Mistanke om fejl i PFA’s årsrapporter

I forlængelse af mystikken om værdiansættelsen af PFA’s ejendomsportefølje i investeringsforeningen BI Erhvervsejendomme vurderer flere eksperter nu overfor Økonomisk Ugebrev, at pensionsselskabet i årevis kan have offentliggjort årsrapporter i strid med regnskabslovgivningen. Baggrunden er, at PFA ikke har oplyst om en hemmelig garantiaftale med BankInvest på mere end 6 mia. kr., og at selve beløbet vurderes at være bogført forkert. PFA afviser kritikken og henviser bl.a. til, at regnskabet er undertegnet af revisor.

PFA Pension har fremlagt en årsrapport, som efter alt at dømme indeholder flere alvorlige fejl, vurderer flere pensions- og regnskabseksperter overfor Økonomisk Ugebrev.

Først og fremmest drejer det sig om, at PFA i årsrapporten har glemt at oplyse om en aftale med BankInvest, der i form af en garanti forpligter PFA Pension til at tilbagebetale gæld for op til 6 mia. kr. Det er en aftale, som hidtil har været hemmeligholdt, men som PFA har erkendt eksistensen af her i Økonomisk Ugebrev.

Potentielle tilbagekøb
Dernæst kan der være tale om et brud på årsregnskabsloven, da PFA har optaget denne gæld i årsrapportens balance som langfristet gæld i stedet for kortfristet gæld. Det er problematisk, da gælden ifølge PFA kan indløses hvert kvartal, hvorved den har kortsigtet karakter. Definitionen på langfristet gæld er i PFA’s regnskab, at den løber over fem år – efter regnskabsloven er det ét år.

”Det er naturligvis muligt, at gælden først forfalder efter fem år. Men da der åbenbart kan ske tilbagekøb af obligationen, savner man oplysninger om, under hvilke omstændigheder og vilkår obligationen tilbagekøbes, da det i virkeligheden svarer til et tilbagesalg af den underliggende ejendomsportefølje. Hvis selskabet har en pligt til at tilbagekøbe obligationen til en højere pris, end den eventuelt indirekte handles til på det børsnoterede marked, så bør det efter vores opfattelse oplyses i regnskabet”, siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension. Konkret handler det om, at investeringsforeningen BI Erhvervsejendomme er baseret på en ejendomsobligation, der er udstedt af PFA, og som omfatter ejendomsværdier for ca. 6 mia. kr. Problemet kan opstå, hvis investorerne begynder at tilbagesælge andele i investeringsforeningen, hvilket vil medføre, at PFA skal tage de tilbagesolgte andele. Altså potentielt op til 6 mia. kr.

Problemet bliver aktualiseret af, at der for tiden sker tilbagesalg fra investorerne – og at obligationen handler til langt under de værdier, som PFA selv har fastsat. PFA har stillet indre værdier til lige over kurs 220, mens den via investeringsfonden i BankInvest kunne købes på børsmarkedet til lige over kurs 200. Altså en forskel på 10 pct. mellem indre værdi og børskurs, eller hvad der svarer til værdier på over 600 mio. kr.

Den forskel betød i januar masseindløsninger på over en halv mia. kr., da investorer selvfølgelig gerne vil score gevinsten på 10 pct. De kan købe billigt i markedet og efterfølgende få indløst papirerne til indre værdi. Det er efter alt at dømme PFA, der i sidste ende har betalt dette beløb.

PFA afviser
Baggrunden er et samarbejde mellem PFA og BankInvest, hvor kunder i BankInvest kan investere på linje med PFA’s kunder i PFA’s danske erhvervsejendomme. Investeringsfonden hedder BankInvest Erhvervsejendomme. Fundamentet er, at PFA så har udstedt en obligation til BankInvest, der sidste år var 9 mia. kr. værd, men nu er faldet til en værdi på lidt mindre end 7 mia. kr.

Obligationen er så pakket ind i et PFA-selskab, der hedder PFA DK Core Erhverv I I/S. Men her er samarbejdet og PFA’s forpligtelse altså ikke beskrevet efter reglerne, ligesom gælden er optaget som langfristet, idet gælden først forfalder om mere end fem år. Men det er altså forkert, da gælden i praksis kan indløses hvert eneste kvartal, og 10 pct. af de 6 mia. kr. blev tilsyneladende allerede indløst i januar.

Enten er der tale om en banal regnskabsfejl, eller også har PFA ikke ønsket, at offentligheden skal vide noget om aftalen med BankInvest – ligesom bogføringen kan have store effekter på likviditeten i PFA.

”Det her er efter min opfattelse klart i strid med årsregnskabsloven, og det er noget, som bør interessere Finanstilsynet. Efter min opfattelse bør PFA rette årsrapporten”, siger en statsaut. revisor, som Økonomisk Ugebrev har fået til at vurdere årsrapporten. Han ønsker at være anonym.

I PFA erkender man, at årsrapporten fra PFA Core er konsolideret ind i koncernens årsrapport på samme måde. Denne årsrapport kan dermed også have de samme fejl.

Økonomisk Ugebrev har også præsenteret problemstillingen for en regnskabschef i et af landets andre store pensionsselskaber, og her er vurderingen den samme. Gælden skal optages som kort- og ikke langfristet gæld, når den kan førtidsindfries. PFA er dog af en anden mening. Herfra oplyser adm. direktør i PFA Asset Management, Irene Holmslykke, via selskabets presseafdeling:

”Indholdet i aftalen er fortroligt og underlagt juridiske bestemmelser, og derfor har vi desværre ikke mulighed for at gå videre ind i den del. Det er fortrolig og konkurrencefølsom information mellem de to selskaber, og vi har som bekendt tidligere fremsendt prospektet og vedtægterne for BI Erhvervsejendomme. Vi vil igen slå fast, at kunder i PFA ikke har tabt på forskellen mellem børsværdien af aktien og den reelle værdi af de underliggende danske erhvervsejendomme. Indfrielsen af aktierne til børsværdi påvirker hverken PFA, vores kunder eller værdiansættelsen af de underliggende ejendomme.”

PFA siger samtidig, at årsrapporterne er godkendt af landets største revisionsselskab, Deloitte, men her ønsker man ikke at forholde sig til den konkrete problemstilling.

Årsregnskabslovens ord om angivelse af langfristet gæld

Kortfristet gæld er defineret som gæld, der forfalder til betaling inden for et år efter regnskabsårets udløb, mens gæld, der forfalder til betaling mere end et år efter regnskabsårets udløb, anses som langfristet, jævnfør paragraf §26. Denne lyder:

”Tilgodehavender under omsætningsaktiver, der forfalder til betaling mere end et år efter regnskabsårets udløb, anses som langfristede. De skal klassificeres særskilt for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne.

Stk. 2. Forpligtelser, der forfalder til betaling inden for et år efter regnskabsårets udløb, er kortfristede. Andre forpligtelser er langfristede. Forpligtelserne skal klassificeres i overensstemmelse med disse kriterier for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne.”

Reglen om de fem år er et særligt notekrav til den langfristede gæld, så man kan se, hvad der forfalder på mellemlangt sigt (et-fem) år og langsigtet (mere end fem år), jf. § 92 (for regnskabsklasse C og D) og tilsvarende i § 63 for regnskabsklasse B. § 92 lyder: ”For hver post under gældsforpligtelser skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet.”

Carsten Vitoft