En af pensionssektorens nestorer, Per Bremer Rasmussen, der stod i spidsen for brancheorganisationen Forsikring & Pension i 15 år, nævnes som mulig formand for en ny pensionskommission, som ventes nedsat for at komme med forslag til en ny struktur for danskernes pensionsopsparing. Han var også formand for den første pensionskommission. Han giver i dette interview med fagredaktør Carsten Vitoft sit bud på, hvad en kommende kommission bør se på.
Mange af de lavest lønnede og dermed fattigste danskere står lige nu til at få samme indkomst i pensionsalderen, som da de gik på arbejde. Og hvis de bliver lidt længere på arbejdsmarkedet, bliver deres pensionsudbetalinger højere, end da de var på arbejdsmarkedet.
Så der ville ikke være noget at sige til, hvis mange af dem havde travlt med at komme på pension.
”Der har været to reaktioner på, at vi nu har et pensionssystem, hvor mange – særligt de lavest lønnede – har en meget høj pensionsdækning i forhold til deres nuværende løn. Jeg synes, reaktionerne er uhensigtsmæssige. Branchen synes ikke, pensionsdækningen er for høj og har sagt, at der ingen evidens er for, at det vil få folk til at gå tidligere på pension. Forskere fra CBS har sagt, at man skal sætte pensionsindbetalingerne ned,” siger Per Bremer Rasmussen, senior Fellow i tænketanken Kraka Economics.
”Jeg synes, man skal glæde sig over, at vi er nået dertil, hvor vi er, og så tage udgangspunkt i dem, der sparer op til pension – altså den enkelte families behov – og gøre pensionssystemet mere fleksibelt.”
Meget tyder på, at der findes en løsningsmodel, alle parter kunne sige ja til, altså både politikere til højre og venstre, fagforeninger og pensionssektoren. Regnestykket ser sådan ud:
Pensionssektoren får fortsat lov til at forvalte pensionsmilliarderne minus dem, der vil blive trukket ud af systemet af kunderne selv. Pensionsselskaberne vil så få ekstra opgaver som f.eks. rådgivning.
Samtidig vil der være politiske kødben til begge sider med en større fleksibilitet omkring pensionsindbetalinger. Mange ældre vil selv kunne vælge, om de vil stoppe tidligt – eller blive længere på arbejdsmarkedet mod at få højere pension senere. Det bakkes op af fagforeningerne og venstrefløjen. Modsat vil de borgerlige partier bakke op om øget valgfrihed, hvor der f.eks. frigøres penge til boligkøb.
”Øget valgfrihed var jo præcis emnet i det første pensionsudvalg i 2003, hvor vi endte med ikke at anbefale omfattende valgfrihed. Men de forhindringer, der var dengang, er nu ryddet af vejen. Pensionssystemet er udbygget og modnet. Der er bedre information til den enkelte dansker, der har været en kraftig bevægelse væk fra gamle og traditionelle produkter mod nye produkter, og vi har fået et mere velfungerende marked af forsikringsmæglere til at levere uafhængig rådgivning til den enkelte pensionsopsparer,” siger han.
Hvad skal ændres?
Per Bremer Rasmussen har selv en længere liste af ting, der bør undersøges og måske ændres. Særligt drejer det sig om danskernes ind- og udbetalinger af pensionerne.
Resten forgår nede i maskinrummet og handler om information og risiko, samt hvordan opgaver fordeles mellem pensionsbranchen og det offentlige.
”Pensionsindbetalingerne kan gøres mere fleksible, så særligt børnefamilier kunne spare lidt mindre op i en etableringsfase, hvor de får børn, etablerer sig med bolig og typisk har en økonomisk presset dagligdag. Det skal selvfølgelig gøres indenfor rammer, så man ikke sætter den samlede pensionsopsparing og de gode effekter over styr,” siger han.
Videre siger Bremer Rasmussen: ”Pensionsudbetalingerne kan også gøres mere fleksible. I princippet er der intet til hinder for, at den enkelte helt selv vælger, hvornår og hvor meget der skal udbetales i pension. Men det vil være klogt med nogle rammer for, hvor hurtigt man kan få sin pension udbetalt. Selv med krav om, at det ikke kan ske hurtigere end i de modeller, vi har i dag. Det vil være til gavn for den enkelte, at man kan jævne sin indkomst i pensionsalderen.”
Han ser også en mulighed for mere fleksible modeller, hvor man arbejder fuld tid i perioder, hvor pensionsudbetalingerne stoppes, mens der udbetales pension i andre perioder.
Den form for fleksibilitet vil alt andet lige føre til større arbejdsudbud og hjælpe regeringen med at nå sine mål for arbejdsudbuddet.”
Carsten Vitoft
