Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Möger fik det femdobbelte af Polack i aftrædelsesgodtgørelse

Morten W. Langer

mandag 25. september 2023 kl. 11:40

Möger fik det femdobbelte af Polack i aftrædelsesgodtgørelse

Mens pensionskasserne som investorer stiller ben­hårde krav til de børsnoterede selskabers ledelser om åbenhed om aflønningsforhold, gælder det samme ikke for dem selv. I hvert fald kom det som en bombe for offentligheden, herunder medlemmerne, at den mangeårige direktør Torben Möger Pedersen har fået fire årslønninger med i posen ved sin fratrædelse. Nu strammes reglerne omkring oplysning om topchefers aftrædelsesordninger i pensionssektoren.

Bomben faldt også, fordi Pensi­onDanmark ikke har oplyst of­fentligt om den eksorbitante aftrædelsesordning, som synes at ligge mange gange ud over, hvad andre topdirektører har fået med ved deres exit fra pensionsselskaber. Økonomisk Ugebrev har undersøgt praksis i de øvrige store pensions­selskaber omkring aftrædelsesordninger for topledelsen.

Den overordnede konklusion er, at de fleste pensions­selskaber oplyser om indholdet i aftrædelsesordningen, og så ligger den på typisk 6-12 måneders løn, og i helt særlige tilfælde op til 24 måneders løn.

Var det en fyring?

Eksempelvis fik tidligere CEO for PFA Pension, Allan Po­lack, en aftrædelsesgodtgørelse på 5,85 mio. kr., svarende til ét års fast løn.

For Allan Polack gælder det særlige, at han blev fyret. Det fremgår da også af de øvrige pensionsselskabers afløn­ningsrapporter, at aftrædelsesgodtgørelser kun udbetales, hvis fratrædelsen sker på selskabets foranledning. Med an­dre ord giver selskaberne typisk kun en godtgørelse, ud over den sædvanlige løn, når der er tale om en decideret fyring.

Den officielle melding fra PensionDanmark var lidt en blød mellemvare, og det kunne ikke aflæses ud af presse­meddelelsen, om Möger var fyret, eller om han selv havde sagt op. Det lød blot, med bestyrelsesformand og DI-direk­tør Lars Sandahl Sørensen som afsender: ”Henset til Tor­bens ønske om en bestyrelseskarriere er vi enige om, at timingen nu er den rette til, at en ny direktør tager over.”

Det ændrer dog ikke på, at Möger Petersens aftræ­delsesordning synes at være meget utraditionel og ude af sync med, hvordan ordningerne er i andre selskaber. IIndustriens Pension oplyses i redegørelsen om selskabs­ledelse, at der kan læses om aftrædelsesordninger for le­delsen i aflønningspolitikken. Der er ikke en beskrivelse af de generelle regler for fratrædelse.

Men selskabet oplyser til Økonomisk Ugebrev, at ”helt overordnet følger vi gældende lovgivning på området og holder os derudover inden for de rammer, som Komitéen for God Selskabsledelse har udstukket. Det vil altså sige, at ethvert direktionsmedlems fratræden ikke vil overstige to års vederlag inkl. alle vederlagsandele.”

Anbefalingerne om god selskabsledelse har i mange år tilsagt, at pensionskasserne oplyste om aftrædelsesord­ninger – ikke kun om konkrete gennemførte aftrædelser, men om principper for aftrædelser. I en bekendtgørelse fra 2017 om lønpolitikker i bl.a. pensionsselskaber blev reglerne præciseret, og det blev fastslået, at der skulle op­lyses om konkrete vilkår for gennemførte aftrædelser på ledelsesniveau.

I en aktuel ændring til denne bekendtgørelse, som er i høring, strammes oplysningskravene yderligere.

De kommende regler

I udkastet til den nye bekendtgørelse fastslås det, at ”for­målet er at øge transparensen på aflønningsområdet (så) virksomhedernes lønpolitikker skal offentliggøres, og at formanden for bestyrelsen skal forklare og begrunde løn­politikkens indhold og dens efterlevelse i sin beretning for virksomhedens øverste organ (…). Virksomhederne skal årligt udarbejde og offentliggøre en vederlagsrapport.”

Som noget nyt indføjes, at ”Virksomhedens øverste or­gan skal godkende virksomhedens lønpolitik, jf. §§ 6 og 8, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn og retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser, ved enhver væsentlig ændring og mindst hvert fjerde år.”

PensionDanmark oplyser, at Torben Mögers aftrædel­sesordning blev etableret før udgivelsen af anbefalingerne om god selskabsledelse i 2004, og at man derfor ikke er underlagt reglerne. ”Aftalen om fratrædelsesgodtgørelsen er af ældre dato, hvorfor der ikke er oplyst om dette,” skri­ver selskabet, der tilføjer, at ”fratrædelsesordninger, der er tildelt i 2023, vil blive beskrevet i vederlagsrapporten for 2023, der ligeledes vil oplyse om den afgående direktørs.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank