Artiklen blev bragt i Økonomisk Ugebrev den 13. maj 2019. Læs her hele fagredaktør Carsten Vitofts artikelserie om tvivlsomme værdiansættelser af pensionskassernes alternative investeringer, som løber op i mange milliarder.
Pensionsselskabernes åbenhed og gennemsigtighed om alternative investeringer er minimal. Kunderne kan hverken vurdere de enkelte investeringers succes, risiko eller omkostninger, viser en gennemgang af branchens årsrapporter, der også afslører store forskelle på tværs af branchen. Danica, PFA og PensionDanmark og Industriens Pension oplyser bedst. Branchefolk erkender, at sektoren er ved starten på en rejse.
Infrastruktur, unoterede selskaber og ejendomme er stærkt på vej til at udgøre den største andel af danskernes pensioner. Men det er samtidig også den aktivgruppe, hvor danskerne har de ringeste muligheder for selv at følge med.
Eksempelvis har medlemmerne i Industriens Pension nu stort set lige så mange penge i disse alternative investeringer, som de har i globale aktier. Men det betyder blot, at det er blevet endnu sværere for kunderne at måle selskabets evne til at få pensionerne til at vokse. Informationsniveauet omkring de alternative investeringer halter nemlig gevaldigt efter.
BEHOV FOR NYE VÆRKTØJER
”Usikkerheden og beregningerne af afkast på alternative investeringer er store. Som det er i dag, må kunderne bare lukke øjnene og håbe på, det går godt. Kunderne skal forklares, at selskaberne opbygger disse risici, og de skal med sikkerhed oplyses om, at disse risici overvåges af personer og instanser gennem regler, der alene har til formål at beskytte deres forbrugerinteresser. Derfor må der være en ordentlig uafhængig klarlægning af risici på disse investeringer,” siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.
”Branchen er nødt til at blive bedre til at informere kunderne om både eksponering, risiko og hvordan de sætter værdi på de alternative investeringer. Der er ikke megen nyttig information for kunderne i dag, og vi kan se, at selskaber informerer meget forskelligt. Det er meget uhensigtsmæssigt for kunder med markedsrenteprodukter – ikke mindst når markederne bevæger sig så meget, som de gør i øjeblikket. Der er behov for nogle værktøjer, hvor kunderne kan se mere præcist, hvordan de her nye investeringer påvirker deres pensionsordning,” siger aktuar Søren Andersen fra FPension.
Økonomisk Ugebrev har foretaget en gennemgang af branchens netop aflagte årsrapporter. Den viser, at helt almindelige afkasttal mangler en række steder. Ingen i branchen holder egne afkast op mod internationale benchmark. Der bliver heller ikke fortalt meget om den underliggende, teoretiske risiko, pensionsselskaberne løber på kundernes vegne.
Ser man nærmere på situationen i dag, får man et billede af, at branchen er på en rejse, hvor nogle er langt foran andre i oplysningskvalitet. Omkring værdiansættelsen af aktiverne – og dermed også målingen af det løbende afkast – kan Danica og investeringsdirektør Jesper Langmack både høste ris og ros.
Danica viser som et af de eneste selskaber præcist, hvordan man sætter værdi på de alternative investeringer. På side 50 i årsrapporten fortælles både i tekst og værdier, hvor stor en del af formuen der opgøres efter markedsværdier eller modeller. Det ses ikke mange andre steder.
INGEN SEGMENTOPLYSNINGER
Til gengæld oplyser man ikke segmenteret om afkastet på de alternative investeringer. I årsrapporten oplyses det samlede afkast på 11,4 procent på alternative investeringer sidste år. Men man får intet at vide om, hvordan det er fordelt på infrastruktur, unoterede selskaber eller ejendomme. Det er ellers praksis i resten af branchen, hvor Industriens Pension eksempelvis er meget informative.
”Det er klart, at vi er på en rejse med at gøre det mere åbent og gennemsigtigt for kunderne omkring alternative investeringer. Det er noget, vi har arbejdet meget med. Når vi tog høje afkast på det her sidste år, så er det fordi, vi har ramt rigtigt på vores investeringer,” fortæller Jesper Langmack.
På det område er det dog meget svært at kigge selskaberne over skulderen, hvilket der tydeligvis kan være behov for. Et slående eksempel her i foråret var en række pensionsselskabers ejerandel i Nykredit. Nogle selskaber endte med at tage store indtægter på det ejerskab, mens andre skrev de selv samme værdier ned. Sådanne forskelle er svære at forklare kunderne, medgiver Jesper Langmack. ”Som bankejet selskab har vi nok den styrke, at vi har arbejdet mere end andre med at sætte værdi på den slags investeringer. Vi vil oplyse mere fremover, men det vigtigste er jo, at vi selv er trygge ved de her værdier og afkast, og det er vi,” siger han.
Alligevel er niveauet for oplysninger om afkast højere i Danica end eksempelvis i Sampension og Velliv, hvor der stort set intet oplyses om, hvordan det er gået med alternative investeringer. Og ingen af selskaberne opgør konsistente afkast over tid, som alle ellers gør med andre aktivgrupper. Det samme med, hvad pensionskronerne egentlig konkret er investeret i – om det er vindmøller eller motorveje. Her er det PensionDanmark, der i ret stor detalje beskriver sine projekter, mens Velliv, AP Pension og Sampension stort set ikke giver oplysninger i årsrapporten.
DYRT OG RISIKABELT?
Skal man så endeligt sætte afkastet op mod et benchmark eller den risiko, der er løbet for at opnå de høje afkast på alternativerne, kommer man til kort alle steder. Risikoen nævnes ingen steder i tal – og beskrives ofte en hel del forvirrende, når det endeligt sker, som eksempelvis i AP Pension: ”AP Pension har opbygget en portefølje af direkte udlån, hvor fællesnævnerne er lav risiko, førsteprioritetspant i primære ejendomme og lav rentefølsomhed. Denne portefølje er opbygget for at finde alternativer til traditionelle obligationer med et højere forventet afkast, og hvor risikoprofilen samtidig er tæt på traditionelle obligationer,” står der i årsrapporten på side 13.
At finde aktiver med højere afkast og samme risiko må vel siges at være et opgør med tyngdeloven.
På samme måde synes PFA’s informationer om risiko lidt skæve i årsrapporten, der ellers generelt er blandt de mest informative omkring koncernens alternative investeringer. Milliardinvesteringen i TDC beskrives grundigt i årsrapporten, men mest i forhold til risikoen på selskabets eget image. Derimod bruges der ikke meget krudt på at fortælle om andre og nyere risici ved den slags enorme alternative investeringer, hvor man pludselig bliver majoritetsejer fremfor bare en af mange investorer, som ellers er det typiske, når pensionsbranchen investerer i alternativer. Her kunne man eksempelvis have forklaret, hvad PFA ved om at drive televirksomhed, og nu skal til at tage driftsmæssige beslutninger.
Endelig er den sidste specialitet ved alternativer, at de i særklasse er dyre at investere i. En ting er, at det udefra er svært at måle selskabernes succes ud fra afkast, risiko og benchmark, men omkostningerne burde være mere ligetil at måle og oplyse, og omkostninger i form af ÅOP er ellers noget, hvor branchen har arbejdet meget med åbenhed og gennemsigtighed.
Her er Industriens Pension absolut førende med oplysninger om hver eneste aktivklasses omkostninger i procent, og oplysningerne vidner også om, at det kan være en øm tå i branchen. På side 7 i årsrapporten fra Industriens Pension, kan man se, hvor dyrt det vitterligt er at smide så mange pensionskroner efter alternative investeringer. Det er eksempelvis mere end fem gange dyrere at investere i unoterede aktier, end det er at investere i globale børsnoterede aktier.
PRES FRA TILSYNET
Men branchen er tydeligvis i en informationsproces, hvor det er Finanstilsynet, der i øjeblikket skubber på udviklingen. Tilsynet har netop i januar givet et væld af påtaler til branchen for de metoder, input og processor, man bruger internt omkring det at sætte værdi og måle afkast på de alternative investeringer.
”I det lys fristes man jo til at spørge, om selskaberne selv forstår de risici, der er forbundet med den slags investeringer. Men nu arbejdes der struktureret med det her i branchen, på opfordring fra tilsynet, og selskaberne bevæger sig i den rigtige retning. Men de er slet, slet ikke i mål,” siger Søren Andersen fra FPension.
Tilsynet har kørt en benhård linje omkring det, og det handler alene om måden, som branchen håndterer investeringerne og værdierne på, for tilsynet har samtidig sagt, at man forstår fordelene ved de alternative investeringer.
Spørgsmålet er så fremover, om især store firmapensioner har nok tillid til, at alene tilsynet vil sørge for, at pensionsbranchen får styr på processor omkring afkastmåling, værdiansættelser, omkostninger og risici. Eller om de vil kræve mere detaljeret information i eksempelvis reviderede årsrapporter. For med det nuværende informationsniveau er det så godt som umuligt for kunderne at måle effektiviteten af deres pensionsleverandør – eller for den sags skyld omkostninger, når det kommer til alternative investeringer, der som nævnt vokser i ekspresfart. Carsten Tanggaard er i hvert fald sikker på, at den almindelige kunde allerede er sat af i forståelsen af, at risikoen i pensionerne i disse år stiger i ekspresfart, og at risikoen alene bæres af kunderne.
Carsten Vitoft
