Mens tilsynet med hård hånd gennemtvinger nedskrivninger på enkelte kundeengagementer i bankerne, er holdningen til pensionssektorens værdiansættelser helt anderledes mild. Selv om lovgivningen åbner mulighed for samme skrappe tilgang, vil tilsynet ikke gå så hårdt til værks, siger underdirektør Per Plougmand Bærtelsen fra Finanstilsynet, der står i spidsen for en undersøgelse af sektoren, i dette interview.
Finanstilsynet udnytter slet ikke det spillerum, reglerne giver til at sikre ensartede værdiansættelser i pensionsbranchen. Lige nu mistænker tilsynet ellers flere store pensionsselskaber for at have pustet værdierne af deres aktiver op under coronakrisen, og dermed at have omfordelt pensionsmidler mellem kunderne.
Situationen i pensionsbranchen minder lidt om det, bankerne gjorde op til finanskrisen. De nedskrev ikke nok på usikre kunder, f.eks. ejendomsspekulanter. Nu er det igen ejendomme og andre alternativer, f.eks. unoterede aktier og infrastruktur, der ikke blev nedskrevet nok på. Denne gang i pensionssektoren under coronakrisen.
Det nye er dog, at Finanstilsynet vil lægge en helt anderledes linje over for pensionsbranchen, end man gør over for bankerne. Undersøgelsen fra tilsynet ventes offentliggjort inden udgangen af året.
Finansiel adfærdsregulering
Med bankerne har vi set, at tilsynet kan kræve konkrete engagementer i banksektoren skrevet ned med et vist beløb. Tillader lovgivningen, at tilsynet kan gøre tilsvarende i pensionsselskabernes alternative ikke-børsnoterede aktiver?
Per Plougmand Bærtelsen: ”Vi kan kræve, at der værdiansættes til markedsværdier. Men det er ikke et instrument, vi har brugt i praksis i pensionsbranchen. Finanstilsynet kan påbyde pensionsselskaberne at sikre, at værdiansættelsen er i overensstemmelse med reguleringen. Finanstilsynets praksis på området er at udfordre de modeller, antagelser og parametre, som selskaber bruger til værdiansættelse af deres alternative investeringer. Ændringer i modeller, antagelser og parametre vil selvsagt påvirke værdierne.”
Denne tilgang fra tilsynet har medført en regn af påbud over pensionsbranchen i de seneste par år, til trods for at investeringsområdet bestemt ikke er nyt. I mange år er aktiverne bare steget og steget, indtil de første gang i år faldt for alvor. Og her bragte Ugebrevet i foråret en opgørelse, der viste, at stort set alle selskaber for egen regning noterede afkast til kunderne, der langt oversteg udviklingen på de finansielle markeder for samme aktiver. Samtidig var der milevid forskel i selskabernes afkast.
”Reguleringen siger, at branchen skal bruge markedsværdier, hvor de kan. Hver gang vi bliver opmærksomme på mulige overtrædelser, griber vi ind, og når vi giver påbud til et selskab, har det effekt på værdiansættelsen af konkrete aktiver. Men vi er overordnet optagede af de løbende værdier, og med det mener jeg, at det vigtigste er, at kunderne får afregnet til aktuelle markedsværdier, når de går ind og ud af selskaber og produkter,” siger Per Plougmand Bærtelsen.
Direkte adspurgt, om regnen af bøder efterhånden er lige så effektfuldt som nedskrivning af konkrete aktiver i konkrete selskaber, som det sker i bankerne, svarer han:
”Vi kan godt reagere over for værdien af et aktiv, men det er bare ikke en reaktion, vi har anvendt på nuværende tidspunkt.”
Et stort problem?
Allerede i slutningen af 2018 kom det frem, at PFA tog positive afkast på ejerskabet af Nykredit, mens europæiske bankaktier faldt 28 pct. MP Pension tog samtidig et minus på 7 pct. i afkast i samme periode. Det var første gang, tilsynet blev advaret.
Anden gang var her i foråret, hvor Danica og Velliv i første kvartal tog positive afkast på ejendomme, mens markedet faldt over 20 pct. AP Pension noterede et minus på 7 pct.
Det omfordeler penge fra dem, der sparer op til pension, til dem der går på pension lige nu. Og det ødelægger konkurrencen, så danskerne lander i forkerte pensionsselskaber, når de ikke kan stole på de løbene afkasttal.
”Vi har indtil videre ikke haft fokus på de historiske afkast, når vi ser på værdien af disse aktiver i pensionsbranchen. Det vil påvirke afkastet, hvis vi giver påbud omkring værdiansættelserne. Der er ikke planer om generelt at begynde at kræve ændrede afkastoplysninger tilbage i tiden,” siger Per Plougmand Bærtelsen.
Dermed bliver selskaberne ikke straffet for bevidst at pynte på deres afkasttal.
CV
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her
