Regeringens klimaråd kritiserer pensionssektors klimaindsats

Klimarådet, der rådgiver og bedømmer regeringen om klimapolitik, retter skarp kritik mod pensionssektorens klimaindsats. Det er vanskeligt for kunderne at gennemskue, hvorvidt deres pensionsmidler investeres i aktiver, der fremmer eller modarbejder den grønne omstilling. Det skal være lettere for danskerne at vælge grønne pensionsprodukter. Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, fortæller til Økonomisk Ugebrev, at en række barrierer skal ryddes af vejen, før pensionskunder for alvor kan bringe deres opsparinger i spil.

I et nyt notat kommenterer Klimarådet Danmarks globale klimastrategi, som den er udlagt af den tidligere regering. Notatet udpeger fire områder, som enten er underbelyst, eller hvor indsatsen fremover kan styrkes. Forholdene gælder følgende: ”Klimaaftrykket for danskernes forbrug, indsatsen for at vende finansieringsstrømmene fra sort til grøn, international transport og Danmarks indsats for at reducere den globale metanudledning.”

I 2021 havde danskerne en samlet pensionsformue på næsten 5.000 milliarder kroner, hvorved danskernes pensionsopsparinger indeholder et stort potentiale til at fremme grønne investeringer. Ifølge Klimarådet er målet om at vende finansieringsstrømme fra sort til grøn dog meget ukonkret, hvilket giver et begrænset grundlag for at bedømme udviklingen.

”Det er den tidligere regering, der har sat et mål om at vende finansieringsstrømme fra sort til grøn. Men for at kunne vurdere udviklingen har vi brug for klare definitioner af, hvad der karakteriserer henholdsvis sorte og grønne investeringer. De manglende definitioner betyder, at det for nuværende er uklart, hvad målsætningen egentlig indebærer,” siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.*

I notatet kritiserer Klimarådet også gennemsigtigheden af grønne investeringer i pensionsbranchen:  ”På baggrund af den information, som en almindelig pensionskunde får stillet til rådighed, kan det i dag være svært at gennemskue, hvordan ens pensionsmidler investeres, og hvordan ens midler fx kan fremme eller modarbejde den grønne omstilling.”

Peter Møllgaard uddyber: ”Vi ønsker ikke at hænge nogen ud. Men når vi snakker med branchen, så kan man godt få det indtryk, at der er forskel på, hvad pensionskasserne definerer som grønt. Som kunde kan det være svært at få indblik i, hvad ens midler egentlig er investeret i. Som vi påpeger i notatet, viser en analyse fra Mellemfolkeligt Samvirke, at det ikke er muligt at afdække det fulde omfang af pensionssektorens fossile investeringer grundet manglende oplysninger om blandt andet unoterede investeringer.”

Peter Møllgaard understreger, at Klimarådet ikke foreslår et forbud mod klimabelastende investeringer: ”I forhold til pensionskasserne handler det først og fremmest om at give kunderne reel mulighed for at træffe oplyste valg. Og det kræver, at en række barrierer bliver nedbrudt, herunder informationsbarrierer samt barrierer for at flytte sin pensionsopsparing – mulighederne for at skifte pensionsselskab er ikke særlig gode, transaktionsomkostninger er i mange tilfælde simpelthen for høje.”

Forsikring & Pension, hvis medlemmer forvalter 4.000 milliarder af danskernes pensionskroner, deler Klimarådets ambition om mere gennemsigtighed for den enkelte kunde. Ifølge Tom Vile Jensen, underdirektør i Forsikring & Pension, sparker Klimarådet en åben dør ind.

”Vores medlemmer er i fuld gang med at implementere fælles europæisk lovgivning, der skal sikre større åbenhed. Men det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er en kæmpe opgave. Den største udfordring er dog, at vores medlemmer mangler data. Som du selv har skrevet om for nylig (i Økonomisk Ugebrev, red.), er det svært at skaffe data fra visse investeringsområder. Dertil kommer i mange tilfælde indførelse af helt nye it-systemer til at håndtere og distribuere data,” siger Tom Vile Jensen.

Han mener også, at der på lange stræk allerede findes de grønne valgmuligheder, som Klimarådet efterlyser. Eksempelvis giver en del danske pensionskasser, herunder Danica, PFA og Velliv, allerede kunderne mulighed for at placere deres opsparing i mere bæredygtige investeringsprodukter.

Tom Vile Jensen understreger, at man ikke skal forvente, at alle danske pensionsselskaber gør det på præcis samme måde: ”Der er nogle, der tilbyder forskellige ordninger. Andre har kun en samlet ordning. Man kan ikke forvente, at alle herhjemme gør det på samme måde. I forhold til dem, der har en samlet ordning, så betyder det jo ikke, at kunderne ikke får noget grønt. Der kan sagtens være masser af grønne investeringer i de samlede ordninger.”

ØU: Klimarådet konkluderer i notatet, at det bør være lettere for pensionskunder at fravælge sorte investeringer, end det er tilfældet i dag. Er du enig i det?

”Siden vores løfte i 2019 om at investere 350 milliarder kroner i den grønne omstilling har vi i branchen først og fremmest fokuseret på at investere i grønne projekter.  Og ja, vi har fossile investeringer. Det har vi, fordi vi forventer, at nogle af de store energiselskaber – også dem med olie og gas – vil være med til at levere de grønne løsninger, vi har brug for,” siger Tom Vile Jensen.

Han tilføjer: ”Desuden er det vigtigt at huske på, at vores medlemmers grønne investeringer langt overstiger de fossile. Groft sagt kan man sige, at for hver tusind kroner er omkring 15 kroner investeret i fossile selskaber, hvorimod 60 kroner er investeret i grøn energi. Men ud over at vise en klar overvægt i grønne kontra fossile investeringer, illustrerer tallene jo også, at langt hovedparten af vores medlemmers porteføljer består af selskaber, der hverken er entydigt fossile eller grønne. Og i vores optik er det vigtigt, at der også er fokus på dem. For de kommer til at spille en stor rolle, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling.”

* Klimarådet vurderer, at den kommende regeringens arbejde med at konkretisere grønne og sorte investeringsstrømme bør tage afsæt i EU’s taksonomiforordning. Klimarådet skriver blandet andet, at: ”EU’s taksonomiforordning fortsat kan kritiseres for at være præget af politiske kompromisser fremfor objektive faglige kriterier. Dette ses blandt andet ved, at investeringer i naturgas ifølge taksonomien kan klassificeres som en bæredygtig investering. Trods dette vurderer Klimarådet, at taksonomien kan udgøre et første skridt i retning af at kunne følge private finansielle aktørers grønne og bæredygtige investeringer.”

Peter Møllgaard uddyber til Økonomisk Ugebrev: ”EU’s taksonomi er ikke perfekt, langtfra. Men det er det bedste bud. Derfor bør regeringen tage udgangspunkt heri og bygge videre og eventuelt skærpe definitionerne, således at det bliver klart, hvad der skal til for at opfylde målet. Hvis regeringen skal leve op til sin egen klimapolitik, så skal den defineres ordentligt – ellers kan alt jo kaldes en succes.”