Finanstilsynet erkender problem med skæve værdier

En undersøgelse fra Finanstilsynet viser, at tilsynets bekymringer om skæve værdiansættelser på pensionssektorens milliardstore alternative investeringer er langt mere velbegrundede end hidtil antaget. Finanstilsynet kommer ikke med konkrete forslag til at løse problemerne, men overvejer at stramme oplysningskravene om pensionskassernes alternative investeringer.

Der er en overvejende risiko for, at mobiliteten på det danske pensionsmarked går fuldstændig i stå, næste gang de finansielle markeder tager nogle rutsjeture, som det skete i starten af coronakrisen. For i yderste tilfælde risikerer en dansker med en fuldvoksen pensionsordning på 2 mio. kr. at tabe 100.000 kr. på at skifte pensionsselskab – og yderligere 50.000 kr. pr. million mere på pensionsordningen.

Konklusionen fremgår sort på hvidt i Finanstilsynets nye rapport om pensionsbranchens praksis med at sætte værdi på de alternative investeringer, altså ejendomme, infrastruktur, kreditter og unoterede aktier.

Kan ikke gøre noget
Da markedet dykkede i foråret, nedskrev nogle pensionsselskaber værdien af disse aktiver med et par procent, mens andre nedskrev de samme værdier med over 20 procent, og undersøgelsen viser nye og overraskende store forskelle og tilfældigheder i værdiansættelserne. Skifter man fra det ene selskab til det ene til det andet, mens værdierne er skæve, så opstår tabet.

”Finanstilsynets undersøgelse bekræfter mit indtryk af, at der er store forskelle på selskabernes metoder, og man kan også se, at Finanstilsynet er opmærksomme på, at det er et problem for kunderne. Så indskærper de, at man skal have professionelle metoder til værdiansættelse. Men de taler ikke om ensartede metoder, for det føler de næppe, at de har hjemmel til. Konklusionen må være, at tilsynet ved, at der er et stort problem, men at de reelt ikke kan gøre noget ved det”, siger den uafhængige aktuar og pensionsrådgiver Søren Andersen fra FPension.

Det er nu mere end otte år siden, Finanstilsynet første gang gjorde opmærksom på problemet i sit julebrev i 2012 . Søren Andersen mener, at den nye redegørelse afspejler, at tilsynet stadig ikke ved, hvad det skal gøre ved problemet med de skæve værdier på tværs af sektoren. I mellemtiden har problemet blot vokset sig større, alene fordi formuen af danskernes pension i alternativer er vokset fra dengang 152 mia. kr. til nu tæt på 1000 mia. kr.

Ifølge vicedirektør i Finanstilsynet Carsten Brogaard er tilsynet begyndt at overveje, om der skal andre boller på suppen, og loven skal ændres.

”Sideløbende med tilsynsindsatsen overvejer Finanstilsynet løbende, om der er behov for ændringer i reguleringen. Eksempelvis blev regnskabsreglerne for nyligt ændret, så der nu er indført notekrav i regnskabsreglerne om værdiansættelsen af såkaldte niveau 2- og niveau 3-aktiver, herunder alternative aktiver. I noten skal bl.a. metodevalget beskrives”, lyder det fra Carsten Brogaard.

Dyrt at skifte selskab
Men det bliver altså mere af det samme på kort sigt, hvor tilsynet advarer branchen om, at det kommer på besøg og tjekker værdierne. Og selv om branchen for nyligt glædede sig over, at der ingen på-bud kom i den nyeste redegørelse, skal den ifølge Carsten Brogaard ikke glæde sig for tidligt.

”Som det ofte er tilfældet, når Finanstilsynet gennemfører brede temaundersøgelser, indeholder de indsamlede informationer ikke i sig selv nok specifikke og konkrete informationer til endeligt at vurdere, om der er grundlag for reaktioner overfor de enkelte pensionsselskaber. De modtagne informationer vil indgå i det fremtidige tilsynsarbejde og være udgangspunktet for dialogen med de enkelte selskaber. Det er derfor for tidligt at konkludere, om undersøgelsen giver anledning til tilsynsreaktioner”, advarer han.

I redegørelsen, der kom lige op til jul, kan man læse ordet ”forskellig” om branchens værdiansættelser af de samme aktiver hele tolv gange på de første sider. I årets første uge kom så den første – af formentlig mange – tilsynsredegørelser på Pensionskassen for Akademikere med en række påtaler på området. Men det bliver altså ved flere påtaler og ikke decideret lovgivning i denne omgang, selv om det blot er to år siden, at otte pensionskasser fik over 20 påtaler efter lignende besøg fra tilsynet. Spørgsmålet er derfor, om det efterhånden er nok med en trussel om fremtidige besøg fra tilsynet, når der er så meget på spil for pensionskasserne. Det er altafgørende for dem at ligne en succes ved at generere høje afkast på alternative investeringer.

Carsten Vitoft