AP Pensions retssag kan fjerne prominente bestyrelsesmedlemmer

Om kort tid falder dommen i en sag, hvor otte pensionsmedlemmer i AP Pension forsøger at holde pensionsselskabet ansvarlig for, at de er blevet sat 30 pct. ned i pension. Ud over, at sagen er principiel og kan få stor betydning for hele pensionsbranchen i relation til omvalg, truer den nu også med at fælde en stor del af bestyrelsen i AP Pension. Fagredaktør Carsten Vitoft gennemgår perspektiverne

Nogle af landets øverste topchefer i den finansielle sektor har netop været en tur i vidneskranken i Østre Landsret, hvor retssagen kører, og flere gav bagefter udtryk for, hvor ubehageligt det var at sidde foran flere af de pensionister, som de ti år tidligere havde sat 30 pct. ned i pension.

Men deres trængsler er måske slet ikke forbi, selv om man nu blot afventer den endelig domsafgørelse.

En af topcheferne, der var i vidneskranken, var Lasse Nyby, adm. direktør i Spar Nord bank, men også tidligere formand i Finanssektorens Pensionskasse (FsP), og derefter næstformand i AP Pension, som slugte FsP i 2011.

ANBEFALEDE OMVALG
Inden FsP blev slugt, gennemførte han og resten af ledelsen et omvalg af pension, hvor tusindvis af medlemmer i pensionskassen fik udskiftet deres sikre rentegaranterede pensionsprodukt med et nyt og mere usikkert slagsen, den såkaldte markedsrente.

Dengang anbefalede en enig bestyrelse med Lasse Nyby i spidsen varmt de nye pensionsprodukter, og der var ti tusinde medlemmer, der sagde ja. Det skulle de aldrig have gjort, viste eftertiden. Kun to år efter, at AP Pension havde taget over, begyndte en lang serie af nedsættelser af medlemmernes månedlige pensioner. Det summede sammen til en reduktion på 30 pct.

Deraf fødtes en protestbevægelse, der nåede 1500 utilfredse medlemmer. 176 af dem trak AP Pension i retten. Otte prøvesager er gennemgået i april, og i maj blev det sidste retsmøde afholdt, mens dommen ventes i løbet af sommeren.

I sin essens mener de 176, at de skal kompenseres for, at det materiale, de skulle fundere deres omvalg af pension på, var mangelfuldt, da det ikke indeholdt et eneste ord om, at risikoen ved, at de levede længere, og at pensionen altså skulle række over flere år, overgik til dem selv. Medlemmerne vil have omvalget til at gå tilbage eller økonomisk kompenseres for lige omkring 300 mio. kr.

Tidligere skatteminister Frode Sørensen har været en af hovedkræfterne bag protestbevægelsen. Han vurderer, at det bør have konsekvenser for ledelsen i AP Pension, hvis medlemmerne vinder sagen i Østre Landsret.

“Hvis dommen falder ud til vores fordel, og jeg selv sad i bestyrelsen i AP Pension og i sin tid havde været med til at anbefale medlemmerne de nye pensioner, så ville jeg gå af samme dag, som afgørelsen falder i Østre Landsret,” siger Frode Sørensen.

Det gælder tre af de mest erfarne kræfter i bestyrelsen i AP Pension. Først og fremmest Lasse Nyby, men dernæst også Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, og sidst Niels Jørgen Ellegaard fra Sparekassen Sjælland.

TABT TILLID
Lasse Nyby er valgt af arbejdsgiverne, men de to andre er endda valgt af medlemmerne, og de vil komme til at stå i en særdeles akavet situation, hvis AP Pension taber retssagen. Den kommende afgørelse risikerer nemlig i den grad at øge presset på den siddende bestyrelse. Oven i dette vil der også være 10.000 andre medlemmer af pensionsselskabet, som ligeledes blev sat ned i pension. Men de vil kun stå tilbage med en moralsk sejr, da deres sager allerede er forældet her godt ti år efter, at det hele startede. At sagen har trukket ud så længe, kan blive en sag i sagen, hvor den gode moral og etik ikke ses at være dyrket særligt meget.

Herefter vil der blive sået tvivl om, hvorvidt de tre bestyrelsesmedlemmer stadig kan fremstå tillidsvækkende over for de tusindvis af medlemmer med forældede sager. De får nok også svært ved at fremstå troværdige og få genvalg på næste generalforsamling – lige som det også er svært at se dem, som en del af den løsning, der så skal drøftes.

Forventningen er, at AP Pension vil søge et forlig med de resterende 176 minus otte medlemmer og i øvrigt sammenstrikke en eller anden form for kompensation til de resterende godt 10.000 medlemmer med nu forældede sager. Økonomisk Ugebrev har spurgt de tre bestyrelsesmedlemmer, om de selv mener, de kan fortsætte i tilfælde af et nederlag. Men det har vi ikke fået svar på.