Alternativer en black box for pensionskunder

Tema om Pensionssektoren 2022: Sidste år tabte pensionsselskaberne godt 30 pct. på deres investering i børsnoterede Ørsted. Samtidig noterede de et positivt afkast på mere end 10 pct. i Copenhagen Infrastructure Partners, der udvikler og driver akkurat det samme, bl.a. vindmølleparker. Konsekvensen er, at pensionsselskaberne i disse år belønnes for at satse på unoterede aktiver uden gennemsigtighed, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne analyse.

Det ene selskab står for åbenhed, er global markedsleder inden for havvind og alternative energiformer, er børsnoteret med dertil hørende styr på governance og åbenhed om performance og bonusaflønning og har tusindvis af ansatte. 

Det andet selskab er et af landets mest lukkede og hemmelighedsfulde, har kun lidt over hundrede ansatte og ejes af en lille håndfuld mennesker, der netop er blevet milliardærer, men som nægter at lade sig interviewe af erhvervsmedierne. 

En black box
Det første selskab hedder Ørsted. Det andet Copenhagen Infrastructure Partner (CIP), og CIP er sjovt nok skabt af de samme folk, der har udviklet Ørsteds investeringskoncept for havvind. Alligevel er det CIP, der løber med al opmærksomheden fra pensionsselskaberne i disse år. 

De alternative investeringer er et af de sidste tilbageværende områder, hvor pensionsselskaberne kan gøre som det passer dem. Eksempelvis indtægtsføre et positivt afkast på mere end 10 pct. på CIP, samtidig med at markedslederen Ørsted inden for samme forretningsområde falder 30 pct.

”Alternative investeringer er i sandhed en black box. Tidligere ville aktielisten og obligationslisten fra et pensionsselskab give fuld gennemsigtighed – og der var stort set tale om børsnoterede aktiver, bortset fra ejendomme. I dag er alternativer en rodekasse af alle mulige og tænkelige investeringer, da der ofte er tale om unoterede aktiver eller finansielle konstruktioner uden offentlighed,” siger partner i BEDSTpension Gert Nielsen. 

PFA, ATP og PensionDanmark og en række andre pensionskasser er ejere begge steder, og derfor kan de næppe undskylde sig med, at de ikke har set de opsigtsvækkende afkastforskelle på 40 pct. på et enkelt år mellem Ørsted og CIP. 

Medgivet – de to selskaber skal ikke give præcis det samme afkast over tid. Men der er tale om den samme underliggende eksponering, om man køber Ørsted eller CIP. 

Hele problemstillingen om alternative investeringer blev sidste år aktualiseret af PFA’s monsterinvestering i flyselskabet NAC, som også var en alternativ investering. Medierne skrev om tabet i over et år, før PFA i slutningen af sidste år endelig måtte erkende, at der var tabt 3 mia. kr. af kundernes pensioner.” Vi havde skrevet ned løbende”, lød det fra PFA. Men det vil altså sige, at PFA i lang tid godt vidste, hvorhen det gik uden at sige noget som helst om det. Man skulle helt hen til januar i år, før PFA forholdt sig offentligt til kritikken.

Nye kunder får regning
Samtidig tog PFA undervejs flere og flere kunder ind, som så også skulle være med til at betale for tabet. Derfor kan man sige, at det bør være et legitimt krav fra kunderne at kende status på disse alternative investeringer løbende.

Det er absolut ikke noget, branchen fortæller frivilligt om. Men man kan selv grave lidt i det, og derfor burde det være i branchens egen interesse at skabe en åbenhed, som kan imødekomme de spekulationer, der f.eks. længe kørte om PFA og NAC.

Første sted at grave er jo årsrapporterne, men der står intet om enkelte alternative investeringer, men kun om det overordnede afkast, i bedste fald på segmenter, men ikke hvor store nedskrivninger, der er fortaget i konkrete investeringer. Næste sted er aktielisterne, men også her gives blot overordnede informationer om, hvilket fonde, der er investeret i, og hvor meget der er investeret. Det oplyses ikke, hvor meget der købt, solgt eller skrevet op og ned.

Endelig er der hjemmesiderne, hvor informationskvaliteten varierer en hel del på tværs af selskaberne. PensionDanmark er klart bedst med en beskrivelse af de største investeringer, mens mange andre intet skriver overhovedet.

Måske var det på tide at genopleve det forsøg, branchen for et par år siden gjorde på at finde et fælles fodslag for, hvordan man kan blive mere transparente på området – i tidens ånd. For tiden ser det ud til, at udviklingen kører i den forkerte retning.