Tema om Pensionssektoren 2022: Næsten alle danske pensionskasser beskriver deres investeringsafkast som fremragende, flotte og de højeste. Det gælder også de selskaber, der præsterer de ringeste afkast. Det giver pensionskassernes medlemmer og kunder et vildledende og misvisende indtryk af selskabernes evner til at forvalte pensionerne. Den slags udokumenteret selvros er lige så interessant som sidste uges lottotal, siger en af landets førende professorer i pensionsforhold. Uafhængig rådgiver kalder nogle af selskabernes kommunikation for ”direkte forkert”.
Landets pædagoger kunne for få måneder siden læse om ”flotte afkast” på deres pensioner sidste år. I virkeligheden fik de landets måske ringeste afkast. Informationen om de flotte afkast kom endda fra deres egen pensionskasse, PBU.
Men PBU er ikke de eneste, der i stigende omfang roser sig selv uanset, hvordan det ellers er gået i løbet af året. Andre i branchen, som PensionDanmark, PFA og Danica, viser også store kreative evner, når de skal kommunikere til kunderne.
Finanstilsynet må på banen
Så mens konkurrencemyndighederne i disse år kritiserer pensionsbranchen for manglende konkurrence, er det groft sagt blevet en konkurrence mellem pensionsudbyderne om, hvem der tør rose sig selv mest i markedsføringen – altså uanset hvordan afkastet reelt har udviklet sig.
Pensionsselskaber og pensionskasser, der leverer middelmådige eller ligefrem dårlige afkast, skriver i selvros, at det har været fremragende eller flotte år for pensionerne, og de udmeldinger fra branchen kan professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet ikke bruge til ret meget.
”Den slags informationer er lige nøjagtigt lige så interessante og informative som sidste lørdags lottotal eller tipskupon. Selskaberne burde lade være med at offentliggøre den slags, og Finanstilsynet burde være over dem. Men det sker næppe, så det mest fornuftige, medlemmerne og kunderne kan gøre, er at ignorere det. Simpelthen lukke øre og øjne for det,” siger Carsten Tanggaard.
Man kan også stille spørgsmålet, om der er tale om vildledende markedsføring, som jo er ulovligt. Men det er ikke noget, myndighederne griber ind over for.
I konkurrencen om det højeste afkast landede PBU sidste år på en 15.-plads blandt 17 forskellige pensionsprodukter ifølge en af de mest anvendte uafhængige afkastanalyser i markedet. Men det afholdt ikke PBU fra at tale om ”flotte” afkast til medlemmerne.
Afkast I bund – selvros i top
Skåret lidt groft kunne man så spørge adm. direktør Sune Schackenfeldt fra PBU, om det ikke giver et forkert indtryk hos medlemmerne, at han skriver, at det er flot at lande på en 15.-plads ud af 17 mulige pladser – altså i bund.
”Vi landede ikke i bunden. Ordvalg kan altid diskuteres. Vi gør os umage med at være præcise og faktuelt orienterede. Og 14,5 pct. i afkast for en middel risiko profil med 20 år til pension mener vi er et fint risikojusteret afkast for vores medlemmer, og betydeligt højere end forventet, hvis afkastet til eksempel skulle anskues ud fra de daværende prognoser fra Rådet for Afkastforudsætninger,” skriver han i en mail til ugebrevet.
Her er det værd at huske, at det ikke kræver meget at opnå det samme afkast som markedet, da man bare kan købe billige indeksfonde. Men den samlede danske pensionsbranche investerer dyrt og aktivt, og så skal man slå markedet eller som minimum konkurrenterne.
For landets største pensionskasse, PensionDanmark, er konkurrenterne umiddelbart Industriens Pension og Sampension. Men disse to leverede sidste år begge et afkast på over 20 pct. til medlemmerne, mens PensionDanmark kun skabte et afkast på 15,6 pct. Det er ganske voldsomme forskelle på et enkelt år og taler for, at noget er gået galt for PensionDanmark.
Vi har spurgt, hvorfor et sådant afkast får prædikatet ”fremragende”.
”2021 var et fremragende år med usædvanligt høje afkast for de fleste investorer. Og som det fremgår af pressemeddelelsen for 2021-regnskabet, lå årets investeringsafkast på mellem 16 og 11 pct. da også ganske flot sammenlignet med årene før,” skriver kommunikationsdirektør Ulrikke Ekelund, der fremlægger historiske afkasttal fra PensionDanmark, hvor budskabet er, at det er godt, så længe afkastene bare er i rimelig plus.
