Fagbevægelse og arbejdsgivere vil have set på klatpensioner

FH og DA vil nu have fornyet fokus på problemet med hvilende ordninger for 500 mia. kr., der langsomt bliver spist af pensionsselskabernes høje gebyrer. Det kommer efter, at Økonomisk Ugebrev har beskrevet en norsk løsningsmodel. Problemet har været til debat i Danmark i snart ti år. Fagredaktør Carsten Vitoft har talt med arbejdsmarkedets parter om deres syn på sagen.

To af landets mest indflydelsesrige organisationer opfordrer nu politikerne til at tage et nyt opgør med danske småpensioner. Det sker her snart ti år efter, at regeringen i 2012 nedsatte en arbejdsgruppe for at komme problemet til livs.

Problemet er i mellemtiden blot blevet endnu større, og det estimeres, at der i dag er klatpensioner og hvilende pensionsordninger for langt over 500 mia. kr. på det danske pensionsmarked. De ædes særligt op af omkostninger i den kommercielle del af pensionsmarkedet, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der også har lagt mærke til, at man netop har løst problemet i Norge.

Forsinket evaluering
”Det er vigtigt for os i FH, at lønmodtagerne får samlet deres pensioner og ikke ender op med små klatpensioner, der bliver spist op af omkostninger. Den norske model tager afsæt i et andet pensionssystem og kan næppe overføres direkte til Danmark. Men vi er åbne over for at drøfte initiativer, der kan nedbringe antallet af klatpensioner. I arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner, som afsluttede sit arbejde i 2017, var der også enighed om at evaluere omfanget og udviklingen i 2020. Den evaluering lader dog fortsat vente på sig. Vi vil derfor opfordre til, at der bliver gjort status, og at man får fulgt op på arbejdsgruppens arbejde,” siger forbundsformand Lizette Risgaard.

Også sektorformand Simon Tøgern fra HK Privat ønsker, at man igen ser på de hvilende pensioner efter inspiration fra Norge.

”Vi synes, det er rigtigt positivt, at der bliver gjort noget ved klatpensioner i både arbejdsmarkedspensionsselskaber og kommercielle selskaber. Små, hvilende pensioner der trækkes faste og relativt høje omkostninger af, vil ikke komme den almindelige lønmodtagers opsparing til gode. Det problem løste arbejdsgruppen i 2017 ikke helt. Vi ser frem til et snarligt initiativ,” siger han.

I Norge er problemet løst efter opfordring fra netop arbejdsmarkedets parter, men selve løsningen blev udviklet i det norske finansministerium, og derefter blev der lovgivet i Stortinget. 

Så langt nåede den danske arbejdsgruppe fra 2012 aldrig. Allerede et år efter, at arbejdsgruppen blev nedsat, opstod der intern uenighed om definitionen af en klatpension. Nogle mente, at det var et 20.000 kr.-loft, mens andre mente 100.000 kr. Uanset den uenighed var man dog enige om, at løsningen kunne være, at den slags klatpensioner automatisk kunne sendes over i ATP, hvor det er en hel del billigere at spare op til pension end i de kommercielle pensionsselskaber.

Men også den løsning var helt ude af de endelige anbefalinger, som blev præsenteret af arbejdsgruppen i 2017. Nu lød et totalt udvandet forslag, at pensionsbranchen skulle begynde at vejlede deres kunder omkring disse klatpensioner. Men der kommer alligevel stadigt flere nye klatpensioner og hvilende ordninger til, end der sammenlægges.

DA bakker op
Alle rådgivere – i hvert fald de uafhængige – har altid anbefalet, at danskerne lægger deres småpensioner sammen fra tidligere jobs – medmindre der knytter sig særlige fordele til disse pensionsordninger. Netop det er også vigtigt for DA.

”Vi er positive over for tiltag, der kan give besparelser på administration. Problematikken omkring klatpensioner er blevet diskuteret mange gange før, og vi mener, at eventuelle tiltag på området skal laves klogt. Men som sagt er vi positive over for tiltag, der kan bidrage til at begrænse omkostninger” siger vicedirektør Steen Müntzberg, der tilføjer, at en dansk løsning på problemet ikke må betyde økonomisk ulempe for kunderne.

I seneste udgave af Økonomisk Ugebrev kom Konkurrencerådet også med en direkte opfordring til politikerne om at få set på den norske model.

Konkurrencerådet ønsker en stor model, hvor der både ses på de helt små klatpensioner og de hvilende ordninger, som er større pensioner, som man ikke indbetaler til mere. Rådet foreslår til at begynde med, at alle fremtidige pensionsordninger bliver omfattet af automatiske overførsler eller sammenlægning til den aktive ordning, der indbetales på.