Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

PKA og PFA hemmeligholder afkast på verdens største vindmøllepark

Carsten Vitoft

tirsdag 19. januar 2021 kl. 7:05

Salg af PFA Bank kan koste PFA-kunder et trecifret milliontab

Åbenheden og gennemsigtigheden er på retur i pensionsbranchen, der ellers i de seneste 20 år har arbejdet hårdt på at oplyse stadigt mere om ordninger og af­kastet på dem. Når det kommer til de alternative inve­steringer, hemmeligholder de største pensionsselskaber både størrelse, risiko og afkast. PFA og PKA giver fuldstændigt modstridende værdier på samme vindmøllepark til en værdi af 17 mia. kr. Ekspert er stærk kritisk.

Investeringen drejer sig om verdens største vindmøllepark, og samtidig den største enkeltinvestering, der nogensinde er sket for danske pensionskroner. Men her godt tre års tid efter er det helt umuligt at sige, om investeringen er gået godt eller dårligt.

Den ene aktør, PFA, kan dårligt få armene ned og har nu for tredje år i træk opskrevet værdierne af det gigantiske vindmølleprojekt med et samlet afkast på mindst 40 pct. Hos den anden aktør, PKA, står investeringen stadig til samme værdi i regnskaberne som for tre år siden.

Direkte adspurgt, om værdien stadig er den samme som ved købet, svarer PKA’s pressechef Nicholas Rindahl, at det er den ikke. Men at PKA har ændret informationsniveauet i regnskabet, netop fordi man ikke ønsker at oplyse værdi eller afkast af investeringen til offentligheden.

Forskel på værdien
”Der er forskel på regnskabsprincipperne for holdingselskabet og PKA-pensionskassernes regnskaber. Jævnfør årsregnskabsloven kan værdien af tilknyttede virksomheder optages til kostpris. Tilknyttede virksomheder i pensionskassens regnskaber skal derimod optages til dagsværdi. Derfor vil der typisk være en forskel på værdien. Det er af kommercielle grunde, så f.eks. en potentiel byder eller køber ikke kan aflæse, hvad vi har den til i bøgerne. Vi kommenterer ikke på afkastet og værdiansættelsen af enkelte investeringer,” siger Nicholas Rindahl.

Ændringen af regnskabsprincipperne i datterselskabet fra dagsværdi til kostpris (købspris) havde været decideret ulovlig efter loven om finansielle virksomheder, som man laver regnskab efter i moderselskabet. Men PKA har lagt investeringen i vindmølleprojektet Walney, som vindmølleparken i Nordøstengland hedder, ned i et datterselskab, som blot skal følge årsregnskabsloven.

Her er regnskabsreglerne mere elastiske omkring værdiansættelser. Værdi til historisk kostpris er ældgammelt, og det er problematisk, at pensionsselskaber decideret forsøger at skjule den slags informationer fra omverden, siger en uafhængig pensionsekspert.

”Jeg synes, det her bevæger sig i en uheldig retning. Branchen har ellers generelt arbejdet mod mere åbenhed og gennemsigtighed, og vi har altid kunnet se, hvor mange penge de har investeret i de enkelte, børsnoterede aktier. Men når det kommer til alternative investeringer, forsvinder de her oplysninger, f.eks. ind i kapitalfondenes dunkle korridorer.

Med de stadigt stigende investeringer i alternativer er der altså tale om større og større investeringer, hvor vi ikke længere kan se og vurdere værdierne af vores pension. Man kunne jo frygte, at investeringerne ikke optages til dagsværdi, men til en værdi der passer bedre ind i pensionsselskabets behov for at vise et tilfredsstillende årligt afkast,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.

Store opskrivninger
I PFA har man også gjort sig store anstrengelser for at gemme disse investeringer af vejen i krinkelkroge af koncernstrukturer. To datterselskaber i Danmark oplyser ikke, hvad der reelt ligger i dem. Først to yderligere døtre længere nede i koncernstrukturen og årsrapporter fra det engelske svar på CVR-registret står det klart, hvor investeringen i Walney er gemt af vejen.

”Værdien af Walney Extension er siden opkøbet løbende justeret i takt med færdiggørelsen af projektet. Konstruktionen er forløbet planmæssigt, og projektet er leveret inden for rammerne af de indgåede aftaler og uden forsinkelse eller overskridelse af budget. Vi er glade for investeringen i Walney Extension, som klarer sig bedre end forventet.

Det er et godt eksempel på, at den grønne omstilling kan gå hånd i hånd med attraktive risikojusterede afkast. Vi kan bekræfte, at der i 2020 har fundet en opskrivning sted relateret til færdiggørelse af konstruktionsfasen og frasalg af transmissionsaktiverne,” skriver pressechef Kristian Lund Pedersen fra PFA i en mail.

Han vil heller ikke oplyse, hvor meget værdierne er skrevet op med. Samlet set er værdierne i de engelske vindmølleregnskaber dog omtrentligt skrevet op med 12 pct. 2018, hele 22 pct. i 2019 og altså et ukendt beløb i 2020.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank