er sådan en prisportal værdiløs. Selskabsvalg og rådgivning kan jo være baseret på urigtige oplysninger,” siger den uafhængige investerings- og pensionsrådgiver Marianne Thørs fra Confida.

Ugebrevet har spurgt F&P om årsagen til nedlukningen, om tallene nu er ved at blive ændret – læs omkostningerne sættes ned – og hvordan og hvor mange fejl, der tilsyneladende har været i tallene. Det er F&P ikke vendt tilbage på.

”I kølvandet på PFA og Danicas udmeldinger om omkostningsbesparelser på deres cash-cow, nemlig forvaltning af danske familiers historisk høje pensionsopsparinger, ser det ud til at de største selskaber på markedet på bedste bøllemanér har fået lukket Fakta om Pensions hjemmeside. Det er sket, efter de på hjemmesiden har synliggjort, at besparelserne ikke synes at være kommet kunderne til gode. Det efterlader jo et klart indtryk af, at besparelserne ender et andet sted end hos kunderne, og at udmeldingerne fra selskaberne i bedste fald er et markedsføringsstunt,” siger uafhængig rådgiver Dan Løkke, CEO i Partner Finans Invest, der giver uvildig rådgivning om investering og pension.

Portal 01

Portal 02

Total forvirring

Det vides i skrivende stund ikke, hvor mange andre pensionsselskaber der er berørte af fejlene i F&P. eller om der overhovedet er tale om fejl.

”Det er positivt, at Danica har fokus på at bringe omkostningerne ned for deres kunder. Beslutningen om at opsige samarbejdet sidste år med eksterne udbydere har dog ikke ændret på, at Danica fortsat har den dyreste investeringsløsning. Er omkostningerne reelt faldet, bør det komme kunderne til gode – eksisterende som nye. Der er dog stor konkurrence om at kapre nye kunder, så måske fordelen går til at få nye kunder i hus,” siger Marianne Thørs.

Satte F&P på den anden ende

Det afviser Danica dog og siger, at omkostningerne falder for alle kunder. Men man kan godt forstå, at det ser ud til, at ÅOP ikke er faldet fra 2023 i Fakta om Pension.

”Vores bedste foreløbige bud er, at der er en fejl i visningen af omkostningen fra 2023, der skal være 1,53 procent imod 1,39 for 2024, for det er det tal, vi har lagt ind i systemet. Vi har været i kontakt med F&P, der administrerer systemet, og de er her til morgen også blevet kontaktet af et andet pensionsselskab, der har oplevet præcis samme forhold. F&P har som konsekvens nu lukket siden ned, indtil de har lokaliseret fejlen,” lyder det fra Danicas presseafdeling, der samtidig understreger, ÅOP er faldet som tidligere udmeldt.

Det andet pensionsselskab, som Danica henviser til, er PFA, som også satte F&P på den anden ende i denne uge. Her erkender man dog, at kundernes omkostninger ikke er faldet, så PFA’s oplysninger i Fakta om Pension synes at stemme meget godt med virkeligheden.

”I øjeblikket er PFA både i gang med at øge kundernes aktieandel, samtidig med, at vi sænker investeringsomkostningerne, noget der over tid vil medføre et højere forventet afkast og mere at leve for, når man bliver pensionist. Hvor en kunde med middel risiko og 30 år til pension tidligere havde 75 pct. af sin opsparing i aktier, så vil samme kunde fremover få 95 pct. aktier i porteføljen. Og frem mod 2026 vil prisen på forvaltningen i den såkaldte Høj-fond, som netop indeholder aktier, blive sænket. Dermed får kunderne mere aktieeksponering for færre penge,” oplyser PFA.

Det er altså stadig et helt åbent spørgsmål, om der er hold i informationerne fra Fakta om Pension, og Marianne Thørs har tænkt sig at følge nøje med i, om pensionsselskaberne lever op til deres løfter om lavere omkostninger til alle kunderne.

”For PFAs vedkommende var det alene en lille besparelse i 2025, og den tænker jeg først rigtig slår igennem i 2026, når der kommer yderligere 328 mio. i besparelser. PFA ligger midt i feltet af omkostninger på investeringsløsninger. PFA er også kendt på at bruge af reserverne for at lokke nye kunder i butikken, så viser det sig ikke at give pote i form af lavere omkostninger i 2026, har PFA et forklaringsproblem,” siger hun.

Heller ikke Dan Løkke er tilfreds med hverken pensionsselskabernes forklaringer eller F&P’s mangel på samme.

”Jeg synes, det er dybt beklageligt, at branchen tilbyder så lille en transparens, at selv professionelle ikke kan gennemskue, hvor meget af kundernes afkast der ender i andres lommer. Situationen kalder for et endnu større krav om gennemsigtighed og endnu klarere retningslinjer for åbenhed. Pensionsmarkedet må ikke blive et tagselv-bord, hvor de få tilbageværende aktører på markedet lukrerer på kundernes manglende mulighed for indsigt,” slutter Dan Lække fra Partner Finans Invest,” slutter Dan Løkke.

Carsten Vitoft

Portal 03

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Udløber snart
Ambitiøs budget- og regnskabsansvarlig
Region Hovedstaden
Udløber snart
Konsulent til Dansk Sygeplejeråds forhandlingsafdeling og Sundhedskartellets sekretariat, tidsbegrænset stilling
Region Hovedstaden
Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fagleder til finansteam til BO-VEST
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank