Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Fagforenings-pensionskasser giver større pensioner

Carsten Vitoft

mandag 28. april 2025 kl. 11:55

Privatøkonomisk rådgiver Karsten Engmann Jensen, Pengeministeriet

Mindre arbejdsmarkeds-pensionskasser som Sampension, Pædagogernes Pension og PensionDanmark giver danskerne højere pensionsudbetalinger end landets største kommercielle pensionsselskaber som PFA, Danica og Velliv. De giver højere investeringsafkast til lavere omkostninger – og altså i sidste ende større pensionsudbetalinger, viser en analyse, Økonomisk Ugebrev har udarbejdet. Fagredaktør Carsten Vitoft har gransket tallene.

Tusindvis af offentligt ansatte går tidligere på pension end privatansatte, lød budskabet for nylig fra brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P).

Der blev ikke givet en forklaring på denne forskel. Men Økonomisk Ugebrevs undersøgelse viser, at de offentligt ansatte ofte er medlem af en arbejdsmarkedspensionskasse, som normalt har lavere omkostninger end de kommercielle selskaber. Og derfor leverer de ofte lavere pensioner til deres privatansatte kunder i erhvervslivet.

F&P angiver ikke i historien, hvorfor de offentligt ansatte åbenbart kan gå tidligere på pension end private. Men meget tyder altså på, at det er fordi, de har bedre råd. For de er i langt højere grad placeret i pensionskasserne som f.eks. Sampension med et stort overtal af offentligt ansatte.

Her har afkastet målt over de sidste syv år været et af de højeste i hele branchen med årligt 7,1 pct. på de standardiserede pensionsprodukter. Pædagogerne i PBU og PensionDanmark ligger lige efter på syv pct. i årligt afkast, mens PFA på (6,6), Danica på (6) og Velliv (6,1) er op til et helt pct.-point bagefter hvert eneste år.

Meget tyder på, at pensionskasserne over tid giver bedre afkast, ikke mindst fordi de er langt billigere på administrationsomkostninger.

”De selskaber, der har de laveste omkostninger, er også dem, der i længden genererer de bedste risikojusterede netto-afkast, dvs. afkast efter omkostninger,” siger professor Tom Engsted fra Aarhus Universitet.

De kommercielle pensionsselskaber er uden tvivl dyrere end arbejdsmarkeds-pensionskasserne, viser tal indsamlet af analytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen. Kommercielle selskaber ligger tæt på én pct. i årlige omkostninger, mens pensionskasserne ligger omkring 0,6 til 0,7 pct. i årlige omkostninger – altså cirka en tredjedel lavere gennem et helt pensionsliv.

”Der er ingen tvivl om, at lave omkostninger og højere afkast er en god kombi for en højere pension og dermed en grundsten for, at pensionen er så stor, at man kan trække sig tilbage tidligere pga. en bedre økonomi,” siger uafhængig rådgiver Marianne Thørs fra Confida.

Hun tilføjer, at forskellene særligt er blevet synlige i de senere år, efter der er indført moderne markedsrenteprodukter. Hun forventer, at forskellene målt på pensionsformuernes størrelse mellem kommercielle pensionsselskaber og pensionskasser bliver endnu mere tydelige de kommende år.

Omkostninger sluger pensionen

PFA er en undtagelse, der bekræfter reglen. Her er omkostningerne til investering lavere på 0,84 pct. end de andre kommercielle selskaber og dermed tættere på pensionskassernes 0,6 til 0,7 pct. Men PFA har også et af de højeste afkast blandt de kommercielle selskaber – og tættere på de syv pct. årligt, som flere pensionskasser ligger på.

”Der er en meget stærk sammenhæng mellem kunders afkast og pensionsselskabers pris for at pleje kundernes porteføljer. En tommelfingerregel siger, at du skal arbejde tre år mere for hver 0,5 pct., du betaler mere i omkostninger på din pensionsopsparing. Man kan så undre sig over, at de ikke er mere opmærksomme på, hvad der tages af deres formue, når formueforvaltningen er for dyr,” siger uafhængig investeringsrådgiver Karsen Engmann Jensen fra Pengeministeriet.

Omkostningerne kan altså forklare en stor del af, hvorfor det giver højere pension at være i en pensionskasse – og muligvis også, hvorfor offentligt ansatte går markant tidligere på pension end privatansatte. Men omkostningerne kan dog ikke forklare hele forskellen, da afkastet også syne at være konsistent bedre i pensionskasserne over tid.

Konkurrencerådet har tidligere i en analyse fra 201 efterlyst mere konkurrence mellem kommercielle selskaber og pensionskasser. Men der er ikke sket så meget siden da.

Carsten Vitoft

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank