Eksperter: Indfør loft over pensionssektorens alternativer

Eksperter frygter, at pensionsbranchens massive sats på alternative investeringer er blevet så omfangsrigt, at selskaberne ikke længere kan kontrollere det. Jo værre det går på børsmarkederne, jo mere opskriver pensionsselskaberne på de illikvide alternativer, viser afkastdata. De usikre alternativer kommer dermed til at vægte mere og mere i danskernes pensionsopsparing, skriver fagredaktør Carsten Vitoft. 

Pensionsselskaberne har været dygtige til at udnytte fordelene ved at investere i alternative aktiver. Men selskaberne har været knap så gode til at håndtere udfordringerne med de illikvide ikke-noterede aktiver, hvor værdiansættelserne er usikre.

Økonomisk Ugebrev har påvist, at skæve værdiansættelser er et udbredt problem, og Finanstilsynet ser det også som et problem. Usikkerheden går ud over kunderne, da afkastopgørelserne er usikre for den tredjedel af pensionsformuen, som er illikvid. 

Sektoren har tidligere forsøgt at løse problemerne i fællesskab, men de store selskaber kunne ikke nå til enighed.

Større risiko

Nu vurderer flere eksperter over for Økonomisk Ugebrev, at det er på tide, Finanstilsynet griber ind og løser problemet:

”Alternativer udgør på mange måder en større risiko end traditionel investering. Man kunne ønske sig mere regulering på området, herunder et loft over hvor meget af selskabets pensionsformue, som maksimalt kan placeres i alternativer. Den manglende regulering af området giver en skævvridning af markedet, hvor noterede investeringer skal leve op til en meget lang række tyngende krav og reguleringer, mens alternativerne stort set er uregulerede. Derfor forsvinder flere og flere investeringer over i de alternative fondes skjul,” siger parter i BEDSTpension Gert Nielsen. 

Managing partner Karsten Hannibal fra Optimal Invest er enig: ”Finanssektoren er i den grad blevet gennemreguleret efter finanskrisen. Derfor forekommer det uforståeligt, at der ikke indføres branchestandarder for værdiregulering af urealiserede gevinster på alternativer. Hvis dette ikke er muligt, burde man sætte en grænse på f.eks. 20 pct. for alternative investeringer i pensionssektoren,” siger han.

Mere end 1000 mia. pensionskroner har inden for de seneste år fundet vej som investeringer i f.eks. motorveje, vindmøller, skov og solceller.  Vicedirektør Carsten Brogaard fra Finanstilsynet fortæller, at der i dag ikke er noget lovgivningsmæssigt, der forhindrer, at den udvikling fortsætter trods alle de farer, en sådan udvikling indebærer. 

 ”Reglerne fastsætter ikke en eksplicit grænse. Men selskaberne skal følge prudent person-princippet. Dette princip tilsiger, at selskaberne investerer deres aktiver, så forsikringstagernes interesser varetages bedst muligt. I den forbindelse skal selskaberne have fokus på den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet,” siger han.

”Det indebærer, at de også skal holde aktiver, der ikke omsættes på et reguleret marked, på et forsigtigt niveau. Hensynet bag dette er bl.a., at et stort omfang af illikvide aktiver i porteføljen øger risikoen for, at porteføljen bliver mere fastlåst og porteføljestyringen mindre fleksibel under stressede markedsbetingelser, og at det f.eks. kan blive svært at reducere risikoniveauet eller omlægge til en mere optimal porteføljesammensætning,” siger Carsten Brogaard.

Den manglende regulering på området skævvrider også konkurrencen mellem pensionsselskaberne. Kort sagt kan man sige, at alternativer kan gøre det umuligt at skelne mellem gode og dårlige pensionsselskaber. 

Et demokratisk problem

Derfor bliver det et lotteri, ligesom det bliver et lotteri at komme ind og ud af selskaberne med de skæve værdier på alternativerne.

“Alternative investeringer har helt sikkert deres berettigelse i en veldiversificeret pensionsportefølje, men der følger nogle udfordringer med, som pensionsbranchen skal håndtere. I de moderne markedsrenteprodukter kan kunderne løbende købe og sælge deres pensionsopsparing. Derfor er det selvsagt vigtigt, at man kan stole på værdiansættelsen. Dette er for mig at se den helt store udfordring ved alternativer,” vurderer aktuar Søren Andersen fra FPension.

“Alternative investeringer foregår udenfor offentlighedens skarpe søgelys, og det er meget småt med tilgængelig information, herunder hvilken aflønning og hvilke interesser, der tilgodeses i de alternative fonde. På den måde kan man sige. at en større og større del af pensionsformuen er på vej ud i mørket, hvilket i sidste ende kan være et demokratisk problem,” siger Gert Nielsen fra BEDSTpension.

Carsten Vitoft