Tema: Pension – Pensionschefer har mere fokus på vækst end på høje pensioner

For danskerne har pensionsopsparing altid handlet om at få de største pensionsudbetalinger ud af det, altså de højeste mulige afkast til de lavest mulige omkostninger. Men meget tyder på, at de store kommercielle pensionsselskaber har en anden dagsorden. Ledelsesmæssigt sætter de stort fokus på at vokse mest. PFA vil vokse 300 mia. kr. på fem år, og Danica vil vokse godt 200 mia. kr. på fire år. Det virker som om, at der er gået overbudspolitik i den, og at det mere handler om markedsføring end om gode pensioner til kunderne, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar.

I 2030 skal PFA have en formue på 1100 mia. kr. Danica skal nå 600 mia. kr. i 2028, mens Velliv vil have 15.000 nye kunder ind årligt.

Sådan lyder de nye vækstplaner fra selskaberne. Det er rigtig god markedsføring for de største pensionsselskaber, der sender – i hvert fald et billede – af succes og fremdrift.

De trecifrede milliardplaner har trukket store overskrifter i de store erhvervsmedier. Men de samme medier har haft påfaldende lidt fokus på kundernes afkast, som vel er det, det hele burde handle om. Eller de omkostninger, kunderne betaler for at spare op til pension.

Man kan selvfølgelig argumentere for, at det er godt for kunderne, at PFA er så stor som muligt, da det vel groft sagt betyder, at der kan hentes stordriftsfordele. Men burde det ikke handle om, hvem der skaber de bedste afkast til de laveste omkostninger i konkurrencens navn, så vi kan finde de selskaber, der forvalter pensionerne bedst? For det er hverken PFA, Danica eller Velliv.

Det er pensionskasser som Pædagogernes Pension (PBU), Sampension og PensionDanmark, som man mere sjældent hører om i erhvervsmedierne, og hvor der ikke er store vækstmål, men hvor det handler mere om omkostninger og medlemmernes afkast. De skal heller ikke ud at kapre nye kunder.

PBU har haft et årligt afkast på 7,8 pct. de seneste ti år. PFA ligger på 6,9 pct., og Danica ligger på 6,2 pct. De årlige omkostninger i pct. er 0,48 i PBU. De er 0,83 pct. i PFA og 1,06 pct. i Danica.

Markedsføringsfortællingen er smart, men det bliver endnu smartere. For ser man på de kæmpestore milliardbeløb, som PFA og Danica vil vokse med, så indregner de også afkastene på aktiemarkedet i deres vækstambitioner.

Altså ikke hvad de har skabt i faktiske investeringsafkast, men nogle fiktive gæt på, hvor meget aktiemarkedet vil stige i fremtiden. De forudsætninger vil selskaberne dog ikke oplyse. Men det er åbenlyst, at det er nemt i fremtiden at vokse mere end de andre, hvis bare man skruer op for gætterierne om fremtidige investeringsafkast.

En dyr lektion

Så kan man jo skyde skylden på aktiemarkedet, hvis PFA ikke lander på måltallet 1100 mia. kr. og Danica på 600 mia. kr. til den tid. Den lektion kender PFA udmærket, for det var PFA, der startede ud med vækstmål helt tilbage i 2015 under direktør Allan Polack.

Han lancerede som den første i branchen en offentlig strategiplan og inviterede hele den samlede erhvervspresse til Marina Park. Ambitionen var, at PFA skulle ligge i top tre på afkastet. Senere måtte PFA erkende, at målet ikke blev nået.

Så blev der rettet til i strategiplanen, nu blev afkastmålet så ændret til, at det risikojusterede afkast skulle ligge i top. Heller ikke det mål blev opfyldt. Derefter blev elastikken virkelig hevet frem – og nu kom det så til at hedde noget om bæredygtighed, men afkastet i PFA Klima+ ligger også helt i bund.

Det er på det bagtæppe, at PFA nu er begyndt at styre efter størrelse. Lektionen var, at afkast er meget svært at forudsige.

Men opmærksomheden fra erhvervsmedierne var måske den mest værdifulde lektion. Der er meget stor interesse for nye strategier og vækstmål ude i medielandskabet.

Tilbage står dog spørgsmålet, hvordan alt det her gavner kunderne? Svaret er, det kan det godt, men det gør det nok næppe. For hvis størrelsen blev brugt til at sænke kundernes omkostninger, så ville det være til stor gavn for pensionerne. Det kaldes stordrift eller skalafordele, men det er desværre ikke til stede i den danske pensionsbranche. Det har Konkurrencestyrelsen tidligere slået fast i sin seneste rapport. Og hvordan kan markedets mindst pensionskasse PBU koste det halve i omkostninger i forhold til de største – og alligevel skabe et langt højere afkast?

Medgivet – både PFA og Danica har sænket omkostningerne de senere år, men intet tyder på, at det er den vej, de nu vil gå. Fra PFA lød det i sidste måned, at vækst er en præmis for en yderligere sænkning af omkostningerne.

Carsten Vitoft