Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Optræk til kæmpe pensionsfusion efter magtskifte i PensionDanmark

Carsten Vitoft

tirsdag 15. marts 2022 kl. 1:00

Per Christensens afgang som formand for bestyrelsen i PensionDanmark kan blive startskuddet til en historisk magtændring på det danske pensionsmarked. Formandsposten overgår fra 3F til DI. Det kan skabe grundlag for en ny pensionskæmpe bestående af Industriens Pension og PensionDanmark, skriver fagredaktør Carsten Vitoft, der også spår exit for en af landets mest magtfulde pensionsbosser.

I realiteten er interesseorganisationen DI ved at overtage kontrollen med en stor andel af det danske pensionsmarked. Om lidt over en uge overtager organisationen nemlig magten i PensionDanmark. Det sker på generalforsamlingen den 22. marts i PensionDanmark, hvor adm. direktør Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri bliver den nye formand efter tidligere 3F-formand Per Christensens pludselige afgang.

Helt overset er det i den sammenhæng, at skiftet af formandsposten nu tipper magten fuldstændig i toppen af PensionDanmarks bestyrelse, hvor fagbevægelsen tidligere havde den fulde kontrol med pensionsselskabet, da arbejdstagere og arbejdsgivere havde lige mange medlemmer i bestyrelsen, og formandens stemme var udslagsgivende ved stemmelighed.

Ingen kommentarer
Efter Per Christensens afgang sidder fagbevægelsen nu tilbage med otte bestyrelsesposter, og det samme gør arbejdsgiverne.

Fagbevægelsen, herunder 3F, ønsker ikke at kommentere den markante ændring i magtstrukturen. I en mail via presseafdelingen til Økonomisk Ugebrev lyder det, at der ingen kommentarer er for nærværende. Heller ikke PensionDanmark ønsker at kommentere udviklingen, selv om de netop i denne uge har meldt ud om formandsskiftet.

Ifølge Økonomisk Ugebrevs kilder er det helt umuligt, at begge parter ikke er fuldt ud klar over dette magtskifte, og det kan varsle helt nye tider for især PensionDanmark, men også andre pensionskasser.

Først og fremmest kan det igen sætte skub i de diskussioner, som allerede er foregået for år tilbage, nemlig at skabe en ny pensionskasse, der er så stor, at den kan måle sig med og udfordre selv de største, som PFA og Danica. En fusion mellem PensionDanmark og Industriens Pension har allerede været drøftet i al hemmelighed mellem arbejdsmarkedets parter, erfarer Økonomisk Ugebrev.

Disse planer blev dog aldrig ført ud i livet, da særligt arbejdsgiverne dengang ikke ønskede at skabe en alt for stor aktør på pensionsmarkedet – med al den opmærksomhed, der deraf ville komme fra flere sider. Man vurderede, at det var nemmere at kontrollere to mellemstore aktører.

Men samtidig erkendte man, at PensionDanmark og Industriens Pension passer fortrinligt sammen til at blive fusioneret, da de to pensionskassers medlemmer er meget sammenfaldende på arbejdsmarkedet. En fusion ville også medføre besparelser i forvaltningen

Nyt er det også, at det under de tidligere drøftelser gik det rigtigt godt med investeringsafkastet i begge kasser. Men i dag halter de gevaldigt efter resten af branchen. Set over de seneste tre år ved starten af 2021 rangerer PensionDanmark som nummer 10, mens Industriens Pension ligger nummer 7 ud af 12 produktudbud.

Nye tider for DI
Vurderingen er, at DI nok er bedre bannerførere på sådan en fusion end 3F, selv om sidstnævntes medlemmer uden sammenligning ville være dem, der fik mest ud af fusionen. Tidligere var DI imod store magtkoncentrationer. Men se bare på organisationens egen udvikling i de senere år, hvor man har slugt både det ene og det andet. Så også her kan holdningerne have flyttet sig.

Dernæst må en sandsynlig kommende fusion om et par år også kunne ses som det generationsskifte, der alligevel snart må komme i PensionDanmark – ikke mindst efter de dårlige resultater med afkastet i de senere år. Torben Möger Pedersen er fagforeningernes mand, og han er vellidt og respekteret i de kredse. Men tiderne har ændret sig, så det ikke længere er nok at have venner, med henvisning til den seneste exit af adm. direktør Allan Polack fra PFA.

Derfor er det oplagt, at Laila Mortensen (57 år) fra Industriens Pension overtager den samlede ledelse for den nyfusionerede pensionsgigant. Og at hun så bliver den absolut mest magtfulde kvinde i den danske pensionsbranche, mens Torben Möger Pedersen (66 år) måske tiltrængt kan komme på pension efter hele 30 år i spidsen for PensionDanmark.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank