Efter mandagens fyring af Vellivs direktør Steen Michael Erichsen gjorde bestyrelsesformand Anne Broeng meget ud af, at sagen er lille, og at den ikke er meldt til Finanstilsynet. Men det er præcis, hvad der er behov for: Nemlig at Finanstilsynet nu indfører klare regler for, hvor grænserne går mellem private investeringer hos pensionsbranchens topfolk, og ”deres” selskabers forretningsmæssige investeringer, altså danskernes pensioner. En tredjedel af danskernes pensioner er placeret i unoterede aktier, og her er der frit slag for privat spekulation for ledelserne, fordi der ikke er nogen regler, skriver fagredaktør Carsten Vitoft
Formelt og juridisk kan man næppe kritisere og bebrejde den nu detroniserede adm. direktør I Velliv, Steen Michael Erichsen, at han har blandet sine private investeringer sammen med pensionsselskabets investeringer. For han er langt fra den eneste af pensionsbranchens øverste topchefer, der med den ene hånd jonglerer en milliardformue af danskernes pensioner og med den anden hånd samtidig køber og sælger de selv samme aktiver i sin private opsparing.
Problemet er, at der ikke er nogen regler, når der gælder unoterede aktiver, modsat børsnoterede aktiver.
Hos konkurrenten PFA styrer ejendomsdirektør Michael Bruhn investeringer for næsten 100 mia. kr. pensioner, men samtidig dribler han også med sine private investeringer i ejendomme for over 100 mio. kr. Sjovt nok viser de nyeste årsrapporter, at han har et højere afkast privat, end kan skaffer til kunderne i PFA.
Allerede i efteråret 2021 afdækkede Økonomisk Ugebrev i 20 artikler talrige eksempler på topfolk i den finansielle sektor, der ved siden af deres job også havde private investeringsfirmaer ved siden af. Det er særligt problematisk med de over 1000 mia. kr., som pensionssektoren har investeret i alternativer og unoterede aktier, hvor reglerne ikke forhindrer privat spekulation.
Dengang sagde Finanstilsynets direktør Jesper Berg til Økonomisk Ugebrev, at det er op til bestyrelserne i pensionsbranchen at holde øje med, at det ikke bliver udnyttet privat.
Frontrunning
Andre eksempler, som Økonomisk Ugebrev gennemgik, omfattede ledelsernes private investeringer i AP Pension, Industriens Pension, ATP og selveste Nationalbankens bestyrelse, hvor der er risiko for den slags interessekonflikter. Selskaberne svarede den gang typisk, at der er fuld åbenhed om disse interessekonflikter. Ingen af dem ville bare tale om det.
Det vil Velliv heller ikke i denne ombæring – det er en privat sag, lød det i denne uge fra Vellivs Anne Broeng. Men der er tilsyneladende en stor konflikt mellem, hvad bestyrelserne internt vil stå model til, og hvad de formelle regler giver mulighed for. Og det hul bør nu lukkes, lyder fra en ekspert. Pofessor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet siger til sagen:
”Man må endnu engang spørge sig selv, om begreber som interessekonflikt og åbenhed slet ikke eksisterer i pensionssektoren. Der må skabes langt bedre regler om disse forhold. Det må Finanstilsynet kunne, eller også må der lovgivning til. Og det er jo ikke bare i pensionssektoren, hvor vi har set eksempler på uhensigtsmæssige interessekonflikter, hvor man kan blive bekymret for, hvis interesser der varetages,” siger han til Økonomisk Ugebrev.
”Selvom det ikke er en sag for politiet, bliver det jo ikke af den grund til en privatsag. Pensionsselskabets mange kunder har en betydelig interesse i at kende omstændighederne. Velliv er jo ikke bare et almindeligt aktieselskab. Kunderne er langt de vigtigste interessenter. Hvordan kan det blive alene en privatsag, når en pensionskasse fyrer direktøren på gråt papir. Med den manglende åbenhed har vi ikke en chance for at forstå det,” siger han.
Selvom den seneste sag altså ikke er fuldt oplyst, så viser sagen, at de formelle regler tillader noget, som man internt i selskabet ikke mener er foreneligt med et topjob. Og hvad ved vi så? For det første må der være tale om, at Steen Michael Erichsen har købt eller solgt inden for alternative investeringer, hvor Velliv altså også var investor.
Det kan vi lære af, at sagen ikke er anmeldt til Finanstilsynet, som det skulle ske med børsnoterede papirer. Havde der været tale om børsnoterede aktier, så havde det været ulovligt at udnytte insiderviden som direktør I Velliv.
Det er altså netop den type af private investeringer, som ugebrevet tidligere har afsløret mere end 20 eksempler på.
Direktørens insiderviden kan eksempelvis udnyttes privat ved at købe op i et selskab lige før, at man ved, at pensionsselskabet selv også var på vej med en større investering i det pågældende selskab. Eller – i mere grelle tilfælde – hvor både direktøren og pensionsselskabet er ejere samtidig, og man privat kunne udnytte insiderviden til at sælge ud inden pensionsselskabet gør det samme. Dermed kunne man privat begrænse et tab.
I begge scenarier udnyttes insiderviden, og det er drønulovligt ved handel med børsnoterede aktier. Når det kommer til alternative investeringer, er det altså hverken ulovligt eller noget, Finanstilsynet interesserer sig synderligt for. Det er simpelthen op til bestyrelsen at klare, var Finanstilsynets budskab.
Så kunne man selvfølgelig vælge at rose bestyrelsen i Velliv – eller man kunne spørge, om ikke Finanstilsynet burde gøre det til sin opgave. Næsten hele Folketinget er i hvert fald klar til at hjælpe Finanstilsynet med opgaven, fremgik det også af en artikel her i Ugebrevet i efteråret 2021.
Carsten Vitoft
