Tilsynspåtaler tydeliggør problem med pensionssektorens alternativer

Lige siden de første selskaber i pensionssektoren startede med at investere i alternative investeringer for godt ti år siden, er påtalerne væltet ned over stort set alle selskaber. De syv nye påtaler i forrige uge bliver langt fra de sidste. Har Finanstilsynets strategi overhovedet effekt overfor pensionsselskaberne, eller skal der skrappere midler i brug, spørger fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar. 

Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger satte Finanstilsynet i forrige uge et foreløbigt punktum for tilsynet med pensionsbranchens alternative investeringer for godt 1000 mia. kr. Tilsynet sætter med de seneste syv påtaler nu et punktum på opfølgningen af de foruroligende skæve værdier, som tilsynet afdækkede under coronakrisen.

De syv pensionskasser glemte åbenbart at skrive værdierne op på de alternativer aktiver, da børserne igen steg efter coronakrisens allerførste bølge tilbage i 2020.

Man skulle ellers tro, at det er en pensionskassedirektørs største drøm at kunne skrive op på sine aktiver. Derfor er det svært ikke at sidde tilbage med fornemmelsen af, at mange af disse direktører i pensionsbranchen løbende forsøger at lægge noget af afkastet til side til tider, hvor man mere har brug for det – til at lukke grimme huller. Altså: Når afkastet svigter, så kan man tære på lidt af det ”opsparede” afkast, så medlemmerne ikke bliver sure, og så man heller ikke halter for meget bagud fra konkurrenterne. 

Tab ved skift af kasse
Fænomenet er velkendt og kaldes afkastudjævning.

Hvis det er tilfældet, er det et stort problem for pensionskassernes medlemmer. De skifter løbende job og dermed pensionskasse, og hver gang det sker, skal deres pensionsopsparing gøres op, da den så skal sendes til en ny pensionskasse. Er værdierne skæve på den fjerdedel af deres pension, alternativerne udgør, risikerer de at få alt for få penge med sig – som så er tabt for evigt med renters rente – eller måske endda for meget, så de andre medlemmer står tilbage og skal betale regningen. 

Det har jo i forvejen været en dans på roser at være pensionskassedirektør i de seneste ti år, hvor børsmarkederne stort set bare er steget og steget, og afkastene i de fleste år har ligget over 10 pct. Det var også en af årsagerne til, at Økonomisk Ugebrev i coronakrisens første uger spurgte pensionsselskaberne, om de havde skrevet ned på disse alternativer i takt med, at børsmarkederne crashede. 

Det viste sig, at de langt fra havde skrevet tilstrækkeligt ned på deres investeringer i ejendomme, infrastruktur, private equity eller illikvide kreditter i samme takt som markedsnedgangen. Få uger efter Ugebrevets artikler satte tilsynet gang i sin store undersøgelse. Godt otte måneder senere kom tilsynet frem til de samme resultater, og nu i fredags kom de første påtaler så til konkrete selskaber, som Pensionskassen for Farmakonomer, PKA og Pensam og Lærernes Pension. 

Spørgsmålet er nu, hvorfor Finanstilsynet har valgt at gå efter fire af pensionsmarkedets mindste pensionskasser, og hvorfor man lukker særtilsynet her. Tilsynet siger, at man følger et risikobaseret tilsyn, underforstået at tilsynets resurser ikke er uendelige. Men vi spørger: Hvad med risikoen i de største pensionsselskaber som Danica og PFA, eller for den sags skyld ATP? 

Mystik om PFA
Økonomisk Ugebrevs undersøgelser har tidligere vist, at afkastudviklingen på alternativer i eksempelvis PFA Pension så mærkelige ud. Under coronakrisen var det det eneste selskab i branchen, der kunne holde positive afkast på alle kategorier inden for alternative aktiver. Det skete samtidig med, at en af pensionsgigantens allerstørste alternative investeringer i flyselskabet NAC kostede kunderne i PFA et tab på hele 3 mia. kr. Man må nu spørge sig selv, hvordan det på samme tid overhovedet kunne lade sig gøre at fremvise positive afkast, med mindre PFA simpelthen ikke nedskrev værdierne før til allersidst.  

Så vi spørger også, hvorfor Finanstilsynet tilsyneladende ikke har brugt tid på at undersøge dette forhold, men i stedet fokuseret på de små pensionskasser. Man må også spørge, hvorfor alle syv nylige påtaler lige netop omhandler private equity – og om tilsynet slet ikke har undersøgt områder som ejendomme og infrastruktur.

Set udefra hersker der fortsat stor usikkerhed om værdiansættelserne i mange af de større pensionsselskaber, og denne usikkerhed giver grobund for fortsat mistanke om, at der ikke er styr på værdierne på de milliardstore alternativer. En klar melding fra Finanstilsynet kunne derfor være ønskelig.