Finanstilsynet stod bag hemmelig aftale om firmapensioner

Finanstilsynet ønskede ifølge pensionsbranchen og pensionsmæglerne at forbedre konkurrencen. Men det endte med den stik modsatte effekt og aftaler, der går mod Konkurrencerådets anbefaling. Uafhængig aktuar undrer sig over, at myndighederne lod partnerne selv udforme en aftale med så væsentlig indflydelse på konkurrenceforholdene. Fagredaktør Carsten Vitoft søger at kortlægge positionerne.

Nu viser det sig, at det var selveste Finanstilsynet, der var initiativtageren til den hemmelige aftale, som pensionsbranchen og pensionsmæglere har indgået omkring udbud af firmapensioner, og – som beskrevet i sidste uge – er direkte i strid med Konkurrencerådets anbefalinger.

Aftalen opstiller rammer for udbud af firmapensioner og hvilke fuldmagtsaftaler, som pensionsmæglerne kan indgå med danske virksomheder. En af fuldmagterne viser sig at være lodret i strid med de anbefalinger, Konkurrencerådet kom med allerede i 2019.  

Ingen bemærkninger fra tilsynet

”Den mellem pensionsselskaberne og FMF indgåede aftale er en aftale, som blev indgået som konsekvens af, at Finanstilsynet havde foreslået, at vilkårene ved indhentning samt placering og administration vedrørende pensionsordninger skulle sikres bedre. Da aftalen blev indgået, blev der efterfølgende givet besked til Finanstilsynet herom. Finanstilsynet havde ingen bemærkninger til den indgåede aftale,” skriver formand for Forsikringsmæglerforeningen FMF Kent Risvad i en mail til Økonomisk Ugebrev.

Dermed synes Finanstilsynet ikke bare at have bestilt, men også efterfølgende at have blåstemplet aftalen – i hvert fald indirekte. Pensionsbranchens brancheforening F&P bekræfter over for Ugebrevet, at tilsynet var initiativtageren. 

”Aftalen blev indgået på baggrund af, at Finanstilsynet havde foreslået, at rammerne for udbud af firmapensionsaftaler skulle sikres bedre. F.eks. at tilbudsindhentning, vurdering, placering og administration skulle ske på et så objektivt og velfunderet grundlag som muligt. Formålet var især at fremme og sikre en ligeværdig konkurrence – at tilbud bliver behandlet objektivt og uvildigt. Aftalen er kendt af myndighederne. Der blev givet besked til Finanstilsynet om aftalen, og Finanstilsynet havde ingen bemærkninger til aftalen. Aftalen er ikke sendt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på en vurdering. Det er ikke en type aftale, der kræver godkendelse,” siger vicedirektør Jan V. Hansen, F&P.

Finanstilsynet bekræfter, at man opfordrede til aftalen.

”Det er korrekt, at Finanstilsynet i 2014 opfordrede F&P og FMF til at lave en aftale. Der var tale om en høflig opfordring, da vi i andre sammenhænge var og er i dialog med parterne. Aftalen, som de to parter har indgået, hører ikke under Finanstilsynets tilsynsområde, og vi hverken havde eller har hjemmel til at godkende aftalen eller på anden måde behandle den. Det er alene op til konkurrencemyndighederne at vurdere, om aftalen overholder loven,” oplyser Finanstilsynet.

“Det giver udmærket mening, at man har en aftale, der sætter nogle rammer for, hvor udbuddene gennemføres i praksis. Men jeg forstår til gengæld ikke, hvorfor myndighederne lader parterne skrive aftalen selv. Det burde være myndighederne og ikke parterne selv, der udformede sådanne aftaler, som har stor indflydelse på konkurrencen,” siger aktuar Søren Andersen fra FPension.

Ingen ændringer

Ifølge Ugebrevets oplysninger er man dog i F&P-regi fuldt ud klar over, hvor kontroversiel aftalen har udviklet sig, og i august inviterede man pensionsmæglerne til møde om aftalen, som parterne nu er i gang med at ændre. F&P afviser dog, at det skulle have noget med denne sag at gøre.

”Aftalen er ikke lavet om. Men lige nu drøfter vi sammen med mæglerforeningen, om der er behov for opdateringer i aftalen, der senest blev revideret i 2015,” siger Jan V. Hansen.

Ændringen i 2015 var, at mæglerne ikke længere skulle oplyse til de deltagende parter i et udbud, hvilke økonomiske aftaler, mægleren havde indgået med kunden – altså virksomheden, hvis firmapension var i udbud. Det skete efter mæglernes ønske og præcis omkring den del af udbuddet – rådgivning af medarbejderne – som mæglerne beholder for sig selv i strid med Konkurrencerådets anbefalinger. Der er tale om langt den største del af udbuddet, som mæglerne altså med aftalen kan holde hemmeligt. 

Konkurrencestyrelsen oplyser til Ugebrevet, at et indgreb over for aftalens indhold vil kræve en ændring af loven.

Carsten Vitoft