Alternativer i pensionsopsparing: Krav om indgreb efter nye afkastforskelle

Meget tyder på, at værdiansættelserne af alternativer er løbet løbsk under coronakrisen. De virker nu så skæve, at selv uafhængige pensionseksperter opgiver at forklare udviklingen i sektorens afkast.

Pensionsselskaberne har afleveret de sidste oplysninger til Finanstilsynets kommende undersøgelse af troværdigheden af branchens afkasttal på alternativer. Men allerede nu står det klart, at tingene ikke er blevet bedre under coronakrisen – snarere værre.

Det viser et rundspørge, Økonomisk Ugebrev Finans har foretaget til de ti største pensionsselskaber. Værdierne af danskernes pensioner bevæger sig for tiden i ekspresfart i hver sin retning afhængig af, hvilket selskab man sparer op i.

Eksempelvis er det lykkedes Sampension at regne sig frem til et positivt afkast på 5 procent i første halvår på unoterede aktier, mens PKA på den selvsamme aktivgruppe er nået frem til et minus på 6,4 procent. Altså en forskel på hele 11,4 procentpoint i afkast på bare et halvår.

Uforklarligt
”Det her kan kun være udtryk for to ting: Enten propper sektoren ikke de samme typer aktiver ned i sådan en gruppe af unoterede aktier eller infrastruktur, så man så at sige ender med at sammenligne afkast på en gang blandede bolsjer. Eller også bruger de helt forskellige metoder til at sætte værdi på disse aktiver”, siger aktuar Søren Andersen fra FPension.

I en anden situation er det lykkedes AP Pension at nå frem til et positivt afkast på 6 procent i første halvår på aktiver i kategorien infrastruktur. Her mener Sampension omvendt, at afkastet har været minus 5,4 procent. Igen en forskel på 11,4 procentpoint på blot seks måneder på de samme aktiver.

Partner Gert Nielsen fra BEDSTpension har også svært ved at få tallene til at stemme. Både mellem selskaberne, men også mellem aktiver, der ikke er børsnoterede, i forhold til de børsnoterede:

”Det er påfaldende, at hvor ejendomsaktieselskaber og infrastrukturselskaber klarer sig dårligere end det generelle aktiemarked, så er der tre selskaber, der ligefrem har skrevet deres ejendomme og infrastrukturinvesteringer op i værdi.

Når de tilsvarende noterede investeringer er faldet kraftigt, må de pågældende selskaber her have en meget god forklaring, samt en investeringsprofil der markant adskiller sig fra det generelle marked for at kunne forklare deres resultater.

Værdiansættelserne må enten afspejle nogle snævre satsninger, der ikke findes på de noterede aktiemarkeder, eller måske afkastudjævning, hvor reserverne bringes frem, når resultaterne er dårlige. Jeg kan i hvert fald ikke forklare forskellene ud fra de tal, jeg har set”, lyder det fra Gert Nielsen.

Nu må Finanstilsynet på banen og få ryddet op, mener Søren Andersen, der peger på, at det her har store konsekvenser. Forskellene vil kun vokse over tid, hvis man ikke gør noget ved det nu.

Mistet tillid til pensionsprognoser
”Jeg tror, det skyldes en kombination af, at det her er blandede bolsjer, og at man regner meget forskelligt på det. Men det vigtigste er jo konsekvenserne, og i begge tilfælde er de store. Værdien af vores pensioner vil svinge afhængigt af, hvor vi sparer op, og om vi skifter selskab. Og vi kan heller ikke længere stole på vores pensionsprognoser fra branchen. Finanstilsynet kan selv gøre noget ved den måde, der regnes på. Men de bør også sikre, at der bliver set på prognoserne, som branchen selv står for”, siger han.

Branchen mener dog selv, at der er styr på aktivklasser og prognoser. ”Forsikring & Pension og Finans Danmark har udsendt en fælles vejledning om indplacering af investeringsaktiver ved beregning af pensionsprodukter.

Den fastsætter retningslinjer for, hvordan konkrete aktiver skal placeres i aktivklasser. Det grundlæggende princip er, at aktiver skal placeres, hvor aktivet passer bedst ud fra definitionerne af aktiverne – og hvis aktivet ikke passer oplagt ind i én af aktivklasserne, skal det placeres, hvor det passer bedst ind afkastog risikomæssigt”, siger vicedirektør Jan V. Hansen fra Forsikring & Pension.

Carsten Vitoft