Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Rekordafkast på op til 70 pct. i pensionssektorens alternativer

Carsten Vitoft

tirsdag 15. februar 2022 kl. 7:00

Særligt i de unoterede aktier var afkastene sidste år nærmest vanvittigt høje. Det lykkedes Lægernes Pensionskasse at skabe et afkast på 69,5 pct. i unoterede selskaber, mens andre pensionskasser leverede solide 20 pct. i afkast på ejendomme.

Hundreder af investeringsfolk i den danske pensionssektor har for tiden svært ved at få armene ned, efter at sektorens store satsning på alternative investeringer i bl.a. unoterede aktier, ejendomme og infrastruktur nu endelig viser sit værd. Det viser en rundspørge til 13 af landets største pensionsselskaber, foretaget af Økonomisk Ugebrev.

”Det har været et fantastisk år for private equity, der fylder relativt meget i vores portefølje, og det er vores absolut største unoterede aktivklasse. Hos os fylder amerikanske venturefonde og særligt tech-fonde samtidig rigtig meget. De har haft et virkelig godt år. Samtidig kommer det høje afkast, efter at de unoterede aktier har haltet efter det noterede marked i en del år. Nu har afkastet fra unoterede aktier over en årrække indhentet det noterede marked og lidt mere til, som det også er ambitionen for private equity,” siger investeringsdirektør i Industriens Pension Peter Lindegaard.

Drog fordel af aktie-optur
Han fortæller videre, at afkastet på private equity i 2021 i høj grad er baseret på realiserede frasalg af virksomheder i fondene.

Industriens Pension (66,1 pct. i afkast) er kun overgået af Lægernes Pension (69,5), men skarpt forfulgt af Danica (61,7) og Sampension (59,1), som udgør toppen af afkastene i de unoterede aktier i 2021.

”Sampensions gode afkast på især private equity, ejendomme og infrastruktur var i 2021 drevet af flere forhold. De fonde, som Sampension har investeret i, drog i særlig grad fordel af høje afkast på virksomheder inden for software og sundhedssektoren, som også under COVID-19 havde fremgang. Flere fonde drog fordel af gunstige børsmarkeder i 2021 til at børsnotere porteføljevirksomheder. En stor del af værdistigningerne er dog endnu urealiserede. Venturefonde gav særligt høje afkast. Ejendomsudvikling inden for bolig og kontor gav høje afkast, og vi havde fordel af ikke at være nævneværdigt eksponeret over for shoppingcentre, hoteller, lufthavne m.v.,” siger Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension.

Men sidste år var ikke bare rekordår for afkast, det var også rekordår for tab, hvis man spørger PFA, der måtte nedskrive en enkelt alternativ investering (NAC) med 3 mia. kr. Og det sikrer også PFA en bundplacering (32,5 pct. i afkast) sammen med Pædagogernes Pensionskasse (24), hvilket må gøre ekstra ondt i PFA, da ærkerivalerne i Danica har klaret sig næsten dobbelt så godt inden for de unoterede aktier. Som bekendt blev det fredag meddelt, at PFA’s CEO Allan Polack fratræder.

Store udsving
I det langsigtede perspektiv halter alternativerne stadig efter traditionelle børsnoterede aktier på afkast. ”Aktivklassen private equity på det børsnoterede marked har de seneste ti år givet samme afkast som S&P 500 – det har så bare været fantastisk godt i 2021, hvor afkastet har indhentet det, man var bagud i f.eks. 2020. Og de danske pensionskasser gør det sådan ca. ligesom de børsnoterede kapitalfonde,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.

Videre siger han: ”Derfor er der ikke grund til at tro, at 20 pct. investering i private equity, som ses hos nogle pensionskasser, på længere sigt vil trække fra dem, der i højere grad holder sig til de børsnoterede aktier. Alternativer har – for kunderne – den store ulempe, at priserne og værdien på dem er usikker, og vi ved ikke, hvem der har fået de dårlige, og hvem der har været heldige eller dygtige, og dermed fået de gode alternativer.”

I pensionsbranchen er man ikke overraskende svært begejstrede, hvilket måske er forståeligt, efter at man i en længere årrække har postet op mod 30 pct. af danskernes pensionskroner i aktiver, som bare ikke har performet godt nok. Indtil nu.

”Det var et fænomenalt år på tværs af de unoterede aktivklasser og i særdeleshed i unoterede aktier, altså private equity. For mig at se så underbygger det relevansen og vigtigheden af, at pensionssektoren er aktivt til stede i disse aktivklasser. Det giver både gode afkast og god risikospredning,” siger investeringsdirektør Anders Schelde fra AkademikerPension.

Se afkastene på alternativer i de forskellige pensionsselskaber her.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank