Finanstilsynet sad på hænderne, mens tusindvis af medlemmer fik elendig rådgivning af FSP Pension i forbindelse med omvalg af pensionsprodukter. Østre Landsret har senest slået fast i ny domsafgørelse, at God Skik reglerne blev brudt – uden Finanstilsynet greb ind. Det står klart, at klagesystemet i pensionssektoren ikke virker.
Over sommeren skrev medierne intensivt om de knap to hundrede medlemmer af AP Pension, der fik pensionsgiganten på knæ i Østre Landsret.
De vandt en langvarig retssag, hvor det blevet slået fast, at der simpelthen ikke blev rådgivet godt nok, da medlemmerne i 2011 skiftede fra det sikre traditionelle garanterede pensionsprodukt til et markedsrenteprodukt, hvor medlemmet selv bærer risikoen.
Men det er helt overset i sagen, at dommen også indeholder et knusende nederlag til Finanstilsynet, der bl.a. er sat i verden for at sikre, at sektoren overholder God Skik-reglerne overfor kunderne. Det er ikke sket i denne sag, slår Østre Landsret fast i dommen.
Dårlig skik
”Landsretten finder, at FSP Pension ved at have undladt udtrykkeligt at give sagsøgerne ovennævnte oplysninger har tilsidesat god skik (…), hvilket indgår med vægt ved vurderingen af, om sagsøgerens omvalg skal tilsidesættes eller ændres, samt ved det økonomiske opgør”, lyder det i dommen fra Østre Landsret.
Hvad betyder det så for de godt 10.000 medlemmer, der dengang også sagde ja til omvalget, men som i dag ikke er en del af retssagen? De er også blevet sat ned i løbende pensionsudbetalinger med op mod 30 pct. Og deres sager er i dag forældede i juridisk forstand.
De sidder altså tilbage med rettens ord for, at de er blevet svigtet og dårligt rådgivet af FSP Pension, at loven om God Skik er brudt – uden at de har udsigt til nogen form for kompensation. Det er slet ikke godt for tilliden til pensionssystemet – specifikt klagesystemet.
På det grundlag er det jo ikke svært at argumentere for, at retfærdigheden bør ske fyldest – også for dem, der ikke havde energi, penge eller tid til at deltage i en klagesag, der nu kører uafsluttet på tiende år. Ja, AP Pension har netop anket nederlaget til Højesteret, så nu tager det i hvert fald et år mere.
Men man kunne også omvendt argumentere for, hvad der kan ske, hvis man ikke griber ind og sikrer en kompensation. Politikerne er deres eneste tilbageværende chance.
AP Pension skal man nok ikke forvente meget fra. De kunne have accepteret landsrettens dom og udregnet en rimelig model for kompensation til alle berørte medlemmer. I stedet vælger de fortsat at trække sagen i langdrag.
Men det var ikke kun Finanstilsynet, der dengang svigtede. Også Ankenævnet for Forsikring, hvor medlemmerne tabte sagen i et snævert opgør med stemmerne to-tre, svigtede. Bemærkelsesværdigt gav netop denne afgørelse klagerne ret på alle klagepunkter. Men dommeren fandt det for besværligt at bede FSP Pension rette op på de skader, de havde forvoldt. Også i byretten blev medlemmernes gruppesøgsmål afvist, mens Forbrugerombudsmanden så på, men valgte ikke at forfølge sagen.
Finanstilsynet har været inde over i flere omgange – og endda underkendt første omvalg, så det måtte gå helt om, og FSP Pension måtte udarbejde helt nyt omvalgsmateriale.
Det er til at forstå, hvorfor mange medlemmer så efterfølgende valgte ikke at gå ind i retssagen. Hele den argumentation er rygraden i AP Pensions forsvar i sagen – men sådan spiller klaveret ikke, og det ved AP Pension godt. Det er pensionsselskabets ansvar, hvad man sender ud til medlemmerne.
Hvor er ministeren?
Oven i alt dette kom ministeren så også på banen over sommeren, da aktierne er faldet her i foråret, hvilket kan medføre, at nogle måske får udbetalt lidt mindre i pension næste år. Det har han nu bedt Finanstilsynet om at kigge på.
Det ligger i naturen for et markedsrenteprodukt, at det følger udviklingen på finansmarkederne op og ned. Og det er det første, man får at vide, hvis man vælger sådan et produkt. I sagen fik de svigtede medlemmer af FSP Pension intet at vide, og FSP Pension nævnte slet ikke i den skriftlige rådgivning, at hvis de levede længere, så skulle de selv til at betale ekstraregningen – hvorimod denne risiko tidligere lå hos FSP Pension.
Vi tillader os at spørge, hvem der mest har brug for ministeren og Finanstilsynets hjælp her, og hvor de begge bedst kan gøre gavn for fremtidens pensionssystem.
Carsten Vitoft
