Pensionskunderne har i årevis betalt for aktiv forvaltning, men de har i mange tilfælde kun fået passiv forvaltning. Ekstraregningen løber op i milliarder hvert år. Men nu skal det være slut, hvis det står til Finanstilsynet, erfarer Økonomisk Ugebrev. Tilsynet har sat gang i en helt ny undersøgelse af området.
Den danske pensionsbranche står nu over for en kulegravning af den måde, hvorpå den har investeret de godt 4000 mia. kr., som danskerne har sparet op til pension. Det sker efter, at Økonomisk Ugebrev i flere artikler har sat fokus på, hvordan branchen i årevis har taget voldsomme overpriser for forvaltningen.
For to år siden slog Konkurrencerådet i en omfattende rapport fast, at konkurrencen ikke fungerer i pensionssektoren, og at investeringsomkostningerne er omkring 40 pct. højere i Danmark end i andre lande. Nu viser det sig, at problemerne er langt større end hidtil antaget. Oven i de høje omkostninger har pensionsselskaberne misinformeret kunderne om, hvordan de investerer deres pensioner.
Selskaber skal redegøre
”Finanstilsynet har et generelt strategisk fokus på, at selskaberne kun sælger produkter, der giver værdi for kunderne og ikke påfører dem uforholdsmæssigt store økonomiske risici. Det vil konkret sige, at selskaberne kun sælger produkter, der er gennemsigtige, pålidelige og tilpasset den enkelte kundes økonomiske forhold. Her forventer vi, at selskaberne også gør sig overvejelser om de omkostninger, som kunderne betaler for forvaltning af investeringerne,” siger vicedirektør Carsten Brogaard fra Finanstilsynet, der nu vil få pensionsselskaberne til at redegøre for, hvordan de sikrer, at investeringsomkostninger står i rimeligt forhold til den ydelse eller service, kunden får.
Mere præcist handler det om aktiv eller passiv investeringsforvaltning. Der er milevid forskel på de to investeringstilgange: Aktiv forvaltning kræver massevis af interne og eksterne investeringsfolk, som er nogle af de højst lønnede i branchen. Det er altså meget omkostningstungt. Passiv investeringsforvaltning kræver groft sagt kun en computer, der er sat til at følge finansmarkederne nøje og på det grundlag sammensætte en indeksportefølje.
Centrale nøgletal – bl.a. fra den mest omfattende uafhængige afkastanalyse på pensionsmarkedet, udgivet af analytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen – viser, at pensionsselskaberne ofte investerer passivt, mens de samtidig siger, at det er aktivt – og i øvrigt tager sig betalt for den aktive forvaltning.
Også pensionsbranchens egne nøgletal afslører flere investeringsfonde, der på samme måde har falsk varebetegnelse.
Forskellen er også enorm på størrelsen af pensioner. Den aktive form koster omkring 1 pct. i omkostninger årligt, mens den passive koster mindre end halvdelen, og tidligere studier fra Penge- og Pensionspanelet viser, at den slags forskelle kan koste folk mange år ekstra på arbejdsmarkedet, da de ekstra omkostninger gør et stort indhug i pensionerne.
De værste syndere er Danica og PFA, men også de mindre selskaber som AP Pension og Velliv har gjort brug af det. De består simpelthen ikke lakmusprøven for aktiv investeringsforvaltning, som er to forskellige nøgletal, der hedder active share og tracking error.
Forskellige måder
Active share siger noget om, hvor tæt investeringerne ligger på markedsindekset – altså i hvor høje grad man bare følger markedet passivt. Tracking error siger noget om, hvor meget afkastet afviger fra markedsafkastet, og er altså blot en anden måde at udregne det samme på. Active share skal være højere end 60, hvis man er aktiv. Tracking error skal helst være højere end 4, og når tracking error er baseret på officielle afkast, er det noget, man selv kan regne ud, mens active share kun kan udregnes af selskaberne selv.
Men tracking error var ikke en gang tæt på 4 i de største selskaber som Danica (1,85) og PFA (2,66). Mindst lige så interessant er det, at en pensionskasse som Industriens Pension (4,2) er det eneste selskab, der består lakmusprøven med reelt at investere så aktivt, som man fortæller kunderne. Og PensionDanmark (2,49) fortalte Ugebrevet, at de faktisk tilstræber at investere passivt, da det er langt billigere for kunderne.
Økonomisk Ugebrev erfarer, at alle pensionsselskaberne allerede er i gang med at udfylde redegørelser til Finanstilsynet, hvor det lige nu diskuteres i den øverste ledelse, hvordan man skal tilrettelægge yderligere undersøgelser på området. Dette kan tilsynet dog ikke bekræfte.
Carsten Vitoft
