En historisk retssag truer med at sende chokbølger gennem hele pensionsbranchen, når AP Pension her i foråret tørner sammen med flere end hundrede medlemmer i Landsretten i en sag om omvalg fra garanti til markedsrente. Sagen er ikke mindst spektakulær, da nye omvalg igen i 2022 kan blive aktuelle på grund af den stigende inflation. Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Carsten Vitoft belyser her de fem vigtigste brændpunkter for pensionssektoren i 2022.
Stort set alle aktørerne i pensionsbranchen leverede i 2021 fantastiske afkast til deres medlemmer og kunder. Men i stedet for at dette budskab blev toneangivende, var det debatten om kæmpestore underskud på syge- og ulykkesforsikringer (SUL), der kaprede medieoverskrifterne i 2021.
Aktuelt er det derfor svært at se, hvordan branchen kan håbe på bedre dialog med kunderne, nu hvor flere af de største aktører, som PFA og Sampension, her blot en uge inde i det nye år allerede har været ude i medierne og advare om lavere afkast i 2022 og højere inflation, som betyder udhuling af pensionernes realværdi.
Det kunne næppe være værre udsigter, hvis man sparer op til pension, så nu er solstrålehistorien forpasset.
Men de grimme historier om prisdumping på forsikringer og de store underskud på SUL-regnskaberne er der stadig. Også selv om Finanstilsynet fra årsskiftet gjorde disse underskud ulovlige. Vi spår, at 2022 ikke bliver mange uger gammel, før disse SUL-underskud igen vil snuppe overskrifterne – nærmere bestemt allerede den første uge af februar, hvor først Danica og dernæst PFA aflægger årsrapporter.
Og det vil både fortsætte hele 2022 og flere år derefter, på grund af gamle ”skader”.
Kroniske underskud på SUL. Set udefra kan det være svært at forstå, hvorfor sådan en lille andel af pensionsforretningen, som syge- og ulykkesforsikringer er, får lov til at tage så toneangivende og negativ en del af debatten i pensionsbranchen, uden brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) gør meget ved det.
Efter at problemet havde udviklet sig, greb Finanstilsynet så endelig ind sidste år. Nu skal de forskellige forretningsområder hvile økonomisk i sig selv, og de store underskud på SUL er dermed historie. I hvert fald i teorien.
Finanstilsynets løsningsmodel har dog overset en ting, nemlig at det er de allerstørste aktører i pensionsbranchen, der har haft mest gavn af situationen – og de har tilsyneladende ingen intentioner om, at det skal stoppe.
I en reel konkurrence på afkast og særligt omkostninger vil de store aktører PFA og Danica blot tabe kunder til både AP Pension og Velliv, samtidig med at også Sampension er begyndt at byde sig til på firmapensionerne. Og det er det, der er selve kernen i de massive milliardunderskud på SUL-området.
PFA har et af branchens ringeste investeringsafkast, og selskabet er bestemt heller ikke billigst på omkostninger. Danica har et bedre afkast end PFA, men de er ikke de bedste, og de er samtidig det dyreste selskab.
Når man ikke ser godt ud på afkast efter omkostningerne, er det en hel del nemmere at tage hul på pengekassen og tilbyde underskudsgivende forsikringer. Når det kommer til pengekassen og evnen til at modstå tab, er der ingen, der kan matche PFA og Danica.
Derfor fortsatte både PFA og Danica denne prisdumping på forsikringer lang tid efter, at Finanstilsynet havde advaret mod denne praksis og offentligt bedt selskaberne rette ind med det samme. Situationen blev beskrevet i Økonomisk Ugebrev i september. Men først i december gik de store ud med beskeder om, at nu blev priserne hævet. De seneste meldinger fra branchen er, at de slet ikke har hævet priserne nok, og at underskuddene derfor vil fortsætte.
Her på ugebrevet ser vi ingen mirakuløs bedring i konkurrenceevnen i hverken PFA eller Danica i det kommende år – snarere tværtimod. Så vi gætter på, at de offentligt vil hævde, at priserne er på vej i vejret. Men de vil sikkert – i det skjulte – fortsat tilbyde de største og vigtigste kunder store rabatter på SUL-forsikringerne. Vi tror, de to store pensionsselskaber har erkendt, at de ikke kan blive ved med det her i al evighed, men at de samtidig vil trække pinen ud så lang tid som muligt.
Tilsynets egen brøler. De eneste, der kan forhindre denne udvikling, er selvsagt Finanstilsynet, men det tror vi heller ikke på. De burde ellers været blevet kloge af skade, da både PFA og Danica fuldstændig ignorerede alle advarsler og fortsatte prisdumpingen flere måneder efter, at tilsynet sagde stop i efteråret. Det har i den grad kostet troværdighed for både tilsynet som helhed og tilsynets vicedirektør Carsten Brogaard personligt.
Han sagde allerede i september 2021 her i Ugebrevet, at selskaberne med umiddelbar virkning skulle rette ind og hæve priser på SUL. Men både PFA og Danica fortsatte alligevel – og kunne dermed ganske gratis og med Finanstilsynets hjælp gafle flere kunder fra konkurrenter som Velliv og AP Pension, der rent faktisk havde taget Carsten Brogaards advarsler alvorligt og hævet priserne.
Nu står han tilbage med PFA og Danica, der har erfaret, at der ikke er nogen konsekvenser bag tilsynets advarsler. Og samtidig står han tilbage med et Velliv og et AP Pension, der er blevet straffet for at lytte efter tilsynet. Den eneste måde, tilsynet kan rette op og genskabe henholdsvis respekten og tilliden på, er at slå hårdt ned på enten PFA eller Danica i det kommende år, når de fortsætter disse underskud.
En anden uheldig myndighed. En mere overset problemstilling, der udspringer af hele SUL-problemet, er Konkurrencerådets rolle i hele den debat, som helt forståeligt ikke har været meget beskrevet. For regeringen har nemlig ikke vist nogen interesse overhovedet for Konkurrencerådets gentagne forsøg på at tale om investeringsomkostninger i pensionsbranchen.
Konkurrencerådets formand Christian Schultz har ellers ved enhver given lejlighed forsøgt at råbe politikerne op, da han frygter for konkurrencen på pensionsmarkedet, når det netop er alt for høje investeringsomkostninger, der har betalt for prisdumpingen på SUL-forsikringerne.
Derfor er det en tanke værd, hvad Schultz nu vil gøre, når SUL-priserne bliver hævet i hvert fald delvis og i dele af pensionsbranchen. Så er der pludselig en situation, hvor Finanstilsynet har hjulpet pensionsbranchen med at tjene flere penge på SUL – og så må man vel med rimelighed spørge, hvem der nu skal hjælpe pensionsbranchen med at tjene færre penge på investeringsomkostninger. Ellers må man da begynde at spørge sig selv, om Finanstilsynet og Konkurrencemyndighederne er til for at hjælpe branchen eller kunderne.
Konkurrencerådet mener, at prisdumping på forsikringer forhindrer nye aktører i at komme ind på markedet, men hvis det argument nu forsvinder med stigende priser på forsikringer, er det svært at se, hvordan Christian Schultz så vil sætte ind.
De seneste udmeldinger fra branchen kom fra PFA, og her lød det, at man ikke skal forvente billigere investeringsomkostninger i 2022. Vi ser frem til at modsvar fra Konkurrencerådets formand Christian Schultz.
En historisk retssag. Men alt dette kan blive fuldstændig overgået i mediestrømmen, når vi rammer maj, hvor det ventes, at et langstrakt opgør mellem AP Pension og op mod titusinder kunder finder sin i hvert fald delvise afslutning. Sagen strækker sig tilbage til 2011 og den nu hedengangne Finanssektorens Pensionskasse (FsP), der siden er overtaget af AP Pension.
I 2011 skete et omvalg fra gamle traditionelle pensionsprodukter til nye markedsrenteprodukter, og det har kostet dyrt for kunderne, hvor nogle har mistet godt en tredjedel af deres pensionsopsparing. Det skete, da de på anbefaling fra pensionskassens ledelse og bestyrelse sagde ja til et nyt pensionsprodukt med markedsrente, og AP Pension efterfølgende fandt store huller i de levetider, der udgjorde grundlaget for deres pensioner.
De kunder, der sagde ja, måtte nu selv betale for dette, mens de kunder, der sagde nej, blev dækket ind af pensionskassen. Det glemte FsP at fortælle ved omvalget, og det har næsten 200 kunder nu trukket AP Pension i Landsretten for.
Sagen starter i marts, hvor der kører ni prøvesager, som vil afgøre udfaldet for de næsten 200 andre medlemmer i søgsmålet – og i øvrigt de næsten ti tusind andre, der også sagde ja ved omvalget, men ikke er gået med i søgsmålet.
Der er alt på spil for AP Pension, Finanstilsynet samt en række store profiler i det finansielle Danmark.
Nye omvalg på vej? Retssagen vil blive fulgt tæt af hele pensionssektoren, da mange har været gennem lignende omvalg, men mange er måske også på vej ud i nye omvalg her i 2022. Ikke mindst da inflationen nu er blevet så høj, at det kun er de helt store garantier på 4,5 pct., der med sikkerhed kan bevare købekraften i danskernes pensioner.
Hvis inflationen fortsætter med at være 3 pct. eller mere, vil branchen nemmere kunne tilbyde omvalg til flere kunder med højere garantier og i øvrigt højere alder. En bølge skal man dog næppe vente.
