Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Firmapensionskunder betalte sidste år 1 mia. kr. til rådgivere

Carsten Vitoft

torsdag 23. juni 2022 kl. 11:30

På kun fem år er omfanget af betalinger til pensionsmæglere fordoblet, og det ser ud til, at mæglerne får mere ud af udviklingen end pensionsselskaberne. Det er ikke en god udvikling for konkurrencen, lyder det fra HK Privat, der længe har ønsket at stække pensionsmæglernes indflydelse.

Danmarks største pensionsmæglere, som Willis Towers Waton, AON, Mercer og Söderberg, tager i disse år en større og større luns af indtægterne på det danske pensionsmarked, viser nye tal fra pensionsbranchen. Sidste år rundede mæglernes indtægter fra rådgivning af firmapensioner 1,1 mia. kr., hvilket er en fordobling siden 2017.

Det fremgår af de nye ÅOP- og ÅOK-metoderedegørelse, der netop er blevet offentliggjort af pensionsselskaberne. Og der er særligt en voldsom udvikling at spotte hos landets største pensionsselskab, PFA, der sidste år betalte næsten 500 mio. kr. til pensionsmæglerne på vegne af PFA’s kunder. 

HK Privat har også medlemmer i PFA, og her er man ikke tilfredse med den udvikling.

Ønsker regel-ændringer
”Jeg er meget forbløffet over den voldsomme stigning i indtjening hos mæglerne. Det tyder ikke godt. Konkurrencerådets anbefalinger fra 2019 lød netop på, at reglerne for pensionsmægleres virksomhed skulle ændres, fordi mæglerne ikke var tilstrækkeligt uvildige. Jeg vil derfor stærkt opfordre til, at myndighederne hurtigst muligt får foretaget ændringerne i reglerne, så vores medlemmer ikke skal betale af deres pensionsopsparinger til mæglere,” siger Simon Tøgern, sektorformand for HK Privat.

Betalingerne til pensionsmæglerne har historisk set været et meget mudret område, da mæglernes indtægter er meget uigennemskuelige, og de kan komme fra en række forskellige kilder. Overordnet set handler det dog om rådgivning af virksomheders medarbejdere. Men det kan skrues sammen på mange måder – herunder en betaling afhængig af størrelsen af medarbejdernes pensionsordninger, og det er også en af årsagerne til den eksplosive udvikling, hvis man spørger Danica. 

”Stigningen er et udtryk for, at Danica Pension er inde i en positiv udvikling, hvor vores samlede værditilbud bliver taget godt imod i markedet. Vi havde en vækst på 32 pct. på det danske marked i 2021, og vores mæglersalg har været kraftigt stigende. Samtidig har vores flotte afkast efter omkostninger givet en stigning i de vederlag, som også er aftalt med kunderne. Under corona-pandemien har både vi og mæglerne været dygtige til at omstille os til digitale møder. Endelig har Danica Pension købt SEB Pension, og det gav en stigning i 2019,” siger Danica Pensions kommercielle direktør Dorte Bilsgaard.

Nogenlunde samme melding kommer fra PFA, der også taler om stor vækst i pensionsindbetalinger. Men herfra understreges det, at det ikke er PFA, der betaler penge for en service, men at betalinger bunder i aftaler mellem mæglerne og firmapensionskunden. 

Hos mæglerne brancheforening FMF taler man også om et rigtigt godt sidste år, lyder det fra formand Kent Risvad.

”FMF forventer en stigning for året 2021, hvilket kan henføres til en større arbejdsplads-rotation end sædvanligt. Desuden er der ekstraordinært mange personer, som har brugt corona-tiden til at få en yderligere gennemgang af deres pensionsordning,” skriver han i en mail til Ugebrevet. 

Så både mæglere og pensionsselskaber synes at være tilfredse med udviklingen. Også selv om det umiddelbart tyder på, at mæglerne bør være mest tilfredse, hvis man sammenholder væksten i mæglernes indtægter med væksten i pensionsselskabernes præmier. Også her stikker PFA i øjnene, da betalinger til mæglerne er steget 186 pct. over de seneste fem år, mens præmievæksten kun har været 29 pct. 

Denne ubalance gælder også Danica og Topdanmark, mens Velliv synes at have fået mere ud af udviklingen selv. AP Pension er netop endeligt fusioneret med Skandia sidste år, så der skal man være forsigtig med at konkludere alt for meget. 

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank