PFA bliver indhentet af kreative værdiansættelser

Finanstilsynet kommer om få uger med en redegørelse om afkast på alternative investeringer. Men allerede nu står det klart, at pensionsbranchen på seks måneder ikke selv kunne nå til enighed om en løsning. Det er ikke betryggende, at danskerne nu må spille pensionsroulette hver gang de skifter selskab.

Efter en stor nedtur på de globale finansmarkeder i marts er mange sektorer og aktivklasser stadig i stort minus, og meget tyder på, at det gælder om at få sin pension ud af landets største pensionsselskab PFA hurtigst muligt. Det er nemlig her der sandsynligvis er skruet mest op for værdierne på de alternative aktiver.

PFA har på papiret – som de eneste i branchen – på utroligste vis præsteret positive afkast på alle typer af alternativer under krisen.

Både Infrastruktur, ejendomme og unoterede aktier i PFA var i plus efter ni måneder af 2020. PFA ramte plus 1,4 procent på infrastruktur, mens Industriens Pension ramte minus 3,4 procent. PFA ramte plus 1,1 procent på ejendomme, mens Lægernes Pension ramte minus 5,7 procent. Og endelig ramte PFA 0,1 procent på ejendomme, mens Industriens Pension ramte minus 5,1.

PFA er hverken verdens- eller Danmarksmestre
PFA registrerede plusser hele vejen rundt, mens Industriens Pension kun ramte minusser. De må være verdensmestre i PFA, da de globale finansielle markeder også ramte minusser, der var endnu større på de samme typer aktiver i de første ni måneder af året. Så hvorfor forlade et selskab, der synes at have fundet de vises sten og uendelighedsformlen til at skabe penge, hvor andre ikke kan?

Fordi PFA absolut ikke er verdensmestre eller for den sags skyld bare Danmarksmestre. For de alternative aktiver er i sagens natur unoterede, og PFA sætter selv værdi på dem. Og når det kommer til aktiver, hvor priserne fastsættes på en noteret børs, vender billedet pludselig.

I den mest læste afkastanalyse i den danske pensionsbranche ligger PFA omkring en svag tiendeplads på afkast i den periode. Så evnerne rækker tilsyneladende længst, når man groft sagt selv bestemmer afkastets størrelse.

Derfor kunne det umiddelbart være fornuftigt at skynde sig at tage sit gode tøj og forlade Danmarks største pensionsselskab. For på et eller andet tidspunkt vil PFA sikkert blive indhentet af de kreative værdiansættelser på alternative aktier. Og det vil gå ud over afkastet. På samme vis vil det bedst kunne betale sig at gå til Industriens Pension, hvor værdierne synes mere realistiske.

Men det kan ikke lade sig gøre at forlade PFA eller blive lukket ind i Industriens Pension. Det danske pensionsmarked styres fuldstændig af arbejdsmarkedet, og det er den direkte årsag til, at det overhovedet kan lade sig gøre for selskaber som PFA at være kreative med centrale nøgletal.

Arbejdsmarkedsmodellen for pensionsmarkedet er sikkert den rigtige. Men den betyder, at der bliver alt for stort spillerum for aktører som PFA og Pensiondanmark – og deres indflydelse på grundlæggende markedsforhold og informationer til medlemmerne. Medlemmerne i PFA kan ikke få at vide, hvor meget de ejer i kæmpestore investeringer som Nykredit og TDC, der er meget afgørende for størrelsen af deres pensioner.

PFA offentliggør ellers alenlange aktielister for børsnoterede aktier, men de unoterede alternativer er en konkurrencemæssig hemmelighed.

PFA og Pensiondanmark har flest alternative investeringer i den danske pensionsbranche, hvor 24 og 23 procent af medlemmernes pensioner er placeret i disse hemmelige investeringer. PFA og Pensiondanmark har løbende forsøgt at afspore arbejdet med at skabe fælles regler for at sætte værdi på alternative investeringer.

Det er ikke nemt at overskue forholdene i pensionsbranchen. Men opsummerer man ovenstående er problemet, at det skaber en pensionsroulette, hvor de kloge kan narre de mindre kloge. I ovenstående tilfælde udbetaler pensionsrouletten omkring 20.000 kr. per million kroner på pensionskontoen, hvis man inden årsskiftet kan nå at skifte fra PFA til Industriens Pension. Men det kan man ikke.

I sidste ende er det Finanstilsynets ansvar, at pensionsmarkedet fungerer. Så når tilsynet her i december melder ud, hvad man vil gøre ved problemet, vil det stå klart, hvem der bestemmer på det danske pensionsmarked. Finanstilsynet eller enkelte pensionsdirektører.

Kommer der ikke klare krav om åbenhed, er det også tilsynets ansvar, når pensionsbranchen igen kører en egen løsning ud over en lang årrække, som de gjorde med det politiske ønske om åbenhed og gennemsigtighed. Altså de krav, som tidligere minister Bendt Bendtsen fremsatte i 2006, og som pensionsbranchen først leverede endeligt på i 2018. Finanstilsynet er nu blevet advaret.

Carsten Vitoft