Flere magtfulde direktører i bank- og pensionssektoren, deres revisorer og advokater forsøger i disse uger i Østre Landsret at forklare, hvordan det for ti år siden kunne gå så galt, at tusinder af danske pensionskunder i AP Pension pludselig blev sat massivt ned i pension. Forklaringerne er modstridende. Fagredaktør Carsten Vitoft har fulgt sagen i retten.
I disse uger udkæmpes et veritabelt slag mellem toppen og bunden af den danske pensionssektor. Bestyrelses- og direktionsmedlemmer i to af finanssektorens egne pensionskasser har i denne uge indtaget vidneskranken i Østre Landsret ved Københavns Nordhavn, og Økonomisk Ugebrev har fulgt sagen tæt i retten.
Topcheferne beskyldes for at have udeladt helt afgørende information, da de for ti år siden hastede et omvalg af pensionsprodukter igennem. Omvalget førte til, at flere tusinde danskere mistede ca. 30 pct. af deres pensioner i nærmest ét hug.
Spørgsmålet om timing
Sagen er både principiel og historisk – og bliver næppe den sidste af sin art, som det fremgår af denne artikel.
Det hele handler om den nu hedengangne Finanssektorens Pensionskasse (FsP), der i 2012 blev slugt af AP Pension, som allerede i 2013 skrev kundernes pensioner ned. Et helt centralt punkt i sagen er – set med kundernes øjne – hvornår de to topledelser begyndte at tale om en fusion, der endte med at blive helt afgørende i sagen om deres pensionsnedsættelser.
I denne uge fortalte den daværende direktør Steen Jørgensen fra vidneskranken, at fusionssnakken begyndte i december 2011. Men det skaber et hul på fire måneder til den version, der efterfølgende kom fra hans egen siddende bestyrelsesformand Lasse Nyby – i dag direktør i Spar Nord Bank. Han mente, det hele gik i gang mindst fire måneder tidligere i august, lige efter sommerferien.
Og sidst havde den nuværende direktør Bo Normann Rasmussen i AP Pension en helt tredje erindring, nemlig at forhandlingerne om en fusion startede allerede i juni 2011 – altså før omvalget af pensionsprodukter var afsluttet.
Den tidslinje kan vise sig helt afgørende for sagens udfald.
Timingen for disse fusionsforhandlinger er, set med pensionskundernes øjne, epicentret for alle de ulykker, der regnede ned over dem i årevis efterfølgende.
Kunderne mener nemlig, at Steen Jørgensen & Co. i FsP dengang førte dem bag lyset, da ledelsen, som også efterfølgende er sammenfaldende med ledelsen i AP Pension, allerede i 2010 udmærket var klar over, at økonomien i FsP ikke kunne holde til det økonomiske uvejr, der tegnede sig i horisonten.
Finanstilsynet var begyndt at kræve hensættelser baseret på længere levetider, og dermed vidste ledelsen af FsP og AP Pension også udmærket, at dette ville presse pensionsbranchen markant. De vidste også, at renterne så småt var på vej ned, og at begge dele ville blive forstærket voldsomt af de nye solvensregler, som samtidig også var på vej fra EU.
Risiko blev flyttet
Alle disse forhold var dengang Steen Jørgensens og pensionskassens problem, da medlemmerne af pensionskassen havde sikre og garanterede pensioner. Men ved at snige et hurtigt omvalg ind, ville al risikoen for de længere levetider og rentefald blive flyttet fra pensionskassen over på kunderne. Og det var præcis, hvad der skete, da næsten 10.000 medlemmer sagde ja ved omvalget. Det er dem, der siden har mistet 30 pct. af deres pension. 176 medlemmer af daværende FsP har trukket AP Pension i Østre Landsret. Retten har udtaget otte prøvesager, der altså kører nu.
Kundernes udlægning er dermed, at den dengang siddende FsP-direktør Steen Jørgensen havde en interesse i at tørre disse økonomiske problemer af på kunderne, da han sad med det øverste ansvar for pensionskassens økonomi. En økonomi, der allerede var meget anstrengt, og hvor lamperne blinkede i Finanstilsynet trafiklys. Og der var faktisk opsat kursværn, så kunderne ikke kunne forlade FsP uden en hård økonomisk straf på deres pension.
Alligevel hastede han omvalget igennem hen over foråret og forsommeren 2011. Det var i det lys, at Steen Jørgensen altså – ifølge egen hukommelse – først indledte forhandlinger med Søren Dal Thomsen om fusionen med AP Pension i december 2011 – altså lang tid efter omvalget, sagde han i retten. Det ville altså indikere, at han ikke fra starten havde planer om først at fratage FsP kundernes optjente pensionsrettigheder via omvalget og derefter sælge dem til konkurrenten.
Men først Lasse Nyby og derefter Bo Normann Rasmussen skød altså det forsvar i sænk med deres hukommelse af forløbet, som ganske vist ligger 11 år tilbage. Begge sagde de, at de havde læst op på sagen igen op til retssagen og gennemgået deres gamle mails, som viste, at de var blevet orienteret om sagen henholdsvis efter og før sommeren 2011.
Allermærkeligst var det, at Lasse Nyby jo dengang var bestyrelsesformand i FsP og altså Steen Jørgensens chef. Så det må antages, at hvis der har været rapporteret tilbage til ham om fusionen i august 2011, må snakken om fusion mellem direktørerne i FsP og AP Pension være startet endnu tidligere end det.
Det blev også understøttet af Bo Normann Rasmussens vidneforklaring, hvor han sagde, han havde genbesøgt sine mails op til retssagen. Her fandt han de tidligste mails om fusionen i juni – altså mens omvalget af pensionsprodukter kørte på højtryk.
Retssagens afgørelse ventes hen over sommeren.