Marianne Thørs er uafhængig pensionsrådgiver i selskabet Confida, og hun mener, at flere af udbyderne i pensionsbranchen er lovligt friske i deres kommunikation til kunderne, der ikke har de store muligheder for at gennemskue kreativiteten i branchen.
”Forsikring & Pension burde måske kigge deres medlemmer over skulderen, så branchens ry ikke skades af pynt med lånte fjer,” siger hun.
De store er med på vognen
Problemet er, at det virkelig er svært at slå både markedet og konkurrenterne på afkast, og så er det måske nemmere at vride kommunikationen til pensionskassens medlemmer. Eller man kan vride lidt rundt på, hvor man henter tallene, eller hvem man sammenligner sine afkast med.
I Danica skrev man for få måneder siden om 2021, at det var et ”stærkt år”, hvor Danicas kunder fik ”et af markedets bedste afkast efter omkostninger”. Men i rådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsens afkastanalyse landede Danica sidste år på en 11.-plads i produktet med 15 år til pension – og der var altså ti andre selskaber, der klarede sig bedre.
”I Danica Pension tager vi fast udgangspunkt i Middel 20 år til pension i vores kommunikation om investeringsafkast, da det er et punkt, hvor de fleste selskaber investerer med stort set samme risiko. I 2021 havde vi det bedste afkast efter omkostninger af kommercielle selskabers hovedprodukter i Middel 20 år. Derfor er det naturligvis helt korrekt, når vi skriver, at kunderne har fået et af markedets bedste afkast i 2021, ligesom kunderne har fået det absolut bedste afkast efter omkostninger over de seneste tre år. Derudover har vi også leveret afkast i den absolutte top af markedet på flere andre kombinationer af risikoprofiler og tid til pension i 2021,” skriver investeringsdirektør Poul Kobberup fra Danica.
Men Danica bruger også en anden afkastanalyse fra Morningstar, forklarer presseafdelingen, lige som man med ”markedets bedste afkast” kun mener de kommercielle pensionsselskaber, og ikke arbejdsmarkedspensionskasserne, som man ellers i andre sammenhænge gerne vil konkurrere med.
I andre sammenligninger – altså når det går lidt bedre med afkastet – sammenligner man sig da også med hele branchen – inklusive pensionskasserne.
”Målt i forhold til “15 år til pension, Moderat Risiko” er det noget af en tilsnigelse at kalde det markeds bedste afkast i 2021, når man ligger nr. 11 ud af 17 på ét års sigt og nr. 9 ud af 10 på syv års sigt. Det er at manipulere med sine kunder, som ikke kender sammenligningsgrundlaget. Og det er usundt i forhold til en sober kommunikation, hvilket betyder, at kunderne, hvis de opdager det, mister troen på værdien af de øvrige budskaber, Danica leverer,” siger Marianne Thørs fra Confida.
Hun fortsætter: ”Det er hårde odds, Danica står over for, men det er fortsat ikke acceptabelt at vildlede kunderne. Teksten burde måske have heddet ”et tilfredsstillende resultat”, for så er det ok også at pege på besparelserne på syge/ulykkesforsikringer og en stigende markedsandel. Men overskriften “Stærkt 2021 for kunderne og Danica” med underoverskriften “Et af markedets bedste afkast” er direkte forkert,” lyder det fra den uafhængige pensionsrådgiver.
Justerer sammenligningen
I landets største pensionsselskab, PFA, holder man sig heller ikke for gode til ordlegene, om end retorikken er mere forsigtig. For et par måneder siden skrev man om afkastet, ”at med 15 år til pension ligger PFA Plus og PFA Klima Plus med et afkast på 15,3 pct. godt blandt de kommercielle pensionsselskaber.” Her ses altså igen bort fra resten af branchen, som dog alligevel bruges i andre sammenhænge, hvor det er gået bedre.
Så når det går godt, vinder man over alle de andre i branchen, men når det går skidt, indskrænkes sammenligningen til kun at omfatte de andre kommercielle selskaber. Dem er der heller ikke så mange tilbage af, og her er den værst tænkelige placering efterhånden nået ned til en fjerdeplads, hvilket jo er bedre end den ottenplads, PFA reelt endte på i hele pensionsbranchen.
Carsten Vitoft
