Nye tal viser en tendens til, at de mindste pensionsselskaber foretrækker at forvalte flere af deres egne pensionskroner inhouse, mens de store i højere grad sender kapitalforvaltningen ud af huset. Det burde ifølge eksperter være lige omvendt, men forklaringen kan være en stigende konkurrence om at opnå de laveste omkostninger. For det er dyrere at sende forvaltningen ud af huset, lyder det fra eksperter.
I landets mindste pensionsselskab, Topdanmark, er det kun 10 pct. af kapitalforvaltningen, der sendes ud af huset til eksterne forvaltere, mens Topdanmark selv investerer de sidste 90 pct. Men ser man på de største pensionsselskaber er situationen den helt modsatte.
I hvert fald hvis man ser på, hvordan investeringsomkostningerne fordeler sig mellem pensionsselskabernes egne folk og investeringsfolk uden for pensionsselskaberne. Det er tal, som Ugebrevet har indsamlet fra pensionsselskabernes egne metoderedegørelser for afholdte omkostninger.
Det er første gang, sådan en sammenligning laves, og tallene indeholder to overraskelser.
Først og fremmest at det synes at være stort set konstant, hvor stor en del af pensionsformuen der outsources til eksterne kapitalforvaltere versus intern forvaltning. Dernæst at det synes at være de mindste pensionsselskaber, der klarer mest inden for egne mure.
”Det her er jo et udtryk for hvor meget ekspertise, pensionsselskaberne vælger at købe uden for huset, hvilket typisk er en del dyrere end selv at gøre det inden for husets mure. Jeg må sige, tallene overrasker mig, da jeg havde ventet, at det var de mindste pensionsselskaber, der outsourcede mest. Men tallene tyder med visse forbehold på, at det er lige modsat. En forklaring kunne være, at der er så meget fokus på omkostninger i disse år, ligesom man skal være opmærksom på, at ’udenfor husets mure’ godt kan betyde i et koncernforbundet selskab”, siger aktuar Søren Andersen fra FPension. Også partner Gert Nielsen fra BEDSTpension finder sammenligningen interessant.
”Ja, jeg er også noget overrasket, men sammenligningen er relevant. En tanke er jo, at det er en hel del billigere selv at stå for kapitalforvaltningen, og konkurrencepresset har været hårdt i de senere år på at præstere lave investeringsomkostninger. Særligt for de mindste pensionsselskaber, der ikke har størrelsen til at få de allerbedste priser hos eksterne forvaltere, og så er det jo nærliggende kun at outsource det absolut mest nødvendige, som man ikke selv har kompetencerne til at lave inden for husets mure”, siger han til Ugebrevet.
Ser man samlet på pensionsselskaber, er det cirka 70 pct. af pensionen, der outsources til eksterne forvaltere i disse år. Men ser på man, hvor stor en del af pensionsformuen, der outsources, er det formentlig lidt mere. For det er som nævnt de største selskaber, der højst overraskende outsourcer mest.
Danica, PFA og Velliv ser ud til at sende 75 til 80 pct. af investeringerne ud af huset, mens AP Pension blot outsourcer en tredjedel. Sidstnævntes tal indeholder også integrationen af Skandia, som førhen outsourcede alle investeringerne. Men ellers passer graden af outsourcing helt præcist på størrelsen for alle pensionsselskaberne i analysen, og det er i sig selv tankevækkende.
Ugebrevet har taget investeringsomkostningerne afholdt inde og ude af huset som en proxy for investeringsaktiverne under forvaltning. Dette ud fra devisen, at det må antages, at omkostningerne til investering følger aktiverne – specielt når der eksternt afregnes i procenter af netop aktiverne under forvaltning.
”Når vi taler om investeringsomkostninger, så har der været to overskyggende tendenser i de senere år, som til dels har udlignet hinanden. Der har været et stort fokus på lave omkostninger, men der har også været et stigende fokus på selv at opbygge kompetencer i investering inden for husets egne mure, og det skyldes netop, at de nye investeringer i alternativer – som typisk sker hos eksterne forvaltere – er meget dyre. Så kan det være billigere at opbygge det selv, som eksempelvis PensionDanmark har gjort”, siger Søren Andersen fra FPension. Fra PFA lyder det: ”Man kan ikke konsistent udlede fordelingen eller udviklingen over tid i intern versus ekstern forvaltning baseret på omkostningstal fra et regnskab. Hvis man eksempelvis har forhandlet prisen på ekstern forvaltning ned eller roteret over i billigere aktivklasser for den eksterne forvaltning, så vil man se faldende eksterne omkostninger i regnskabet, mens aktiverne i ekstern forvaltning er uændret.”
PFA oplyser, at forholdet mellem intern og ekstern forvaltning i selskabet næsten er omvendt i den virkelige verden. Men her står PFA også alene, da det ejer sit eget ”eksterne” fondsmæglerselskab, som måske burde opfattes som intern forvaltning.
Carsten Vitoft
