Eksperter efterlyser lovstramning om alternative investeringer

Åbenhed og klarhed om værdiansættelserne på pensionssektorens investeringer i alternativer for flere hundrede milliarder er utilstrækkelig, vurderer en række eksperter, der nu opfordrer politikerne til at gribe ind, før det går galt for danskernes pensionsopsparing. Erhvervsministeren taler nu med branchen om bedre forbrugerbeskyttelse.

Et trecifret milliardbeløb af danskernes pensionsopsparinger er de seneste år blevet flyttet fra sikre obligationer til alternative investeringer, hvor værdiansættelserne er usikre og omsætteligheden lav. Men lovgivningen er slet ikke fulgt efter, selv om udviklingen fortsætter for fuld damp. En stadig større andel af danskernes pensionskroner finder vej til de alternative investeringer. Men det er pensionsbranchen selv, der sætter værdi på investeringerne – og dermed afgør deres egen succes eller fiasko med de risikable investeringer. Det bør der laves om på, mener en række eksperter.

EKSTERN VÆRDIANSÆTTELSE

”Jeg synes, der er brug for ny lovgivning. Pensionsbranchen har i dag alt for meget indflydelse på, hvordan deres egne alternative investeringer værdiansættes. Det bør være et lovkrav, at der kommer ekstern værdiansættelse på disse aktiver, som det sker i mange andre lande. Det bør også være i selskabernes interesse, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved deres værdiansættelse,” siger aktuar Søren Andersen fra FPension.

Finanstilsynet har advaret mod udviklingen mange gange de senere år. Senest for to år siden sagde Finanstilsynets direktør Jesper Berg, at pensionsselskaberne køber risikable investeringer, uden at tilsynet kan gribe ind. Han gjorde samtidig opmærksom på, at tilsynet ikke længere kunne løse sin opgave, da tilsynsreglerne ikke er fulgt med udviklingen. Her to år senere er der stadig ikke sket noget. Nu lægger også Forbrugerrådet TÆNK pres på politikerne: ”Der kan ophobe sig betydelige problemer, hvis værdien af de alternative investeringer kommer ud af trit med virkeligheden. Jeg vil opfordre politikerne til at få set på det her, og at de får lavet noget regulering omkring de her alternative investeringer. Det kører jo bare videre for fuld damp. Jeg har svært ved at se, hvordan yderligere informationer om alternative investeringer vil beskytte forbrugerne. Nej, der er brug for lovregulering nu,” siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen.

Et centralt problem er, at danskerne i de senere år samtidig har overtaget risikoen for tab på deres pensionsordninger, de såkaldte markedsrenteprodukter, hvor det tidligere var branchens egenkapital, der måtte betale i de såkaldte garantiprodukter. Frygten i tilsynet er gået på, at det kunne føre til mere og mere risikable investeringer, som altså ikke ville være branchens problem, hvis det går galt. Derimod kundernes.

I sidste udgave kunne Økonomisk Ugebrev så fortælle, at stort set hele pensionsbranchen sidste år indtægtsførte store tocifrede milliardindtægter på alternative investeringer, hvor de tilsvarende børsnoterede aktiver var faldet kraftigt i værdi. Dermed kan værdien af danskernes pensioner let komme ud fra trit med de virkelige værdier, og det kan på sigt komme til at koste kunderne dyrt.

I Finanstilsynet deler man stadig den slags bekymringer: ”Vi kan konstatere, at der ikke er de samme udsving i priserne på alternative investeringer, som der er på noterede aktiver. Derfor er det noget, vi har fokus på. I takt med, at andelen af alternative investeringer stiger, bliver det stadigt mere vigtigt, at den løbende værdiansættelse er korrekt,” siger vicedirektør Carsten Brogaard.

BESTEMMER BRANCHEN SELV?

Erhvervsminister Rasmus Jarlov taler nu med pensionsbranchen om, hvordan forbrugerne kan få en bedre beskyttelse af deres pensioner, når branchen på deres vegne investerer i de meget risikable alternative investeringer.

”Erhvervsministeriet er i dialog med branchen om behovet for yderligere initiativer til styrkelse af forbrugerbeskyttelsen, ligesom Finanstilsynet er blevet bedt om at afdække mulighederne for at udvikle en styrket overvågning af risikotagningen i de ugaranterede pensionsprodukter,” lyder det fra ministerens presseafdeling på vegne af ministeren. Indtil videre tyder meget dog på, at ministeren mere lytter til branchen end Finanstilsynet. Stort set samtidig med, at tilsynsdirektøren luftede sine bekymringer, lancerede branchen nemlig igen et frivilligt initiativ, som den ofte gør det, når lovgivning truer. Den indeholdt fire punkter for at beskytte forbrugerne, og det ser ud til, at branchen vandt over tilsynet i den ombæring.