Her er pensionssektorens brændpunkter i 2023

Om få uger vil det klart fremgå, om pensionssektoren også i 2023 kan gå på vandet, når det kommer til afkastet på alternative investeringer. Vil sektoren igen vise flotte afkast på unoterede aktier og andre alternativer, mens de børsnoterede aktiver er faldet markant i kursværdi i 2022? Finanstilsynet bliver nødt til at reagere, hvis troværdigheden til disse investeringer skal bevares, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne gennemgang af sektorens brændpunkter i 2023.

Finanstilsynet stiller i seneste julebrev skarpt på spørgsmålet om, at den finansielle sektor nedskriver for lidt og for sent. Kikkerten er mest rettet mod bankerne. Men der kan efterhånden også godt argumenteres for, at tilsynet bør rette blikket mod pensionssektoren. 

Da aktiemarkederne havde tabt allermest i løbet af 2022, kunne pensionssektoren stadig melde om positive afkast på deres alternative investeringer – som de selv opgør afkastet på. Som ekstern iagttager kan man komme i tvivl om, hvorvidt branchen mister jordforbindelsen, hver gang de børsnoterede aktier går i rødt. 

Mere drastiske metoder

Typisk kan pensionssektoren i de perioder alligevel få deres regnemaskiner til at vise flotte afkast på de unoterede aktier. 

Europæiske aktier er faldet omkring 13 pct. i 2022, mens amerikanske aktier er dykket 20 pct. Men om få uger vil langt de fleste pensionsselskaber alligevel kunne regne positive afkast hjem på deres unoterede aktier. 

Under coronakrisen skete det samme, og tilsynet har lige siden haft travlt med at udstede påtaler og påbud på dette område. Tilsynet må efterhånden overveje, om der skal tages mere drastiske metoder i brug, da branchen åbenbart ikke har lært ret meget. 

En opstramning bør ske nu i 2023, hvis tilsynet stadig skal bevare kontrollen og troværdigheden på området for alternative investeringer. 

Finanstilsynet er heller ikke færdig med indholdet af forrige års julebrev, hvor der bl.a. var fokus på omkostninger til forvaltning af kundernes pensionsordninger. Her oplyser Finanstilsynet til Økonomisk Ugebrev, at man venter at afrapportere i marts og april 2023, og der kan komme lidt af en overraskelse for pensionssektoren. 

Denne overraskelse handler om de såkaldte skabsfonde, der er investeringsprodukter, som siger de forvalter, investerer og udvælger aktivt, men i virkeligheden bare køber et passivt indeks. 

Finanstilsynet har tidligere undersøgt dette (2016) for investeringsforeningerne, og både resultaterne og konklusionerne fra tilsynet var skrappe. Det førte til nye regler med grænseværdier for, hvornår man må bruge betegnelserne aktivt eller passivt forvaltet. 

Det bliver spændende at se, om tilsynets undersøgelser viser det samme for pensionssektoren, og om tilsynet vil kræve nye regler på området. 

Afrapporteringen kan også indeholde tilsynets holdning til de massivt stigende omkostninger i gamle, garanterede pensionsprodukter. Her ses der nu årlige omkostninger op i nærheden af 4 pct., hvilket i givet fald æder hele afkastet og måske mere til. 

Konkurrencerådet umyndiggjort

2023 vil måske også byde på et nyt sæt regler om åbenhed og gennemsigtighed fra brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P). Det sker oven på en udmelding fra tidligere erhvervsminister Simon Kollerup omkring de nyere markedsrenteprodukter og udsigten til, at udbetalinger fra disse produkter kunne falde i 2023. 

Aktualiteten er dog delvist afblæst, efter at PFA som det første selskab i december meldte ud, at det ikke er nødvendigt at sænke kundernes udbetalinger. Og siden er der desuden kommet en ny erhvervsminister med et nyt fokus. 

Men åbenhedsprojektet er i gang på helt klassisk vis, hvor branchen ”frivilligt” fremlægger ny information til kunderne, så der ingen grund er til at ”blande sig” politisk, hver gang der er et problem i pensionssektoren.  

Åbenhedsinitiativet vil også adressere den aftale, der er mellem pensionsrådgivere og pensionsselskaber omkring udbud i branchen, hvor noget af aftalen rent faktisk er i strid med anbefalinger fra Konkurrencerådet. Også dette er tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev.  

Den nye erhvervsminister Morten Bødskov oplyser til Ugebrevet via sin presseafdeling, at han ikke har kommentarer til, hvordan branchen kan have aftaler, der er i strid med myndighedernes anbefalinger – uden at nogen griber ind. 

Carsten Vitoft