Styrkeprøve mellem pensionssektor og tilsyn

Finanstilsynets seneste advarsler til pensionsselskaberne kan næppe, rent juridisk, stoppe prisdumpingen på pensionsmarkedet. Finanstilsynet kan reelt ikke gøre meget på kort sigt, hvis selskaberne fortsætter priskrigen året ud. Sådan en udvikling vil dog få konsekvenser for, hvordan tilsynet fremover vil regulere branchen, erfarer Økonomisk Ugebrev

Forrige uges breve fra Finanstilsynet til pensionsselskaberne om deres rabatter og fremtidige garantier på syge og ulykkesforsikringer var mest en advarsel om at stoppe med at dumpe priserne. Det var næppe et ønske om at skabe grundlaget for at udstede påbud til de selskaber, der ikke retter ind her i efteråret, erfarer Økonomisk Ugebrev.
Finanstilsynet har nemlig slet ikke redskaberne til et hårdt og hurtigt indgreb. Ikke mindst er det tidsmæssigt umuligt at udstede påbud til de selskaber, der fortsætter priskrigen, før den nye lovgivning træder i kraft ved årsskiftet.
Tilsynet skal først dokumentere, at priskrigen forsætter, hvilket tager mindst en måned. Derefter skal de identificere selskaberne, og dernæst underbygge de påbud, som er tilsynets normale værktøj i den slags situationer.
Den konkrete jura er ikke på plads, da den nye bekendtgørelse er ved at blive skrevet. Ifølge en uafhængig ekspert er der ikke andre juridiske våben som tilsynet kan gribe til her i efteråret, hvis priskrigen bare fortsætter uændret.
”Under det nuværende regelsæt, har jeg meget svært ved at se, hvordan Finanstilsynet skal kunne forhindre pensionsselskaberne i at prise deres forsikringer som de selv ønsker. Reglerne har været de samme i mange, mange år, mens vi har haft de her problemer på pensionsmarkedet. Jeg kan ærligt talt ikke se, hvad der skal skabe grundlaget for, at tilsynet nu pludselig skulle kunne gribe ind uden at ændre reglerne,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.

Store interesser
Flere pensionsselskaber håber antageligt på, at priskrigen fortsætter. Eksempelvis har PFA i flere år leveret tæt på det dårligste afkast i hele pensionsbranchen. Her vil det antageligt opfattes som meget belejligt, at der i disse år ikke tales om afkast og investeringsomkostninger på pensionsordninger blandt pensionsmæglere og kunder, men i stedet om hvilke selskaber, der har de billigste SUL-forsikringer.
PFA oplever nærmest alligevel vækst i kundebasen – altså til trods for, at selskabets afkast har været ringe i flere år. Det samme gælder til dels også Danica, der vokser endnu mere end PFA. Danicas afkast har været bedre end PFA’s, men på langt sigt ligger Danicas afkast i bedste fald middelmådigt, mens Danske Bank-selskabet samtidig er branchens dyreste selskab at spare op til pension i. Det er normalt ikke noget, der tiltrækker nye kunder.
Pensionsmæglerne, som står bag udbuddene af firmapensioner, har imidlertid kronede dage. Hver gang, de flytter en virksomheds firmapension fra et selskab til et andet, så tjener de to til to et halvt tusinde per ansat i virksomheden. Og der er udsigter til at fortsætte den gode forretning, hvis alle firmapensionerne lige skal have et nyt udbud og flyttes over til PFA eller Danica, inden Finanstilsynet endegyldigt lukker ned for priskrigen til årsskiftet. Kan der holdes liv i priskrigen indtil da, er der altså store penge at tjene for mæglerne.
Men det er også den udvikling, Finanstilsynet prøver at sætte en brat stopper for allerede nu – og ikke først til årsskiftet.

Langsigtede konsekvenser
Går man bag facaden handler det om en styrkeprøve mellem tilsynet og pensionsbranchen, som kan få langsigtede konsekvenser for sektoren. Alles øjne vil i den kommende tid være rettet mod de nye udbud, der sendes i markedet af mæglerne efter Finanstilsynets breve. Derfor vil priskrigen helt naturligt kunne ses nogle uger endnu, da de gamle udbud først skal løbe af stablen.
Men herefter bliver det så også alvor. I Finanstilsynet er man udmærket klar over, at man for tiden hverken har juraen eller tiden på sin side. Det er netop det, der gør situationen helt speciel: Pensionsbranchen og Finanstilsynet har før testet viljer på andre sager. Men det er første gang, at tilsynet reelt er magtesløst i forhold til indgreb på kort sigt og derfor må nøjes med at håbe på gode viljer i branchen.
Nu vil en fortsættelse af priskrigen fra branchens side blive opfattet af Finanstilsynet som en dyb provokation, da tilsynet meget klart har givet udtryk for sine ønsker.

Carsten Vitoft