Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Lavere omkostninger i PFA og Danica presser konkurrenter

Carsten Vitoft

onsdag 19. november 2025 kl. 9:50

PFA's finansdirektør, Anders Damgaard
PFA's finansdirektør, Anders Damgaard

Nye tal fra pensionsbranchen viser, at landets to største kommercielle pensionsselskaber har sænket deres omkostninger. Udviklingen kan langt hen ad vejen forklare, hvorfor de to giganter for tiden oplever høj vækst i pensionsindbetalingerne. Modsat så stiger omkostningerne hos de mindre pensionsselskaber. De tvinges også til at sænke omkostningerne fremover, vurderer uafhængige eksperter. Fagredaktør Carsten Vitoft fortæller om det nye konkurrencebillede.

De billigste pensionsselskaber bliver billigere, og de dyreste bliver dyrere.

Denne udvikling har forstærket et udskilningsløb i den danske pensionssektor, hvor de små mister konkurrencekraft. PFA og Danica bruger i forvejen færrest omkostninger pr pensionskrone, de forvalter.

Men nu viser det sig, at de er i gang med at gøre det endnu billigere for kunderne. Omvendt er omkostningerne hos de mindre pensionsselskaber som AP Pension og Nordea Pension på vej i vejret, viser en gennemgang af pensionsbranchens officielle lovbestemte ÅOP og ÅOK-redegørelser, som er fremlagt hen over efteråret.

Udviklingen kan være en af de centrale forklaringer på, hvorfor det netop er PFA og Danica, der for tiden har stor succes med til at tiltrække nye firmapensioner.

”Pension er i høj grad et spørgsmål om skala. Jo større du er, des mere konkurrencedygtig kan du blive. Vores høje præmievækst på 27 pct. gør det muligt for os som kundefællesskab at tilbyde bedre services og billigere løsninger til kunderne. Lige nu ligger det fast, at listepriserne på investeringsomkostninger sænkes med omkring en halv mia. over de næste to år,” siger PFA’s finansdirektør, Anders Damgaard som en kommentar til omkostningstallene.

Alene i år har der været en nettotilgang af over 900 virksomhedskunder, oplyser PFA.

Kommerciel direktør Dorte Bilsgaard fra Danica bekræfter et stort fokus på omkostninger hos erhvervsvirksomheder, når de vælger pensionsleverandør til deres medarbejderes pensioner.

”Danica har over en lang periode haft en høj vækst, der er et resultat af et meget attraktivt samlet værditilbud. Som en del af det tæller lavere omkostninger bestemt også med. Det er en del af vores strategi om at skabe høje afkast efter omkostninger,” siger hun.

Ændringer på vej

Pensionseksperterne spår store ændringer i den måde, pensionsbranchen vil investere på i fremtiden. Og det er også forklaringen på, at der bliver råd til at sænke investeringsomkostningerne, som er den rigtigt tunge del ved opsparing til pension.

”Det er tydeligt at se, at overgangen til indeks-forvaltning slår igennem. Det er særligt PFA, som har markedsført deres overvægt af passiv forvaltning. Dog kan det ikke være hele besparelsen, som er kommet kunderne til gavn endnu, da faldet i omkostninger alene er 8 pct.,” siger uafhængig investerings- og pensionsrådgiver Marianne Thørs fra Confida.

Hun peger også på, at stordriftsfordele bør være prisreducerende. Historisk har bl.a. Konkurrencerådet udtalt kritik af, at der i pensionsbranchen ikke kunne spores disse stordriftsfordele i kundernes priser.

I den anden ende af omkostningsskalaen ligger Nordea Pension, som branchens måske mindste selvstændige pensionsselskab. Her er omkostningerne både de højeste i forhold til formuen, men omkostningerne stiger også mest.

Arbejder målrettet

”Nordea Pension ligger ganske vist højest på omkostninger i pct. af hensættelser, og de har i flere år været reddet af høje afkast i deres semiforvaltede produkter og deres passivt forvaltede globale aktier fond. Men jeg mener ikke, at de er ude af markedet af den grund, for det skyldes også høj vækst,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.

AP Pension skiller sig også ud i den omkostningstunge ende, og med fortsat stigende omkostninger.

”AP Pension har erkendt, at de skal gøre noget på omkostningssiden, og det nye IT-system, der er på vej, skulle få omkostninger ned, samtidig med at Flexpension produktet vil kunne tiltrække nye kunder,” forklarer Gert Nielsen.

Thomas Møller, CFO i AP Pension, siger, der er ændringer på vej.

”Vi arbejder målrettet på at skabe langsigtet værdi for kunderne. Det betyder, at vi investerer i løsninger, der gør os mere effektive og styrker vores konkurrencekraft. For vores primære produkter optimerer vi løbende investeringer og processer, så vi kan fastholde stærke resultater og reducere omkostningerne over tid,” siger han og tilføjer, han har oplevet markant vækst i 2025.

Carsten Vitoft

Omkostninger

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank