Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Store selskaber har skjulte milliarder i pensionsoverdækninger

Carsten Vitoft

fredag 13. oktober 2023 kl. 11:25

Store selskaber har skjulte milliarder i pensionsoverdækninger

Flere af Danmarks største selskaber og institutioner er langt rigere, end de fortæller offentligheden. De seneste år er overdækningen på selskabernes firmapensioner vokset yderligere, så der nu ligger mange mia. kr. mere, end der skal bruges til pensionerne, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne gennemgang. 

To af Danmarks største statslige virksomheder ligger inde med godt 10 mia. kr. i overkapitalisering i pensionsordninger til deres medarbejdere. Det vil sige, at når alle pensionerne er betalt, vil der stadig være godt 10 mia. kr. tilbage, som i virkeligheden tilhører ejerne – altså staten.

Nationalbanken ligger inde med midler i pensionskassen for godt 1,4 mia. kr. ud over, hvad der kræves i solvens af Finanstilsynet. Nationalbanken kan dermed betegnes som stærkt overkapitaliseret i forhold til de aktuelle pensionsforpligtelser.

”Pensionskassen er en tilsagnskasse, og Nationalbanken indestår for pensionsforpligtelserne. Pensionskassen er under afvikling, og en eventuel overdækning ved endelig afvikling vil tilfalde Nationalbanken. Nationalbanken har løbende overskudsdeling med staten på baggrund af bankens samlede årsresultat,” oplyser Nationalbanken. 

TDC har fundet vej

Banken erkender altså, at pengene i sidste ende tilhører staten og tilføjer samtidig, at det er et bevidst valg med den store overdækning i pensionskassen. 

SAS, som i denne uge fik tilført ny aktiekapital, har ifølge det seneste regnskab godt 9,5 mia. svenske kroner i ekstra overdækningskapital i sine pensionsordninger. 

Fænomenet med de gemte milliarder findes dog ikke kun i statens virksomheder, men også i det private erhvervsliv i virksomheder som IBM Danmark, Nykredit og TDC Group. Pensionerne i SAS er primært svenske, og her kan pengene ikke umiddelbart hentes. Men i TDC har ejerne fundet en måde, hvorpå de får adgang til de sovende milliarder. 

”Pensionskassens generalforsamling har godkendt, at der kan udbetales udbytte til TDC Group, men at udbyttet fra pensionskassen til TDC har svinget over de seneste år. Det hænger sammen med de opnåede afkast på værdipapirporteføljen,” siger direktør Henrik Hjortshøj-Nielsen fra TDC Group, der også sidder i pensionskassens bestyrelse.

I seneste årsrapport fra TDC Pension forklares det, at ”bestyrelsen kan træffe beslutning om at udbetale og udlodde af den del af pensionskassens basiskapital, der overstiger 15 pct. af pensionshensættelserne i et givent år. Der er reserveret i alt 1.250 mio. kr. i regnskabet, der udbetales, hvis bestyrelsen træffer beslutning herom.” 

I de år, hvor TDC har været mest presset, har udbyttet fra pensionskassen været med til at vende underskud til overskud for hele TDC-koncernen.

Hverken IBM Danmark eller Nykredit synes dog at have opfanget, at lovgivningen allerede i 2007 åbnede op for, at ejerne kunne hæve overdækningen i firmapensionerne, hvis en række betingelser ellers var opfyldt. De to koncerner er hver især overkapitaliserede med med henholdsvis 1 mia. kr. og godt 300 mio. kr. Ingen af dem ønskede i sidste uge at svare på, hvorfor de ikke hæver disse penge.

Man kan ikke udelukke, at ledelserne gerne vil have en skjult buffer i baghånden til dårlige tider, hvor pengene så kan hives op af lommen til at forbedre årsresultatet. Særligt i Nykredits tilfælde kan det vise sig problematisk, da ejerne også er kunderne.

Tidligere problemer løst

I IBM Danmark er det også en nærliggende tanke, da pensionskassen for år tilbage var i alvorlige solvensproblemer. Det betød, at IBM i USA måtte træde til med flere hundrede mio. kr. i nødhjælp, da pensionskassen ikke kunne overholde solvensgrænserne. Den danske ledelse ønsker muligvis ikke at havne i den situation en gang til. Altså at formøble pensionskassens opsparede midler. Den slags signaler er ikke så sjove for den børsnoterede moder i USA. 

Nu synes IBM i stedet at have både livrem og seler på, da størstedelen af pensionskassens aktiver nu er placeret i sikre obligationer med lavt afkast. Beholdningen kan dog meget vel ligge i den ende af obligationsmarkedet, der har fået voldsomme kursprygl i 2023 (se også artiklen på side 9). 

IBM’s pressechef Benedicte Strøm skriver dog i en mail til Ugebrevet: ”IBM Pensionsfond er en selvstændig juridisk enhed, og derfor har IBM ikke ret til at disponere over pensionsfondens midler.” Det er dog virksomheden IBM, der udpeger bestyrelsen i pensionskassen.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank